Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Træ Træ 996 Fig. 468. Tværsnit gennem Træ med Stjerne- eller Vind- ridser. tage en forskellig Form efter den Stilling, de har haft i Stammen, se Fig. 465. Det mid- terste Brædt, a, vil vise sig tykkere paa Mid- ten enji ved Kanterne, og de følgende Bree- der vil krumme sig des mere, jo længere de ligger borte fra Midten. Er Træet ikke fuld- stændig ret vokset, hvilket det yderst sjæl- dent er, vil Kastningen imidlertid blive for- skellig i forskellige Retninger, og Bræderne bliver derved vindskæve. Omvendt vil na- turligvis lignende Formforandringer kunne ske med Træet, naar dette efter at have væ- ret tørt atter optager Fugtighed og bulner ud. Er Svindet meget stærkt og uregelmæssigt, opstaar som nævnt Ridser, af hvilke de sæd- Fig. 465 . Tværsnit af en til Brædder opskaaren Stamme. (Se Teksten.) vanligste, som næsten optræder ved alle Træ- sorter, er de s. k. Jærneridser, der strækker sig fra Marven radielt udefter gen- nem hele Stammens Længde, se Fig. 466 og 467. Disse Ridser kan være saa fine, at de kun opdages af det meget øvede Øje, eller de kan være ret vide. Naar de forløber efter et ret Plan gennem hele Stammens Længde, gør de ikke saa megen Skade, som naar de, hvil- ket undertiden er Tilfældet, danner et skrue- vundet Plan, idet de i saa Tilfælde umuliggør Stammens Opskæring til Bræder. En anden Fig. 466 . Tværsnit gennem Træ med Kærneridser. Slags Ridser er de s. k. Stierneridser, V i n d r i d s e r, se Fig. 468, der osjsaa stræk- ker sig radielt mellem Marvkærnen og Om- kredsen, men som er videst udadtil. Kreds- ridser, Kærneskaller og Ringskal- ler, se Fig. 469, er kredsformede Ridser, der opstaar ved, at Træet spalter sig efter Aar- ringene, men saadanne Ridser har iøvrigt en meget forskellig Udstrækning baade i Læng- den og i Bredden. En hyppig Aarsag til disse Ridser er den, at Træet under sin Vækst har været udsat for en saa stærk Frost, at en Del af Vedet i en Aarring er bleven dræbt. For at forhindre Træet i at svinde, efter at det er blevet tildannet, kan man i Forvejen tørre det ad kunstig Vej, og Tørringens Virk- ninger er da des større., jo langsommere og fuldstændigere den har fundet Sted. Ved Tør- ringen uddrives Vandet af Saften, men dennes taste Bestanddele bliver tilbage, og da disse er stærkt hygroskopiske, vil de bevirke, at det tørrede Træ ved at udsættes for Fugtig- hed igen indsuger denne og bulner ud. saa- ledes at Træet atter kan give sig til at ar- bejde. For at sikre sig fuldstændigt herimod, er det nødvendigt, ikke alene at fjærne Van- det, men ogsaa at fjærne Saftens faste Be- standdele, hvilket sker ved, at man udluder Fig. 467 . Tværsnit gennem Træ med Kærneridser. Træet med Vand, enten i Kulden, eller, hvad der er bedre, ved Hjælp af Damp. Man søger ogsaa at modvirke Saftbestanddelenes skade- lige Indflydelse ved at fælde Træet paa den Tid, da dets Livsvirksomhed er svagest, men iøvrigt er Praktikernes Meninger om den bedste Aarstid for Fældningen indbyrdes ret afvigende. Foruden Saftens Bestanddele og de forskel- lige ovenfor omtalte Kærnestoffer, Harpikser o. 1. bestaar Vedet hovedsagelig af Cellulose (s. d.) og en stor Mængde forskellige Kul- hydrater, som man undertiden sammenfatter under Benævnelsen Lignin eller inkrusterende Stoffer, der maaske er til Stede i Form af ke- miske Forbindelser med Cellulose. Træet in- deholder desuden selvfølgelig altid en større eller mindre Mængde uorganiske Stoffer, der ved Forbrændingen bliver tilbage i Form af Aske. Varigheden eller Holdbarheden er meget forskellig for de forskellige Træsorter, saaledes for at nævne et Eksempel langt større for Eg end for Fyr, men er iøvrigt i høj Grad afhængig af de Forhold, under hvilke Træet benyttes. Holdbarest er saaledes Træ, naar det altid er udsat for ensartede Forhold, altsaa enten altid holdes tørt eller altid vaadt, medens det lettest angribes, naar det er ud-