Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Træ 999 Trækul navnlig af Fyr 02; Gran. Angaaende de vig- tigste Sorter af disse hidsættes føkende Over- sigt efter Gnudtzmann. Pommersk Fyr- re 10 m m e r er som Regel meget fedt, d. v. s. stærkt harpiksholdigt, groft og stærkt med store. langagtige Knaster. Det leveres fuld- kantet og kan faas i store Dimensioner baade i Bredden og i Længden. Det er temmelig kostbart og benyttes derfor overvejende, hvor det kommer an paa store Dimensioner eller nøjagtig Tilretning. S v ds v ensk Tø m- m e r, Fyr eller Gran, er det roest brugte og i det hele ret godt og stærkt Tømmer, men næsten altid mere eller mindre vankantet. Længden kan være indtil c. 12,5 m, og Tvær- snittet er indtil c. 30 cm enten kvadratisk eller rektangulært med c. 2 cm Forskel Daa de t.o Dimensioner. De forskellige Slags be- nævnes efter Handelspladserne Halmstad-, Vexiø-, Malmø-, Kalmar tømmer o. s. v. Halm- stadtømmeret ølejer at være det bedste, hvad den ydre Behandling angaar; Kalmartømmer anses for at være det, der staar sig bedst i Fugtighed, men staar i Reglen tilbage for de andre Sorter, hvad Behandlingen angaar. Nor ri andsk Tømmer fra Sundsvall, Pi- teå o. s. v. er en mere mager, tøs, finaaret Træsort, som ikke godt taaler Fugtighed, men i Regelen er smukkere behandlet end det sydsvenske. Det forekommer i Alminde- lighed kun i mindre Dimensioner. Finsk Tømmer er, baade hvad Træets Beskaffen- hed og Behandling: ansaar, en simplere Vare; leveres kun i lettere Dimensi^^'uSeT^.avn af Sparrer: Tykkelsen holder i Regleii ifcke' noget bestemt Maal, men varierer sædvå'rriig fra c. 7 til c. 15 cm. Det bruges mest som Stilladsmateriale og til forskelligt mjdjertidigt Brug Norsk Tømmer hører ligeledes til de ringere Varer og forbruges kun>X/r#tge-- Mængde i Danmark. Af Planker og Bredder haves en Masse forskellige Sorter. Nogle af de bedste Varer kommer hertil fra de tvske og russiske Østersøhavne, dog ikke i større Mængder. Af finske Varer kommer de bedste fra de sydligere Havne som Wiborg og Bjør- neborg; de simple finske Varer er de s. k. Bondeplanker, Bondebrædder eller Vragbræd- der, der er raat behandlede, vankantede og af uens Dimensioner. Meget Tømmer indføres til Danmark fra Sverige; det bedste er det vestervikske, som er det. der bruges mest til bedre Arbejde, derefter følger Kalmartræet. De s. k. lybske Brædder faas ogsaa fra Sverige. Af Brædder indføres ogsaa en Del til Danmark fra Norge; de er i Reglen fir- skaarne, ogsaa Vragbrædderne. Lægter frem- stilles især ved Skæring af norrlandsk eller nommersk Tømmer, medens en Del Toplæg- ter faas fra Finland. Norges Skovbrug er betydeligt, idet Sko- vene indtager et Areal af c. 68 200 km2 eller 21 % af hele Landet. C. 25 % heraf er Løv- skov, c. 75 % Naaleskov. Bortset fra enkelte smaa Skove af Bøg, Eg og Ælm, der findes i det sydlige Norge, og som ikke har nogen Betydning, udgøres Skovbestanden helt af Fyr, Gran og Birk, og det er af disse igen Gran og Fyr, der har den største Betydning i selve Landet som Bygningstømmer, til Brænde og til Fremstilling af Træmasse og Cellulose, til hvilket Brug den norske Gran særlig egner sig paa Grund af sit ringe Ind- hold af Harpiks. En