Angrebene På De Danske Brugsforeninger
Fornødne Anmærkninger Til Hr. Fr. Vetts Foredrag Handels- Og Kontoristforeningen I Kjøbenhavn Den 2. Februar Og I Nationaløkonomisk Forening Den 14. Marts 1893.

14 Og selv de Foreninger, der endnu ikke har faaet For- staaelse af, at skal deres Sag vinde fremad, kan dette kun ske gjennem enigt Samarbejde, — selv disse nyder Frugterne af Fællesforeningernes Konkurrence med Gros- sisterne. Naturligvis er det endnu kun forholdsvis lidt, Fæl- lesforeningerne her i Landet liar kunnet udrette, dels fordi man her hjemme endnu altfor lidt er kommen til Erkjendelse af, hvad Styrke der ligger i Fællesskabet, og dels paa Grund af gjensidig Mistro og manglende Solidaritetsfølelse. Men at der er Fremgang med Hen- syn til Samvirken, vil fremgaa af foranstaaende Tabel over den jyske Fællesforenings Udvikling. Og at Ud- viklingen her godt kan taale Sammenligning med de engelske Fællesforeningers Udvikling, vil ses af den udførte Sammenstilling. Fremgangen i disse tre Fællesforeninger i de første 5 Aar har altsaa fundet Sted i omtrent følgende Forhold: Den jyske Fællesforening 1—l1/»—2Va—S1/*—4 — engelske — 1—2 —3Vi—6 —7 — skotske — 1—l1/4—2 —3 —5 At Udviklingen er foregaaet svagest i den jyske Fællesforening og stærkest i den engelske, ligger i Sagens Natur. 1 England kom Fællesforeningen frem som noget ganske nyt, ukjendt og uprøvet; ikke underligt derfor, at den begyndte med en lille Tilslutning; men der var Betingelser til Stede for en enorm Tilslutning, efter- haanden som det viste sig, at dens Virksomhed gav stedse bedre Resultater. Anderledes her, hvor man ikke alene forud kjendte de glimrende Resultater af de engelske Fællesforeningers Virksomhed, men hvor der alt fandtes en Fællesforening, hvis Betydning man havde haft Lejlighed til at prøve. Den jyske Fællesforening begyndte derfor med en forholdsvis stor Tilslutning, men