Blaa Mandag
Eller Fri-Mandag

60 af en Overenskomst fra omkring Aar 1850, under- tegnet af samtlige Arbejdere i det da over hele Sve- rige bekendte Lind’ske Bogtrykkeri i Örebro1: „Or- dens-Regler, der skulle være gældende for Arbejderne ved det herværende Officin: 1) I det hele taget at føre et ædrueligt, arbejdsomt og ordentligt Levnet. 2) Aldrig at holde saakaldte Fri-Mandage eller paa anden Maade, uden gyldig Aarsag, forsømme Arbej- det eller, enten Beskæftigelse findes paa Officinet eller ej, anvende Tiden til saadant, som kan anses uhæderligt for Fagets Udøvere.“ Ved Overgangen fra Lavsforholdene til den fri Kon- kurrence var man i Magthavernes Kredse i de for- skellige Lande meget enig om, at Mandagen skulde regnes som en ordinær Arbejdsdag, hvorfor den „blaa Mandag“ i Principet bortfaldt. Og man var lige saa enig om, hvor det lod sig gøre, at bibeholde Lavs- tidens lange Arbejdsdag, hvorved det Antal Timer, der ugenlig — eller aarlig — arbejdedes, væsentlig forlængedes, uden at Arbejderne — i det mindste ved Fastløn — fik en dertil svarende Lønforhøjelse. Dette Kravs Realisation har været forbeholdt den nyere Tid. I vore Dages Overenskomster om Løn- og Arbejds- forhold imellem Arbejdernes Fagforeninger og Princi- palernes Organisationer forekommer der undertiden Bestemmelser, som paa en eller anden Maade tager Sigte paa Forbud imod at holde „blaa Mandag“ — 1 Efter Artiklen „For femtio år sedan“ i „Snöflingor“. Örebro 1897.