Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Tryksværte 991 Træ ikke ødelægges, og som derfor meddeles til Tøjet, eller man kan indblande Bejdsen for et andet Farvestof (Lap is tryk), saaledes at man ved en fornyet Udfarvning kan frem- bringe farvede Mønstre paa farvet Grund. Ved Applikationstrykket paatrykker man en saadan Blanding af Bejdsen og Far- ven, som først efter nogen Tids Forløb, altsaa efter at være trængt ind i Taverne, udskil- ler denne uopløselige Farvelak. Paa denne Maade kan man f. Eks. trykke med en for- tykket Opløsning af Stoffer af den Art, der findes i Indigokypen, se Indigo, og Farven vil da først udvikles, naar Tøjet udsættes for Luftens Paavirkning, hvorved der finder en Oxydering Sted. Undertiden, f. Eks. ved Tryk- ning med Anilinsort, maa denne Oxydering iværksættes ved en særlig Behandling med oxyderende Midler. Til Trykningen benyttedes oprindelig Blok- forme (s. d.), der senere afløstes af forskellige Maskiner, bl. a. den endnu en Del benyttede Perrotine, som arbejder med indtil 4 Blokfor- me. der henter deres Farve paa Farvebor- det og derpaa aftrykker den paa Tøjet, idet Maskinen er saaledes indrettet, at Tøjets Be- vægelse, der selvfølgelig er rykvis, naar som helst kan standses, medens Maskinen ved- bliver at arbejde, saaledes at man kan ved- blive at trykke paa samme Sted, indtil den rette Farvetone er opnaaet. Almindeligst be- nyttes nu Valsetrykmaskinen, der skematisk er vist paa Fig. 454. Tøjet p føres fra Rul-। lerne P over Strammeruller r og a hen til og j rundt om den store Valse D. idet det dog ikke j ligger direkte an mod d.enne, men mod en over den og Valserne c og b ført Dug uden Ende, f, der dels afgiver et passende blødt Un- derlag for Trykningen, dels, idet den bevæ- ger sig med samme Hastighed, som Tøjet skal have, sikrer dettes jævne Bevægelse. Tryk- ningen sker ved Hjælp af Metalvalser d, i hvilke Mønstrene er indgraverede, og af hvilke der derfor findes saa mange — indtil 20 — som der skal benyttes Farver. Farverne findes i Trugene o og overføres fra disse ved Hjælp af Valserne w til Dugen uden Ende t, der bevæger sig i den ved Pilene angivne Retning og stadig afgiver Farven til Farve- eller Trykvalserne d. Den overflødige Farve fjærnes ved Hjælp af de indstillede Afskra- bere s. Tryksværte se Bogtrykfarve. Trykviskelæder, Knaldviskelæder, Resina elastica terebinthinata, fremstilles ved Udblødning af Kautsjuk i Ter- pentinolie og opbevares i Vand. Det benyt- tes navnlig som Viskelæder ved Fremstilling af Kul- og Sortkridtstegninger. Trypsin se P a n k r e a t i n. Træ eller Ved (Holz; Wood; Bois), benyttes som Betegnelse for den indenfor Barken eller mellem Barken og Marven- be- liggende Del af Stammerne. Grenene og Rød- derne af forskellige træ- eller buskagtige Planter. Træet er som alle andre organiserede Stoffer opbygget af enkelte Celler, men den Maade, hvorpaa denne Opbygning er fore- Raaet, er væsentlig forskellig hos de enkim- bladede Planter, af hvilke man navnlig benyt- ter forskellige Arter Palmer, og hos de flerkim- bladede. Stammen af de enkimbladede Planter indeholder et stort Antal Karbundter, der vi- ser sig uregelmæssigt strøede omkring paa et Tværsnit og paa dette danner mere eller min- dre mørke, skarpt begrænsede Pletter, hvis Mængde tiltager indvendig fra og udad, se Fig. 455—456. Naar et saadant Træ vokser, lider disse Karbundter ingen Forandring, men Stammens Tykkelsevækst beror enten paa, at de mellem Karbundterne liggende Celler, som hører til Grundvævet, vokser, uden at deres Antal forøges — saaledes hos Palmerne, der i en meget ung Alder opnaar deres ende- Fig. 455. Tværsnit af en Palmestamme med de uregelmæs- sigt fordelte Karbundter, lige Tykkelse — eller den sker ved en Ny- dannelse af ef udenfor Karbundterne liggende Lag., hvilket findes hos en Del enkimbladede Planter, hvis Ved dog ikke finder teknisk An- vendelse. Fuldstændig anderledes finder Væksten Sted hos Løv- og Naaletræerne, idet Tykkelsevæksten her er ubegrænset og sker ved stadig for- nyet Dannelse af nye Lag udenom de æl- dre. Hos den ganske unge Gren eller Stamme, se Fig. 457, er Karbundterne fv samlede i en Ring udenom Marven m og ved et Dannelses- lag, det s. k. Kambi- um fc, delt i to Af- delinger, den indre s. k. Kar-Del vi og den ydre s. k. Si-Del cb. Mellem disse Karbundter fortsæt- ter Marven sig ud imod Barken, idet den danner de s. k. Marvstraaler, i hvil- ke der ogsaa findes et Dannelseslag ifc. Der kan paa denne Maade dannes en hel lukket Ring af Dan- nelseslag, og hvad der ligger indenfor denne er da Grenens Ved, medens det, som ligger udenfor, tilhører Barken. Den videre Vækst fore- gaar nu paa den Maade, at der baade udadtil og indadtil fra Vækstlaget dannes nye Celler, men sam- tidig opstaar der og- Fig.456. Stykke af et Tvær- snit af en Palmestamme, for- størret c. 30 Gange. saa i de'enkelte Karbundter nye Marvstraaler, der adskiller sig fra de oprindelig tilstedevæ- rende derved, at de ikke naar helt ind til Mar- ven. Idet Væksten fortsættes paa denne Maade, vil Vedet paa et Tværsnit faa et