Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Træ
998
Træ
Plankerne eller Brædderne er ubehandlede,
saaledes at de fremviser en Del af Stammens
Yderflade, kaldes de barkkantede eller
vankantede. Er de plant tilhuggede, kal-
des de kanthuggede, og naar alle fire
Sider er skaarne med Sav, f ir skaarn e.
Af andre Fejl end de almindelige ved Træ
forekommende kan for Plankers og Brædders
Vedkommende særlig nævnes løse Knaster,
d. v. s. saadanne, der let falder ud, navnlig i
tyndt Træ; fastsiddende Knaster har kun Be-
tvdnine; for Udseendet, og ganske knastfri Va-
rer er en stor Sjældenhed. Naar der kun fin-
des faa og ikke meget fremtrædende Knaster,
kaldes Plankerne eller Brædderne rene. Ofte
frasorteres de bedste og gaar i Handelen for
sig under Navn af udsøgte 1. Sort (Val ti-
ll lanker og Valgbrædder), medens Ud-
skudet eller de simpler© Varer benævnes
Vrag planker og Vragbrædder. De
ved Opskæringen af en Stamme fremkomne
vderste Stykker, hvis ene Side i sin hele eller
største Længde udgøres af Stammens Run-
ding. kaldes Skaller. Angaaende Finér
s. d.
Lægter er lange, smækre Træstykker,
der som Regel har nosset større Bredde end
Tykkelse. De fremstilles enten ved Skæring
med Sav af Tømmer eller Brædder, skaarne
Lægter, eller ved Mugning, navnlig d.e s. k.
Tonlægter, der faas af Træernes Top-
ender ved, at disse hugges flade paa to mod-
staaende Sider. Sædvanlig anvendte Dimen-
sioner ior Lægter er: Længde: c. 6—9 m,
Tykkelse: c. 3—4 cm, Bredde: c. 5—8 cm.
Foruden som Brænde og til Husbygning be-
nvttes Træ som nævnt paa forskellig anden
Maade. Saaledes benyttes i Skibsbyggeriet
til Træskibe overvejende Løvtra^ til Jærn-
skibe overvejende Naaletræ. Ved Anlæget af
Jærnbaner benyttes Træ dels til Hegnspæle,
dels til Sveller, medens Telegraf- og Telefon-
anlægene benytter en stor Mængde unge
Gran- og Fyrrestammer. Til Fremstilling af
Fustager benyttes i Bødkeriet Bøg til Smør-
træer og andre mindre Fustager, Eg til 01-
fustager. I Træskomageriet benyttes over-
vejende Bøg. men hvor der er Adgang dertil,
ogsaa El, som giver et bedre Produkt. I
Tændstikfabrikationen benyttes til Tændstik-
ker næsten udelukkende Asd, til Æskerne
Finér af Naaletræ. Meget betydelige Forbru-
gere af Naaletræ er endvidere Pakkassefabrik-
kerne og Papirfabrikkerne. I Møbelsnedke-
riet benyttes saa at sige alle Træsorter, navn-
lig i Form af Planker og Brædder, for de finere
Træsorters Vedkommende ogsaa som Finér.
Angaaende de forskellige Træsorter hen-
vises til Specialartiklerne.
I Danmark er Skovbruget kun af ringe Be-
tydning, idet det kun omfatter c. 227 000 ha
eller c. 6 % af Landet. Vigtigst som Skovtræ
er Bøgen, der indtager omtrent Halvdelen af
det skovbevoksede Areal, medens Naaletræ-
erne indtager c. 30 %, og Resten udgøres af
forskellige Løvtræer, navnlig Eg. Af Løv-
træer regner man., at c. 11 % benyttes som
Gavntræ, medens Resten brændes, medens af
Naaletræer c. 85 % benyttes som Gavntræ,
hvorefter det ialt kun bliver c. 20 % af det
aarligt huggede Træ. der benyttes som Gavn-
træ, eller kun c. 1 % af, hvad der paa denne
Maade benyttes i Landet. Danmark maa der-
for indføre en betydelig Mængde Tømmer,
uingsbrug, dels til Fremstilling af Cellulose og
Træstof og dels til Fremstilling af Møbler,
Voznmagerarbejde og forskellige Redskaber,
større og mindre, for Haandværk og Industri,
men iøvrigt finder enkelte Træsorter øaa
Grund af særlige Indholdsstoffer, ogsaa An-
vendelse til Farveribrug, til Fremstilling af
æteriske Olier, Eddikesyre o. a.