betydelig Mængde af disse Træsorter udføres ogsaa som Gavn- træ eller i Form af Træmasse eller Cellulose, medens Birken mest benyttes i selve Landet som Brænde og til Fremstilling af forskellig Slags Værktøj; Barken benyttes til Garvning og Tagdækning. Før Krigen indførte Danmark c. 900000 m’ Træ af indenlandske og c. 6000 m3 af udenlandske Træsorter og udførte c. 9700 m3 og 2140 m3. — Norge indførte c. 454 000 t og udførte c. 613 000 t Træ. — Sverige indførte c. 545 000 m3 og udførte c. 6 416 000 m3. Træalkohol cl. s. s. Metylalkohol (s. d.). Træeddike se Eddikesyre. Trækassia se Kanel. Trækul (Holzkohle; Charcoal; Char- b o n de bois) er en Slags Kul, der faas ved tør Destillation af Træ, d. v. s. ved, at man opheder Træet uden Luftens Adgang, idet man samtidig bortleder de derved dannede flygtige Stoffer, Vand, Tjære, flygtige Olier, Eddikesyre og Metylalkohol. Forkulningen udføres endnu paa mange Steder efter den gamle Metode, ved hvilken Træet opstables i de s. k. Miler, der dækkes med Jord, og ved hvilken Fremgangsmaade de forskellige flyg- tige Destillationsprodukter gaar tabt. Under- tiden, saaledes paa flere Steder i Rusland, Sverige og Frankrig, anbringes nedenunder Milen en Fordybning i Jordbunden, i hvilken de tungere flygtige Bestanddele, navnlig Har- piks og Tjære, opsamles. Mest rationelt sker dog Forkulningen i lukkede Jærnretorter, der opvarmes ved et Ildsted udefra, og som er forsynede med passende Forlag til Opsamling gf, Destillationsprodukterne. Udbyttet af Kul •©.g MMø forskellige Destillater er meget for- skelligt, alt efter Træets Art og den Maade, paa hvilken Forkulningen ledes. Ved langsom -Forkulning er Udbyttet af Kul og Destillatets ■ Indhold af Tjære og Eddike større, Mængden af ufortættede Destillationsprodukter mindre end ved hurtig Forkulning. Jo lavere Tempe- raturen er, io langsommere Ophedningen fore- gaar, og jo mindre Retorterne er, des større er Udbyttet af Syre, Metylalkohol og Tjære. Løvtræer giver betydeligt mere Syre end Naaletræer, medens sidstnævnte giver mere Tjære og Terpentinolie. Udbyttet af Trækul aftager med stigende Temperatur, medens Kullenes Indhold af Kulstof samtidig tiltager. Trækul finder en stor Anvendelse i Krudt- fabrikationen, se Krudt, og som Brændsels- materiale i Metallurgien,’ navnlig til Fremstil- ling af finere Jærnsorter, hvortil det særlig egner sig. fordi, det er fuldstændig frit for Svovl. Ogsaa Fosforindholdet er meget ringe, mindst for Trækul fremstillede af Naaletræer. Det er for en stor Del Anvendelsen af Trækul, som det svenske Jærn skylder sine gode Egen- skaber, smign. Jærn. En vigtig Egenskab ved Trækullene er deres store Porøsitet 02 den Ævne, de som en Følge deraf har til at ind- suge og fortætte Luftarter, hvilket imidlertid ogsaa bevirker, at frisk brændte, endnu varme Trækul kan indsuge Luftens Ilt i en saadan Mængde, at de derved bryder i Brand. Man benytter sig af denne Egenskab hos Trækul- lene til at borttage ilde Lugt, stammende fra F'orraadnelse, hvilken ogsaa til en ringe Grad modvirkes af Trækul, i Medicinen til at bort- tage ilde Lugt fra stinkende Saar o. 1., samt til Tandpulver. Endvidere har Trækul en ud- præget Ævne til at optage Fuselolie fra Alko-