Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Trikkesol
989
Tropakokain
ling af Trikotstoffer anvendte Raamateriale er
meget forskelligartet, men den langt overvej-
ende Del er dog Uld. Man kan paa de for-
skellige Maskiner fremstille meget lette, løse
Stoffer og svære, klædeagtige Tøjer samt
fløjlslignende Stoffer m. m. Den største Mæng-
de Trikotstoffer fremstilles i Sachsen og Eng-
land (navnlig Strømper), men iøvrigt frem-
stilles de mere almindelige Trikotvarer nu i
stor Mængde i alle Lande, ogsaa i Skandi-
navien.
Fig 452. Dobbeltpatent (Fangvare), fremstillet ved afveks-
lende Brug af Pressemønster (se Fig. 450) og ved Ophæng-
ning af to Masker fra to paa hinanden følgende Rækker
paa samme Naal.
Før Krigen indførte Danmark c. 150 t
Tricotage af Uld og udførte c. 25 t. — Norge
indførte c. 960 t af Uld og c. 66 t af Bomuld.
— Sverige indførte c. 260 t og udførte c.
35 t Tricotage.
Trikkesol se K r e s o 1.
Trillado se Kaffe.
Trillo se V a 1 o n e a.
Trimetylamin er en stærkt fiskeagtig og
ammoniakalsk lugtende, flygtig Base, der bl. a.
findes i Sildelagen, hvoraf den fremstilles ved
Behandling med Kalk og Destillation. Det er
en farveløs, ved 9—10° kogende Vædske, der
ved 0 0 har Vægtfylden 0,673. En vandig 10 %
holdig Opløsning anvendes i Medicinen mod
rheum-atiske Lidelser og akut Pneumoni.
Trinavally se Bomuld.
Trincomaliwood se Lindetræ.
Trinidadbalsam se Kop ai vab al s am.
Trinitrotoluol. Trotyl, er et gulligt Pul-
ver, der fremstilles ved Nitrering af Toluol.
Det smelter ved 70—81,5 °, det reneste ved
81—81,5 °, og benyttes i Form af Sprænglege-
mer, sædvanlig cylindriske, baade i Krigstek-
niken og til Borearbejder. Det udmærker sig
ved sin store Sprængkraft og sin Passivitet
overfor. Stød og Slag.
Trional, Metylsulfonal, Diætylsul-
fonmetylætylmetan, er et Sovemid-
del. der danner hvide, tavleformede Krystal-
ler. uden Lugt, let opløselige i Alkohol og
Æter, vanskeligere i Vand; ved Ophedning
med Kul destrueres det under Udvikling af
Merkaptan. kendelig ved sin stærke og mod-
bydelige Lugt. Smeltepunktet ligger ved 76°.
Tripolit se Gips.
Trippelse (T r i p e 1, Rottenstein: Tri-
poli, Rottenstone; Tripoli, Terre
pourrie; Terra tripolitana), er et let
og blødt, jordagtigt, at føle paa magert Mine-
ral. der er af gullig eller brunlighvid, ogsaa
askegraa Farve, og som ikke klæber ved
Tunsen. Vægtfylden er 1,8—2,2. Den ægte
Trippelse bestaar af Kiselsyre med Indblan-
dinger af Ferri- og Aluminiumoxyd og er dan-
net af de umaadelige smaa Kiselskaller af
Forverdenens Diatoméer, ligesom Diatomé-
jord og Polerskifer. Den forekommer i lag-
delte Bjergarter i Bøhmen, Tyrol, Ungarn,
Bayern, Frankrig. England og Tripolis (hvor-
fra dens Navn stammer). Den fineste Trip-
pelse kommer dog fra Korfu. Tidligere kom
der megen Trippelse fra Levanten over Vene-
zia under Navn af levantisk eller vene-
ziansk Trippelse; en fra Wales kommende,
meget fin Trippelse kaldes engelsk Jord,
haard Trippelse kaldes Stentrippelse.
Den løsbrudte Trippelse maa sigtes og slem-
mes, hvorefter den formes og bringes i Han-
delen som kugle- eller kegleformede Stykker
eller i Pulverform. Den benyttes til Polering
af Sten, Glas, Metaller o. s. v. Til Pudsning af
Ædelstene rives den sammen med Svovl. Som
Surrogat for Trippelse anvendes fintslemmet
Mergel, Pimpsten, Diatoméiord, Aske fraBog-
headkul o. a.
Trisulfonf ar vestoffer er en Gruppe, særlig
blaa, brune og violette, i Vand opløselige Azo-
farvestoffer, der bruges til Farvning af Uld.
Silke og ubejdset Bomuld.
Triticum se Hvede.
Tritomit er et ved Brevik i Norge forekom-
mende, i Syenit indvokset Mineral, der bl. a.
indeholder Oxyder af de sjældne Jordarter
Cerium, Lanthan, Didym, Thorium og Yttrium.
Trochisci se Pastiller.
Trois-Six se Alkohol.
Trompettræ se Catalpatræ.
Trona er et Mineral, der bestaar af Natri-
umkarbonat og surt Natriumkarbonat. Den er
farveløs og forvitrer ikke i Luften. Den fore-
kommer ved Fezzan, Ægyptens Natronsøer, i
Ny Qranada og Arizona, og i enkelte andre
tørre Egne, hvor den dannes ved Efflorescens
fra Jordbunden eller ved Fordampning af Van-
det i Indsøer. Den kan danne Lag paa indtil
1 m. Den anvendes paa samme Maade som
almindelig Soda (s. d.). I Sydamerika fore-
kommer det samme Salt under Navn af U r a o.
Tropakokain, Trop sin, er et i Java-
Kokablade forekommende Alkaloid, der i den
senere Tid ogsaa er fremstillet syntetisk. Det
danner hvide, i Alkohol, Æter, Kloroform og
Benzol let opløselige Krystaller, der smelter
ved 49°. Kloridet er let opløseligt, men Bro-
midet tungt opløseligt i Vand. Tropakokain
virker og anvendes som Kokain. Opløsningen
af Kloridet er meget holdbar og taaler at ste-
riliseres.