Blaa Mandag
Eller Fri-Mandag
Forfatter: L. Chr. Nielsen
År: 1907
Forlag: Milo´ske Bogtrykkeri
Sted: Odense
Sider: 80
UDK: 338.6 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
56
alle „Bygubbar“ — en Betegnelse man i Sverige har
paa dem, der gaar i Byen og solder paa en Arbejds-
dag, — og Forbudet gjaldt, som man ser, alle Fag.
Det er kedeligt, at Øvrigheden ikke samtidigt gav
Anvisning paa, hvorledes Opsynsmændene skulde ud-
føre dette Jætte-Arbejde, og hvorledes de skulde kunne
kende disse „Forbrydere“ fra andre Folk. At op-
fylde denne Lovs Bestemmelser var umuligt for Op-
synsmændene; om nogen af dem blev straffede af
denne Grund vides ikke.
Da Boktryckeri-Societeten i Stocholm ved en kgl.
Forordning indrettedes den 12te Avgust 1752, fandt
Kongen for godt at „i Naade paabyde og faststille“
en hel Del Artikler for denne Institution. Her gen-
gives Begyndelsen af § 6 (Artikel VI: „Angående
Boktryckeri-Gesäller“): „Al Uordenlighed med Fri-
Mandage, Spadserende, selvforskyldt Tidsspild, samt
unyttig løben til og fra i andre Trykkerier paa Ar-
bejdsdage, hvorved de flittige forhindres i deres Ar-
bejde og forledes, være forbudt ved en Bøde af 3
Daler Sølvmønt for den, som bryder herimod og dob-
belt, hvis det gentages, samt desuden Erstatning til
Principalen af al den Skade, som han har lidt ved
denne Forsømmelse.“
Endnu saa nær vor egen Tid som i „Ordnings-
stadga för Boktryckeri-Societeten“, godkendt og an-
tagen ved almindelig Sammenkomst af Bogtrykkerne
i Stockholm den 22de April 1846, med de ved Socie-
tetens extra Sammenkomst den 9de Februar 1848
vedtagne Forandringer, hedder det i § 34: „Det er
Typografens Pligt .... at iagttage Arbejdsordningen