Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Træ 992 Træ straalet Udseende, saaledes at Straalerne no- genlunde regelmæssigt strækker sig som Ra- dier fra den centrale Del ud imod Periferien. Foruden denne straalede Bygning vil man som Regel ogsaa paa et Tværsnit finde en Indde- ling i ringformede Zoner, der er ordnede no- genlunde regelmæssigt udenom den centrale Marv. Den væsentligste Aarsag til denne ring- formede Bygning er den regelmæssige Veks- ling mellem tættere og mindre tæt Ved, hvil- ket sidstnævnte sædvanlig synes lysere end det tætte. Stærkest optræder disse Ringe hos de Træer, der vokser i den tempererede Zone, og opstaar her som Følge af, at Væks- ten regelmæssigt afbrydes om Vinteren, hvor- for Ringene ogsaa kaldes Aar r in g e. Hver Aarring begynder med en Zone af det min- dre tætte Foraarsved, der senere mere eller mindre jævnt eller undertiden ret plud- seligt gaar over i et tættere og mørkere Høs t ve d, efter hvis Dannelse Vækstlaget afslutter sin Virksomhed for først at begynde denne igen til næste Foraar med Dannelsen af nyt Foraarsved o. s. fr. Tydeligst fremtræ- dende er disse Aarringe hos Naaletræerne, se Fig. 458, men ofte er de ikke saa skarpt frem- trædende, medens til Gengæld Marvstraa- krne er meget tydeligere, f. Eks. hos Egen, Fig. 457. Tværsnit af en ung Gren a-f et Løvtræ, skematisk. se Fig. 459. Hos mange tropiske Træsorter er Ringbygningen meget vanskelig at iagttage, og Ringene kan hos disse næppe betegnes som virkelige Aarringe. Hos mange Løv- og Naaletræer adskiller den indvendige, ældre Del af Vedet sig fra den ydre og yngre Del ved Tæthed, Farve og ofte ved de i den inde- holdte Bestanddele, i hvilket Tilfælde den ydre Del kaldes Splinten, Aburnum, den indre Del Kærnen eller Kærnevedet. Sidstnævnte er som Regel tungere, mørkere farvet og i frisk Tilstand mere tør end Splin- ten og som Regel ogsaa mere holdbar end denne og danner saaledes den værdifuldeste Del af Træet ofte den eneste Del deraf, som benyttes. De forskellige Træsorter viser sig sædvan- lig at have et ret forskelligt og for de enkelte Træsorter karakteristisk Udseende, naar man betragter dem paa et Tværsnit, et Længde- snit og et Tangentialsnit, se Fig. 460. Paa Tværsnittet, q, ses den forskellige Ordning af de omtalte Aarringe og Marvstraaler samt ofte tillige Harpiksgange o. 1. Paa et Radial- snit, 1, det s. k. S p e j 1, viser navnlig Marv- straalerne sig som kortere eller længere, mere eller mindre lige eller bølgede Striber, medens Aarringene her viser sig som bredere Linier vinkelrette Daa Marvstraalerne, og paa et Tangentialsnit, t, ses navnlig de overskaarne Marvstraaler som langagtige Pletter, ordnede paa forskellig Maade. Ofte træder de ka- rakteristiske Tegninger dog kun tydeligt frem, naar man betragter disse Flader gennem en Lup, hvorved ogsaa Træets tættere eller mere porøse Natur giver sig til Kende. Betragter man Vedet under Mikroskopet, hvilket ofte er nødvendigt for med Sikkerhed at bestemme Træsortens Art, viser der sig en betydelig Forskel i Udseendet af Cellerne hos de forskellige Træsorter, og navnlig ses der en meget iøjnefaldende Forskel mellem Løv- og Naaletræernes Celler. Eksempelvis er Daa Fig. 461 vist et Radialsnit gennem Ve- det af den almindelige Fyr, paa Fig. 462—464 Tværsnit, Tangentialsnit og Radialsnit gennem Rødbøg. Det vilde iøvrigt føre for vidt her Fig, 458. Stammetværsnit af et Naaletræ (Pseudotsuga Douglasii) med særlig tydelige Aarringe. at komme ind paa alle de Forskelle, der under Mikroskopet viser sig mellem de forskellige Træsorter. De forskellige fysiske Egenskaber hos Træ- sorterne spiller selvfølgelig en meget betyde- lig Rolle. Farven er i Begyndelsen hos næsten alle Træsorter lys, hvidlig eller svagt gullig til rødlig, og dette Udseende kan Træet enten bibeholde under sin følgende Udvikling, eller ogsaa kan det i sin indre, ældre Del antage en iøjnefaldende mørkere Farve, hvorefter man som nævnt kalder denne Del Kærnen i Modsætning til den lysere Splint. Kun yderst sjældent antager Splinten en eller anden iøjne- faldende Farve, som f. Eks. hos Berberis, hvor den er citrongul. Kærnevedets Farvning be- ror paa, at der i dette optræder de s. k. Kær- nestoffer. der sædvanlig er forskellige Slags Gummi, sjældnere Harpikser eller Garvestof- fer, sædvanlig ledsagede af forskellige Farve- stoffer, idet disse oftest indlejrer sig baade i Cellernes Indre og i Cellevæggene. Navnlig optræder de ofte som Indhold af Karrene og har i saa Tilfælde, især hos tropiske Træsor-