Blaa Mandag
Eller Fri-Mandag

57 paa det Bogtrykkeri, hvor han arbejder. For hver hel Dag, som han forsømmer eller er borte fra Bog- trykkeriet uden Principalens Tilladelse, har denne Ret til at fradrage i hans Løn, hvad der svarer til hans Fortjeneste i samme Tid . . . Som man ser, var det omtrent samme Bestemmel- ser som i Danmark og i Tyskland, at Øvrighed og Principaler udfærdigede i Sverige — blot noget se- nere. Allerede længe før de nysnævnte Tilfælde havde man dog, som tidligere paapeget, forsøgt at formindske den „blaa Mandags“ Virkninger ogsaa i Sverige, men med samme negative Resultat som an- dre Steder. Selv de tyske Rigsdage maatte tage Spørgsmaalet om den „blaa Mandag“ op til Behandling. Endnu saa sent som i det 18de Aarhundrede gav Skikken at „holde blaa Mandag“ to Gange Anledning til For- handlinger paa de tyske Rigsdage. Første Gang var det Skomagersvendene i Augs- burg, der ved deres Spektakler gav Anledning dertil. En ny og betydelig skærpet Lov udkom derfor i Aaret 1726. Anden Gang, Rigsdagen havde Man- dags-Sagen til Behandling, var 1731. Man besluttede da, at „alle egenmægtige Anordninger, som er ind- førte af Mestre og Geseller uden Øvrighedens Prø- velse eller Godkendelse, forklares ugyldige,“ og den „blaa Mandag“ specielt forklaredes „som Institution“ for at være „af ingen Værdi, ugyldig og uden Kraft“. Hvis Haand værkerne i „det hellige romerske Rige“ (Tyskland), „man kan mene derom, hvad man vil“, efter dette vil sysselsætte sig med „Indførelsen af egen-