Blaa Mandag
Eller Fri-Mandag

61 for Svendenes Vedkommende. Om Mestrenes „Hol- den blaa“ taler disse Nutidens Bestemmelser ikke — i Modsætning til de nævnte fra Lavstiden, der lige saa vel gjaldt Mestre som Svende og Drenge. Som et Supplement til foranstaaende og noget som fuldstændigt svarer til „Fri-Mandagene“ maa her nævnes, at man ogsaa i Danmark kender „Fri-Lør- dage“. Det er, mærkeligt nok, imellem Tjeneste- tyendet enkelte Steder paa Landet, medens Mandagen var for Haandværkerne i Byerne. Den nyere Tid stiller sig dog ogsaa paa Tværs af disse Fri-Lørdage — i alt Fald i den Form, hvori de fejredes paa Ran- dersegnen indtil (902. Man betragtede dér paa Eg- nen disse Fridage som en „gammel Uskik“. Om denne Sag skrev Dagspressen1 1904: „I Ran- dersegnen har man gennem Tiderne haft de saa- kaldte „Fri-Lørdage“, o: at 3—4 Lørdage efter Høst samledes Landbo-Ungdommen til Dans og Halløj i Randers. Det gik da alt andet end pænt og anstæn- digt til, og de ældre tænkte ofte paa, hvorledes man kunde modvirke de uheldige Forhold. Alt gik imid- lertid ved det gamle til 1902, da Formanden for Land- boforeningen i den nordvestlige Del af Randers Amt, Gaardejer P. Andersen, Bjerregaard, tog Initiativ til at byde de unge et godt Foredrag, en Fællesspis- ning og senere paafølgende Dans i godt Selskab. Forsøget lykkedes over al Forventning, og der er vel ingen Tvivl om, at naar blot man holder ud, vil Fri- 1 Se bl. a. „Aarhus Amtstidende“. Aarhus 1904.