Blaa Mandag
Eller Fri-Mandag

Geseller, som har holdt blaa Mandag, bøde sex Rigs- daler.“ I samme Forordnings § 13 forbydes lige- ledes alt „Martini- und Fassnachtsschmauss“, o: al Helligholdelse af Martini- og Fastelavnsdagen. Henimod Slutningen af det 18de Aarhundrede var Lavsforholdene i Danmark næsten bievne utaalelige. Der var Uro mellem Svendene, og Aarsagen hertil var forskellige Forhold, som de mente burde rettes til det bedre. Svendene lavede Tumulter og ende- lig nedsattes en kongelig Kommission for nærmere at undersøge Sagen. Den arbejdede fra 11te Av- gust 1794 til Slutningen af 1796. Resultatet af Kom- missionens Virksomhed foreligger i en kongelig Re- solution af Aar 1800, der bl. a. om „Fri-Mandagene“ udtalte: „Commissionen skal indkomme med For- slag om, hvorledes den Uskik, at Mandagen meget almindeligen af Svendene ikke bruges til Arbejde, men til Sviir, kan hæves, eller i det mindste kan indskrænkes saaledes, at den Svend, som vil arbeide om Mandagen, ikke forhindres af dem, som ikke ville det.“ Fra Midten af det 19de Aarhundrede indtræder Spørgsmaalet om „Fri-Mandagen“ i et nyt Stadium. Arbejdernes Ret til Organisation gaar sin Sejersgang gennem Landene — og disse Organisationer optager snart Kravet om en forkortet Arbejdstid. Nu be- gynder Arbejderne i Forening med Mestrene at op- træde imod disse selvgjorte Extra-Fridage. Som en af de ældste Prøver herpaa — egentlig fra Overgangstiden — maa her meddeles et Uddrag