Blaa Mandag
Eller Fri-Mandag

56 alle „Bygubbar“ — en Betegnelse man i Sverige har paa dem, der gaar i Byen og solder paa en Arbejds- dag, — og Forbudet gjaldt, som man ser, alle Fag. Det er kedeligt, at Øvrigheden ikke samtidigt gav Anvisning paa, hvorledes Opsynsmændene skulde ud- føre dette Jætte-Arbejde, og hvorledes de skulde kunne kende disse „Forbrydere“ fra andre Folk. At op- fylde denne Lovs Bestemmelser var umuligt for Op- synsmændene; om nogen af dem blev straffede af denne Grund vides ikke. Da Boktryckeri-Societeten i Stocholm ved en kgl. Forordning indrettedes den 12te Avgust 1752, fandt Kongen for godt at „i Naade paabyde og faststille“ en hel Del Artikler for denne Institution. Her gen- gives Begyndelsen af § 6 (Artikel VI: „Angående Boktryckeri-Gesäller“): „Al Uordenlighed med Fri- Mandage, Spadserende, selvforskyldt Tidsspild, samt unyttig løben til og fra i andre Trykkerier paa Ar- bejdsdage, hvorved de flittige forhindres i deres Ar- bejde og forledes, være forbudt ved en Bøde af 3 Daler Sølvmønt for den, som bryder herimod og dob- belt, hvis det gentages, samt desuden Erstatning til Principalen af al den Skade, som han har lidt ved denne Forsømmelse.“ Endnu saa nær vor egen Tid som i „Ordnings- stadga för Boktryckeri-Societeten“, godkendt og an- tagen ved almindelig Sammenkomst af Bogtrykkerne i Stockholm den 22de April 1846, med de ved Socie- tetens extra Sammenkomst den 9de Februar 1848 vedtagne Forandringer, hedder det i § 34: „Det er Typografens Pligt .... at iagttage Arbejdsordningen