Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Træ 995 Træ førstnævnte er de mest elastiske, de sidst- nævnte kun meget svagt elastiske: Ibenholt, Teak, Sølvahorn, Robinie, Lind, Asp, Birk. Ælm, Valnød, Eg, Bøg, Rødgran, Ask, almin- delig Ahorn, Lærk, sort El, Hvidbøg. Ædel- gran, Fyr, kanadisk Asp, hvid El og askebla- det Ahorn. Forskellig fra Elasticiteten, der bl. a. maa- les ved Træets Modstandsævne mod under Paavirkning af en eller anden Kraft at mod- tage en blivende Formforandring, er B øje- li g h e d e n, hvilket er den Egenskab hos Træsorterne, at de lader sig krumme mere eller mindre stærkt uden at briste og derefter kan holdes i den krummede Tilstand uden at gaa tilbage. Naar Bøjeligheden er meget -be- tydelig, kaldes den S e i h e d, og denne Egen- skab findes i særlig høj Grad hos Vidjepil, Hasselnød, Birk, Ælm og Hvidbøg. En og samme Træsorts Bøjelighed afhænger i høj Grad af den tilstedeværende Fugtighed, idet Fig. 462. Tværsnit gennem Vedet af Rødbøg m Marv straale, g Kar, h Vedcellcr. Træet i fugtig Tilstand er langt mere bøje- ligt end i tør Tilstand. Naar Træet opvarmes ved Hjælp af kogende Vanddamp eller, saa- fremt det er fugtigt, over fri Ild, tiltager Bøje- ligheden i meget betydelig Grad, en Omstæn- dighed, af hvilken man meget ofte benytter sig i Tekniken. Som ovenfor nævnt indeholder lufttørt Træ under almindelige Forhold 8—10 % Vand eller mere, men herved er at mærke, at Træets Fugtighedsgrad er i høj Grad afhængig af Fugtighedsgraden i den omgivende Luft, idet de fleste Træsorter har den Egenskab, at de- res Indhold af Vand meget hurtigt veksler med Luftens Vandindhold, og med det veks- lende Indhold af Vand i Træet følger ogsaa Fo.rmforandring.er i dette, hvilken Egenskab hos Træet man udtrykker ved. at det »ar- bejder«, idet det under de forandrede atmo- sfæriske Forhold antager forskellige Former, udvider sig, bulner ud i fugtig Luft og træk- ker sig sammen, svinder, ved Indtørring. Det Svind, som Træsorterne er underkastede ved Tørringen, er meget forskelligt i de for- skellige Retninger, og for de almindeligst be- nyttede Træsorter kan man under normale Forhold regne, at Svindet i Retning af Fi- brene kan andrage 0,1 % (0.01—0,5 %), i tan- gentiel Retning 10 % (2—17 %), og i radiel Retning 5 % (2—8 %). Naar Træet saaledes arbejder, kan ikke alene Dimensionerne for- andres, men hvad der ofte; har langt større \ m. hp Fig. 463 Tangentialsnit gennem Vedet af Rødbøg, m Marvslraale, hp lange Celler (Parenkym) i Vedet. og mere uheldig Betydning, er, at der ogsaa kan optræde betydelige Formforandringer, idet Træet kaster sig, eller endelig kan disse Formforandringer blive saa stærke, at Samenhængen mellem de enkelte Fibre op- pig. 464. Radialsnit gennem Vedet af Rødbøg, m Marv- straale, g Kar. hæves, saaledes at der i Træet dannes Rev- n e r, ogsaa kaldet Ridser eller Skører. Kastningen opstaar derved, at Træet som nævnt ikke svinder lige stærkt i alle Retnin- ger. ligesom ogsaa deraf, at Splinten svinder stærkere end Kærnen. Skærer man en Stam- me op til Bræder ved parallele Snit efter Længden, vil derfor de enkelte Bræder an- 63*