Angrebene På De Danske Brugsforeninger
Fornødne Anmærkninger Til Hr. Fr. Vetts Foredrag Handels- Og Kontoristforeningen I Kjøbenhavn Den 2. Februar Og I Nationaløkonomisk Forening Den 14. Marts 1893.
Forfatter: Severin Jørgensen
År: 1893
Forlag: Konrad Jørgensen Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 24
UDK: 334(489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
Om de nævnte Aktieselskaber siger den store engelske
Foreningsfører og Skribent Holyoake: »De kjender intet
til Foreningssagens Grundsætninger, repræsenterer dem
ikke, gjør intet for at fyldestgjøre og udbrede dem, de
har ingen Del i den Kamp, disse Foreninger fører, og
yder dem ingen Hjælp til at overvinde Vanskelighederne.«
Disse to Arter Foreningers Maal og Principer er
nemlig hinanden diametralt modsatte. Lighed imellem
dem findes kun i Midlerne. Den store Grundtanke i
Andelsforeningerne er: gjennem disse at søge udjævnet
den gabende Kløft, der findes mellem Kapitalisternes
og Arbejdernes eller de uformuencles Livsvilkaar, at søge
de sociale Forhold ændrede derhen, at »Faa har for
meget, og færre for lidt«. Midlerne er her at samle
de mange Smaafolks smaa Betingelser: Kapital, Arbejde
og Dygtighed, med hvilke de enkelte intet formaar at
udrette, til mere ligestillede Betingelser for dem og
Kapitalisterne til at etablere Bedrifter, hvorved de selv
nyder det fulde Udbytte, i Stedet for at maatte nøjes
med at modtage den Part af Bedriftens Udbytte, som
Kapitalist-Arbejdsgiveren betaler for Arbejdets Udførelse,
og lade denne beholde Broderparten af Udbyttet.
Jeg vil lade Holyoake fortælle, hvorledes de Roch-
dale Vævere gjorde den Opdagelse, der har forbavset
hele Verden og vist Vejen til at skabe en social Revo-
lution til Oprejsning for de undertrykte Samfundsklasser,
den Opdagelse, at der af de fattiges Smaapenge kan
skabes store Kapitaler ved at lægge dem sammen.
Holyoake skriver:
»Ved Slutningen af Aaret 1843 paa en af disse taagede,
mørke, skumle, hæslige og ubehagelige Dage, som ingen
Franskmand kan bringes til at beundre — saadanne
Dage, som indtræffer i November, hvor Dagslyset ganske
er brugt op, og Solen har opgivet ethvert Forsøg paa at
skinne, hvad enten det er af Ærgrelse eller B'ortvivlelse