Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

____________ _____________________________________________ Træ 994 Træ medens Spalteligheden bliver mindre, eller Træet endogså bliver helt uspalteligt, naar det er vredent eller masret, altsaa naar Fi- brene slynger sig uregelmæssigt ind mellem hverandre. Vægtfylden af Træet er meget forskel- lig, eftersom Træet foreligger i lufttør Til- stand, altsaa med et Indhold af sædvanlig 8—10 % Vand eller mere, eller om det er Fig. 461. Radialsnit gennem Vedet af Skovfyr, 100 Gange forstørr. w gennemskaarne Vægge af Karrene; ved wg Grænsen for Aarring, tilvenstre Foraarsved, tilhøjre Efteraarsved. tt Tværrækker af Kar, p Marvstraale fuldstændig tørt. Det er imidlertid væsentlig Vægtfylden af det lufttørrede Træ, der har praktisk Betydning, men denne varierer og- saa for en og samme Træsort ret betydeligt efter Jordbunden, Voksestedet og andre For- hold. Uden saaledes at gøre Fordring paa no- gen absolut Nøjagtighed giver dog nedenstaa- ende Tabel en ret god Oversigt over den for- skellige Vægtfylde hos nogle vigtigere Træ- sorter: Pokkenholt................. 1,39 Ibenholt................... 1,31 Buksbom ..................| Steneg..................... c. 1,0 Kornelkirsebær............| Hvidtjørn..................| Oliventræ..................le. 085—c. 0,95 ................... Mahogni...................J Eg..................__ .... c. 0,65 — 1 Bøg.................... Valnød.................. Birk.................... Ask.................... Ælm .................... Fyr..................... Gran.................... Lærk.................... Pil........................ Lind....................... Asp....................... 0,75-0,8 c. 0,68 0,65 0,38-0,75 0,35-0,68 0,55-0,74 c. 0,50 0,36—0,49 Til de allerletteste Træsorter hører nogle oversøiske Træsorter, der sædvanlig sammen- fattes under Navnet Korktræ, og som har en Vægtfylde — c. 0,25. Meget afgørende for Træets Brugbarhed og Benyttelse i specielle Øjemed er endvidere Ha ar dh eden, der er størst for det tørrede Træ. mindre for det vaade, hvorhos Haard- heden sædvanlig staar i ligefremt Forhold til Vægtfylden, saaledes at det i tør Til- stand tungeste Træ ogsaa er det haar- deste. Da Haardheden for en stor Del afhænger af de enkelte Cellers større eller mindre Vidde og større eller mindre Vægtykkelse, vil man som Regel indenfor en og samme Aarring finde forskellig Haardhed, idet Høstvedet er haardere end For- aarsvedet. Man inddeler sædvanlig Træsorterne efter Haardheden i føl- gende 8 Klasser: 1) Stenhaardt: Kokostræ, Pokken- holt, Ibenholt, Teak, Grenadiltræ, Jærntræ og Quebracho. 2) Benhaardt: Buksbom, Berberis, Syren, Liguster og enkelte Sorter Jærntræ. 3) Meget haardt: Mandeltræ, Kor- nelkirsebær, Hvidtjørn og rød Kornel. 4) Haardt: Ahorn, Hvidbøg, Ener, Hyld, Kirsebærtræ og Platan. 5) Temmelig haardt: Robinie, Ask, Ælm, Ailanttræ og forskellige Slags amerikansk Eg. 6) Nogenlunde haardt: Æble, Pære, Nøddetræ, almindelig Eg, Rødbøg os' Ædelkastanje. 7) Blødt: Fyr, Gran, Hestekastanje, El, Birk, Hasselnød og Lærk. 8) Meget blødt: Weymouthfyr, Asp, Pil og Lind, Ogsaa Styrken staar som Regel, men dog ikke altid, i direkte Forhold til Vægtfylden og Haardheden, men ogsaa denne Egenskab hos Træet kan variere meget betydeligt for en og samme Træsort efter Vækstforholdene. Eksempelvis kan an- føres Brudbelastningen for Træk for neden- staaende Træsorter: Teak............... 1600 kg pr. cm2 Hvidbøg........... 1500 - Ask................ 1300 - - - Bøg og Fyr......... 1200—1250 kg pr. cm2 Eg og Ælm......... 1100-1200 - - - Gran.............. 750— 900 - Disse Tal gælder for Træk i Længderetnin- gen, idet Tallene for Træk i Retning af Spej- let kun er c. 10 % af disse og for Træk i Tangentialretningen endnu mindre. Mod Tryk i Retning af Fibrene har Træsorterne kun en Modstandsævne af 40—60 % af den. som de yder mod Træk, og mod Tryk vinkelret paa Fibrene kun Halvdelen af Modstandsævnen mod Tryk i Fibrenes Længderetning. Styr- ken er iøvrigt for det samme Træ afhængig af Fugtighedsgraden, saaledes at helt tørt Træ kan have indtil fire Gange saa stor en Styrke som frisk fældet Træ. Til forskelligt Brug er endvidere Træets større eller mindre Elasticitet af Betyd- ning. Efter Elasticiteten kan de vigtigere Træ- sorter inddeles paa følgende Maade, idet de