Blaa Mandag
Eller Fri-Mandag

46 udstrakte sin Zunft til Norge. Det fordrede, at Bog- binderne i Kristiania med Svende og Drenge skulde lade sig indskrive i det; hvis de ikke gjorde det, vilde Lavet ikke tillade, at de, som udlærtes af Me- strene i Kristiania, „maatte for Svende passere“.1 Aar 1740 erholdt det københavnske Murer- og Sten- huggerlavs Svende „Zunft-Rettigheder“ eller „Reise- Confirmation“ ved Lavene i Danzig, Dresden og Lüne- burg. Med en saadan „Confirmation“ var de vel farne, — den betød mere for dem, end om den dan- ske Konge havde givet dem en Anbefaling med paa Vejen! Det var derfor intet Under, at der var Hu- mør hos Murerne, naar de var „paa Rejsen“. Dette fremgaar ogsaa af deres gamle Rejsesang, der lyder saaledes: Farvel, Farvel, et hjærteligt Farvel! Nu vil vi rejse lidt til en Forandring. Men først et Haandtryk og et Ønske om lidt Held, og saa lidt Lykke paa vor Vandring! Hvor kort, hvor lang end vorder vores Vej, de Zünftige derude glemmes ej. Paa Land, paa Sø og paa salten Hav, et Hurra for vort gode, gamle Murerlav! Med den rette tyske „Zünftighed“ fulgte en hel Del andre Goder af mere eller mindre tvivlsom Værdi, f. Ex. alle de mange forskellige „Handtwercksgebrauch“, af hvilken Skikkene ved Svendegildet, som man nu vilde kalde det, maaske er den mindste Part. Der er i ethvert Fald aldeles ingen Tvivl om, at den „blaa 1 Prof. C. Nyrop : Huset Milo 1748 —1898. Ved det Milo’ske Jubilæum 12te September 1898. Odense 1898.