Angrebene På De Danske Brugsforeninger
Fornødne Anmærkninger Til Hr. Fr. Vetts Foredrag Handels- Og Kontoristforeningen I Kjøbenhavn Den 2. Februar Og I Nationaløkonomisk Forening Den 14. Marts 1893.

15 med mindre Betingelser end den engelske Forening til stærk Vækst. Betragter man derfor den jyske Fællesforenings Ud- vikling i Forhold til de tilstedeværende Betingelser, da falder en Sammenligning med Verdens berømteste Fæl- lesforening endda ikke saa bedrøvelig ud for os. Er vi end gaaede smaat frem, saa er det dog med regel- mæssige og sikre Skridt, og vi har Grund til at nære Haab om en fremtidig sikker og stadig fremadskridende Udvikling. Den engelske Fællesforening har nu i de forløbne 29 Aar, den har virket, naaet en aarlig Omsætning af ca. 150 Millioner Kroner, og den skotske Fælles- forening i de 24 Aar, denne har bestaaet, til ca. 50 Millioner aarlig, og Enden paa disse Foreningers Ud- vikling er dog sikkert ikke paa langt nær naaet endnu, tværtimod er Udviklingen i en saa stærk Stigen, at Om- sætningen i 1891 var mere end dobbelt saa stor som i 1881 (ca. 80 Millioner større). Saa vidt naar vi naturligvis aldrig, dertil er blandt andet vort Landomraade for lille. Hvem véd dog, hvor vidt vi kan naa? Foreløbig stræbes der kun efter at samle alle de danske Brugsforeninger i én Fællesfor- ening, og saa skal det forsøges, om den skandinaviske Unionstanke ikke kan virkeliggjøres paa Brugsforenings- omraadet. Naar Hr. Vett siger, at det er de engelske Brugs- foreningers Formaal at koncentrere Omsætningen, saa tror jeg ikke, dette er rigtigt; derimod er det et af deres Midler at koncentrere Indkjøbene — ligesom hos os. Her taler jeg naturligvis om de rigtige Br ugsforeninger: Andelsforeningerne, og ikke om Handels-Aktieselskaberne, som Hr. Vett ogsaa omtaler og omtrent slaar i Hartkorn med de førstnævnte, ligesom det sikkert ogsaa er disse Aktieselskaber, der staar hans Hjærte nærmest.