Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Tropon 990 Trykkede Varer Tropon er et af Fiskekød, Blod, Ærte- og Bønnemel fremstillet letfordøjeligt Ernærings- middel. Det er et næsten hvidt Pulver, uden Lugt og Smag, uopløseligt i Vand; af Pepsin omdannes det let til Peptoner, naar Saltsyre er ti] Stede. Det benyttes som Tilsætning til Kiks, Brød, Chokolade etc., og disse Præpara- ter anvendes ved Proviantering af Skibe og Ekspeditioner. TroDæolin kaldes en Del forskellige orange- farvede Azofarvestoffer, der gaar i Handelen under en Mængde forskellige Benævnelser, saasom Dif eny lamin or ang e. Helian- t i n. Metylorange, Chrysoin, Re- set ci n gul t, Metan ilgult og flere. De bruges alle til Orangefarvning af Uld or Silke. Metylorange finder ogsaa Anvendelse paa ke- miske Laboratorier som Indikator ved Titre- ring (s. d.). Særlig vigtig er Tropæolin 000 Nr. II (Orange II, Chrysaurein, Mandarin G Ekstra, Guldorange), der gaar i Handelen som orangegule Blade finder en meget udstrakt Anvendelse i Farveriet baade for sig og til Nuancering af skarlagenrøde Farver. Trotyl se Trinitrotoluol. Troyvægt se Pund. Trykkede Varer kaldes i Almindelighed saa- danne Manufakturvarer, der er farvede i Mønstre, som er frembragte ved Paatrvkning af en Farve eller en Bejdse. For at de for- skellige Farver skal kunne benyttes paa samme Maade, behøver de saa at sige altid et Fortykningsmiddel, der maa være af en saadan Natur, at det ikke angriber Tøjet eller Garnet, og at det let kan fjærnes efter Paa- trykningen. Disse Egenskaber findes navnlig hos de forskellige Gummiarter, Tragant, Lim, Hvedemel, Hvedestivelse, Dekstrin og de fi- nere Lersorter. Et særligt Fortykningsmiddel er Albuminet, der tillige virker som Fikse- ringsmiddel. Bliver nemlig en Blanding af et uopløseligt Farvestof efter at være udrørt med en Albuminopløsning: trykket paa Tøjet, or dette dernæst udsættes for Indvirkning af Vanddampe, saa koagulerer Albuminet og be- fæster derved Farvestoffet paa Tøjet. Under- tiden benyttes paa lignende Maade en tyk Fernis, saaledes at Farven bliver af samme Art som den ved Bogtryk anvendte. Ved det s. k. Berilltryk bruges som Fortykkelsesmid- del en meget stiv Klister, der ikke bagefter vaskes af, saaledes at man altsaa faar dannet ODhøiede Mønstre; berilltrykkede Tøjer kan selvfølgelig ikke vaskes. Denne rent meka- niske Befæstelse af Farverne ved Hjælp af Albumin, Klister eller Fernis, bliver imidlertid forholdsvis sjældent anvendt, medens den sædvanlige Fremgangsmaade er den s. k. t o- Diske Farvning, ved hvilken man be- nytter sig af de samme Egenskaber hos Far- verne som ved den almindelige Farvning, se Farvede Varer. Simplest bliver Sagen derfor her s.om der, naar man kan bruge en substan- tiv Farve, idet denne i saa Tilfælde kun bli- ver udrørt med et af de nævnte Fortyknings- midler, hvorefter den trykkes paa Tøjet med særlige Maskiner. Denne Fremgangsmaade fandt tidligere næsten kun Anvendelse ved Uldtøjer, men anvendes nu o&saa meget til Bomuld, efter at det er lykkedes at fremstille flere Farver, der er substantive overfor dette. De adjektive Farver fordrer en Forbehand- ling af Tøjet med Bejdser, og denne kan finde Sted paa forskellig Maade. Man kan saaledes paatrykke en Blanding af Farvestoffet og Bejdsen, idet man f. Eks. som Bejdse anven- der opløselige Forbindelser af Krom, Jærn eller Aluminium, ofte med Tilsætning af Kalk- eller Tinpræparater, der først ved Opvarm- ning danner uopløselige Farvelakker, saaledes at altsaa Blandingen, naar man paatrykker den i Kulden, trænger ind i Taverne og først fikseres her ved Opvarmning. Anvender man Tannin som Bejdse paa denne Maade, benyt- ter man si_g af. at de Farvelakker, som Far- verne danner med Garvesyre, er opløselige i o o Fig. 454. Valsetrykmaskine, skematisk (se Teksten). Eddikesyre, og man kan derfor trykke med en saadan Opløsning, idet Farvestoffet siden bliver uopløseligt og fikseres til Taverne, naar Eddikesyren fordamper. Da imidlertid de saaledes fremstillede Farver ikke er syn- derlig vaskeægte, omdanner man dem sæd- vanlig til Farvelakker, der indeholder Anti- mon, idet man behandler det trykkede Tøj med en Opløsning af Brækvinsten eller en lignende Forbindelse. Man kan ogsaa paa- trykke Bejdsen alene, og Tøjet vil da ved en paafølgende, paa almindelig Maade udført Ud- farvning kun modtage Farven paa de trykte Steder, eller man kan omvendt imprægnere hele Tøjet med Bejdsen og paatrykke Farven i bestemte Mønstre. Af særlige Metoder maa endvidere omtales det s. k. Reservage- t r y k, ved hvilket man paatrykker en Re- servage, Reservagepao (f. Eks. Voks, Pibeler. Svovl m. m.), der enten rent mekanisk for- hindrer Farven i at fæstne sig paa Tøjet, eller som indvirker kemisk paa Bejdsen eller Far- ven, saaledes at der ved den paafølgende Farvning ingen Farvelak dannes men kun en opløselig Forbindelse, der efter endt Udfarv- ning kan fjærnes ved Vaskning. Denne Frem- gangsmaade, af hvilken en særlig Udførelses- form er den s. k. Batik (s. d.), benyttes navnlig ved Fremstillingen af Indigo- og Ali- zarinartikler, ved hvilke man ogsaa benytter det s. k. E n 1 e v a g e- eller Ætstryk, idet man paa det bejdsede eller farvede Tøj tryk- ker en fortykket Opløsning af et Stof, som ødelægger Bejdsen eller Farven, saaledes at man altsaa ogsaa paa denne Maade faar frem- bragt farveløse Mønstre paa farvet Bund. Baade ved Reservagetrykket og Enlevage- trykket kan man ogsaa i Reservagen eller Ætsbejdsen blande enten et Farvestof, som