Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Træ
993
Træ
ter, en mejjet stærk Farve, undertiden ogsaa
en stærk Glans, f. Eks. hos Ibenholt, og Kar-
rene viser sig i saa Tilfælde sædvanlig me-
get tydeligt som Striber og skarpe Punkter
paa Længdesnit og Tværsnit. Kærnevedets
Farve kan være meget forskellig. Hyppigst
optræder forskellige brune Farvetoner, f.
Eks. hos Eg, Æble, Valnød, Ælm, Teak o. fl„
men den kan ogsaa være gulbrun, f. Eks. hos
Gultræ, gulgrøn (Fisettræ), matgrøn (Tulipan-
træ). sortgrøn (Pokkenholt), rød i forskellige
Toner, som f. Eks. hos Lærk, Tørstetræ, Taks
o>. fl. samt hos de forskellige Sorter Rødtræ,
violet (Amaranttræ) eller sort (ægte Ibenholt).
Farven er som Regel langt kraftigere hos de
tropiske Træsorter end hos dem fra den tem-
pererede Zone, men bliver i alle Tilfælde mør-
kere, naar det opskaarne Træ udsættes for
Indvirkning af Lys og Luft. Undertiden od-
staa.r den egentlige Farve først under disse
Forhold, f. Eks. hos Amaranttræet, hvis Kær-
ne i frisk Tilstand har en ganske uanselig
Farve. Også« hos de Træsorter, der ikke har
sender, navnlig ved svag Opvarmning, f. Eks.
ved at holdes i Haanden. Mindre behageligt
lugter Laurbærtræ, medens de forskellige tro-
piske Træsorter, der sammenfattes under Be-
nævnelserne Violtræ og Rosentræ, har Navn
efter deres Lugt. Det samme gælder om for-
skellige oversøiske Træsorter, der kaldes
Stinktræ. Lusten beror paa et Indhold af flyg-
tige Stoffer, der undertiden, f. Eks. hos Bly-
anttræ, kan udskille sig i Form af Krystaller
paa friske Snitflader. Den er sædvanlig stær-
kest hos det friske Træ og forsvinder, efter-
haanden som Træet bliver tørt, men optræder
dog i Reglen igen paa friske Snitflader. En
fremtrædende Smag findes kun hos faa Træ-
Fig. 460.
Fig, 459, Stykke af et Tværsnit af Stammen af Vinteregen (Quercus sessilillora) i 3/s naturlig Størrelse. Der ses talrige,
meget brede Marvstraaler, mellem hvilke lindes smallere, som ikke ere synlige for det blotte Øie. — Fig 460 Kile-
stykke af en firaang Stamme af Skovfyrren (6 Gange forstørret), q Tværsnitfladen, l Flade efter det radikale og t
Flade efter det tangentiale Snit, m Marven, ms, ms', ms”, ms'" Marvstraaler. i Grænser for Aarringene 1 2 3 4-
i disse ses Harpiksgangene h, Foraarsved f F.fteraarsved s. c Vækstlag (Kambium) b levende, br død Bark, p
primært Ved.
en egentlig farvet Kærne, som f. Eks. Gran
og Fyr, kan Farven forandres, naar Træet
udsættes for Luften, undertiden ganske plud-
seligt, som f. Eks. hos El, der i det indre af
Stammen er hvidlig, men straks, naar den ud-
sættes for Luftens Paavirkning, antager en
rødlig Farve.
Glans findes i større eller mindre Grad
hos næsten alle Træsorter, navnlig paa Spej-
let. og denne Glans er hos enkelte Træsorter
til Stede i meget fremtrædende Grad, saa-
ledes f. Eks. hos mange Sorter Ahorn, Linde-
træ, Mahognitræ og de forskellige Træsorter,
der sammenfattes under Navnet Atlastræ. Mat
eller næsten helt mat er Vedet hos Hvidbøg,
Æble. Ibenholt. Pokkenholt or enkelte andre.
Lugten er hos mange Træsorter meget
karakteristisk og undertiden ret stærk. Saa-
ledes har det med Harpiksgange opfyldte Ved
af Naaletræerne sædvanlig en fremtrædende
Harpikslugt, medens Vedet af Eg, Kastanje og
Valnød i frisk Tilstand og Vedet af Teaktræ
ogsaa som ældre viser en stærk Lugt af Gar-
velud. Be_kendt er endvidere den stærkt aro-
matiske Duft af Enebærtræ og Blyanttræ samt
den ejendommelige Lust som Pokkenholt ud-
Meyers Vareleksikon.
sorter: saaledes smager Blaatræ og rødt San-
deltræ sødligt, Cedrelatræ bittert.
Spaltelighed eller Kløveligheden
af Vedet, hvorved man forstaar den større el-
ler mindre Lethed, hvormed det lader sig
spalte paa langs ad Fibrene, er ikke blot me-
get forskellig hos de forskellige Træsorter,
men er ogsaa sædvanlig hos et og samme
Træ forskellig, eftersom man foretager Spalt-
ningen radialt efter Spejlet eller tangentialt.
Ofte kræves der indtil 50 % større Kraft for
at spalte Træet i sidstnævnte Retning end i
førstnævnte. Meget let og glat spalteligt er f.
Eks. Vedet af Gran, Fyr, Eg, Kastanie, Asp
og Pil, medens Ask, Birk, forskellig Slags
Ahorn, Buksbom og mange tropiske Træsor-
ter er tungt spaltelige; næsten uspaltelige er
f. Eks. Pokkenholt og Quebracho. løvrigt af-
hænger Soalteligheden foruden af Sammen-
hængen mellem Fibrene tillige af disses For-
løb i Træet, idet Spalteligheden er størst,
naar Træet er skært eller ret groet, saa at
Fibrene ligger parallelt med en retlinjet Akse,
noget mindre, naar det er krumt, idet Fibrene
vel ikke løber parallelt med en retlinjet Akse,
men dog holder sig i et fælles Diametralplan,
63