Angaaende Træets Benyttelse til Brænde
se denne Artikel og Brændsel.
Til Bygningsbrug kommer Træet i Handelen
i Form af Tømmer, Planker, Brædder og Læg-
ter.
Tømmer kan enten være Rundholt,
som er den afgrenede Stamme, og som i de
mindre, slankere Dimensioner kaldes Stager,
eller det kan være tildannet saaledes, at det
oaa et Tværsnit har Form af en mere eller
mindre fuldkommen Firkant (firkantet).
Naar kun en Del af det yderste af Stammen er
borttaget, kaldes det Heltømmer eller
Ful d t ø m m e r. Den sædvanlig benyttede
Form er den firkantede, og naar denne Form
er fremkommen ved Skæring med Sav, kal-
des Tømmeret firskaaret, men oftest er
det tildannet ved en raa Behugning og kaldes
da f i r h u g g e t. Dette kan igen enten være
f u 1 d k a n t e t eller van kantet, bom-
kantet. idet der i førstnævnte Tilfælde er
borthugget saa meget af de ydre Lag, at
Tømmeret faar en skarpkantet, prismatisk
Form paa hele Længden, medens man ved det
vankantede Træ, i alt Fald ved Stammens
tyndere Ende, ikke har borthugget mere, end
at Kanterne endnu fremviser Stammens Run-
ding. Det fuldkantede Tømmer har den For-
del, at en større Mængde af den mindre
værdifulde Splint er fjærnet, ligesom det ogsaa
ofte er lettere at benytte, men navnlig naar '
Stammen har været betydeligt tykkere ved
Rodenden end ved Topenden, gaar der paa
denne Maade en stor Mængde Træ i Spaaner,
og Tilhugningen er da meget uøkonomisk; i
mange Tilfælde ogsaa unødvendig. For at
økonomisere saa meget som muligt med Ma-
terialet og dog bringe det i Handelen som
fuldkantet. tilhugges det undertiden som vist
paa Fig. 470. Undertiden deler man Heltøm-
mer i Bjælker, hvis Sider er over 15 cm,
o£ Spær eller Sparrer, naar Siden er
mindre, sædvanlig dog ikke under 10 cm.
Naar Heltømmer gennemskæres paa langs
gennem Midten, fremkommer Halvtøm-
m er, og naar dette atter gennemskæres gen-
nem Midten efter et Snit vinkelret paa det
første, faas Krvdstømmer. Angaaende
K r um tømm e r (s. d.).
Planker og Brædder fremkommer ved
Gennemskæring af selve Stammen eller af
Tømmer paa langs efter flere parallele Pla-
ner. Om de derved fremkomne Dele skal kal-
des Planker eller Brædder, er afhængigt af
Dimensionerne, men iøvrigt er Sprogbrugen
her undertiden noget vaklende. Sædvanlig
taler man om Planker, naar Tykkelsen er 5
— 10 cm, om Brædder, naar Tykkelsen er min-
dre. Brædder paa 3—4 cm Tykkelse bliver
undertiden delte efter Tykkelsen med S^v
og kaldes da gen nems.k aarne Bræd-
d e r. De hyppigst anvendte Dimensioner er
for Planker: Længde c. 4—8 m, Tykkelse: 5
-—10 cm og Bredde: c. 18—40 cm, for Bræd-
der: Længde c. 4—6 m, Tykkelse: 2—5 cm
og Bredde: 15—30 cm. Naar Kanterne af