Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Træmasse 1000 Tuberkulin-Koch hol, hvorfor det benyttes til Rensning af denne (se Alkohol S. 23). En ikke ubetydelig An- vendelse har Trækul endvidere som Indblan- ding i Føden til Fjerkræ og Grise, hos hvilke sidstnævnte det modvirker den hyppigt op- trædende, ofte dødelige Diarrhoe. I Danmark fremstilles i de senere Aar en Del Trækul og Tjære of Træ fra Plantningerne paa denjydske Hede. Trækul bruges endvidere i stor Mæng- de som Tegnekul. Træmasse se Cellulose og Papir. Træolie se Aleuritesolie. Træroser se Guajavabær. Træslib se Cellulose. Træspiritus - se Metylalkohol. Træsten ell. forstenet Træ er opstaaet af Træ, hvis Væv ved Indvirkning af kisel- syreholdigt Vand er bleven udfyldt med Horn- sten (s. d.) og derved forvandlet til virkelig Sten, hvori Træstrukturen dog ofte tydelig kan ses. Stenen er sædvanlig af mørkebrun, lysebrun til sullig Farve; den kan modtage en smuk Politur og forarbejdes til Daaser, Stok- keknapper etc. Den findes i mange Bjerglande, saasom Bøhmen, Sachsen. Ungarn. Sibirien o. fl. Træstof se Cellulose. Træstuk. Bois dure i, kaldes forskellige plastiske Masser, der bestaar af fint, helst harpiksagtigt Savsmuld og forskellige Stoffer, saasom Blodalbumin og Vand, hvilken Masse tørres ved c. 50° og derpaa presses i op- hedede Forme under Anvendelse af stærkt Tryk, hvorved Albuminet koagulerer og giver Massen en fast Konsistens. Det saaledes dan- nede Produkt kan ogsaa bearbejdes paa sam- me Maade som Træ. I Stedet for Blodalbumin anvendes ogsaa Lim og i Stedet for Savsmuld Træmasse, ligesom denne ogsaa sammenholdes med andre Bindemidler, saasom Kasei’nkalk, Linoliefernis, Magnesiacement o. a., idet der ogsaa ofte indblandes uorganiske Fyldstoffer og Farver. Træsurt Jærn se Ferroacetat. »Træsur Kalk se Kalciumacetat. Træsyre se Eddikesyre. Trætiære se Tiær e. Træuld (Holzwolle, Woodflock. Laine de bois) er det til finere eller gro- vere lange Spaaner opskaarne Naaletræ, der anvendes til Indpakning. Trævlegips (Faser.2: yp s, Fed erweis s, Seidengyps; Fibrous gypsum; Chaux sulfatée fibreuse; Lapis specula- r i s) er en Art naturlig Gips af trævlet Teks- tur. Den er som oftest hvid, sjældnere af graa, gul eller rød Farve, er gennemskinnende og har Perlemorsglans til Silkeglans. Den er almindelig udbredt, mest som Aarer eller Lag i Gipsbjerge, i Ler- og Mergellag. Trævlerne staar næsten vinkelret paa Lagenes Længde- udstrækninc’. Særlig smuk er den, der fore- kommer i Nærheden af Genf, men den findes ligeledes flere Steder i Tyskland. Den benyt- tes til Perler o. 1. I pulveriseret Tilstand bruges den af Quldslagerne til at bestrø Guld- slagerhuderne. Den forveksles undertiden med Amiant. Trævlekalk se A 11 a s s p a t. Trøfler (Triiffeln; Truffels; Truf- f e s) tilhører en Svampegruppe, der lever fuldstændig under Jorden, og som har et tem- melig stort knoldformet Frugtlegeme og et traadformet Mycel. der tildels snylter paa Rødderne af de træagtige Planter, i hvis Nær- hed Svampene vokser. Mange Arter er spise- lige, og særlig bekendt er den sorte eller ægte Trøffel, Tuber melanospo- rum, der findes nogle cm under Jorden i Skove, navnlig i Frankrig, Italien og Østrig. Overfladen, se Fig. 471, er sortagtig, brun, undertiden ogsaa rødligsort, ru og bedækket med tætstillede, afrundet kantede Vorter. Frugtlegemet er indvendig delt i en Mængde uregelmæssigt bugtede Kamre og Gan^e, hvor- for det paa en Snitflade viser et rødligbrunt, violet eller sortviolet og hvidt, aaret, marmo- reret. ofte med rødlige Aarer gennemtrukket Udseende. De har en behagelig Lugt og kryd- ret Smag og indhøstes ved Hjælp af særligt dresserede Hunde, der finder dem ved Lugten. Trøflerne nydes dels friske, dels udføres de i tørret Tilstand eller nedlagte i Olie. I Frank- Fig. 471. Frugtlegeme af Trøffel, Tuber melanosporum, med et Stykke afskaaret, saa at Tegningen i det Indre kan ses. rig anses de afrikanske for de bedste, medens man i Nordeuropa foretrækker de sydfranske, af hvilke igen de bedste er Perigord- og Poitoutrøfler, samt de, der faas fra Piemont og Milano. I Ste- det for de ægte Trøfler gaar ogsaa ofte i Han- delen andre Arter, f. Eks. Tuber brumal e, ogsaa kaldet Vintertrøffel, der har en sort, med meget store Vorter bedækket Over- flade og paa et Snit kun viser faa hvide, flest mørkere Aarer, og Tuber estivum, un- dertiden ogsaa kaldet Sommertrøffel, der har en sortbrun med store, kantede, pyra- mideformede Vorter bedækket Overflade og en hvidlig Masse, som. er marmoreret med snoede, brunlige 02; hvide Aarer. Førstnævnte kommer fra Frankrig 02 Italien, sidstnævnte ogsaa fra Tyskland. Spiselig: er ligeledes den ogsaa i Danmark fundne Chæromvces mæandriformis, den s. k. hvide Tr 0 f- f e 1, der har en nøsjen, glat, blesbrun til ka- stanjebrun Overflade, og hvis Indre bestaar af en hvid, kødet Masse. Trøskesaft se L i n c t u s. Tschesma se Bomuld. Tschetvert er et russisk Hulmaal for tørre Genstande, navnlig Korn. 1 Tschetvert er = 8 Tschetverik = 209,91 1. Man regner i Han- delen sædvanlig 10 Tschetvert — 21 hl 0.2; 25 Tschetvert = 18 Imperialquarters. Tuber, Flertal Tu b e r a, er den latinske Betegnelse for en Knold. — T. Jalapæ = J alaD er od. — T. Saleb — Saleprod. Tuberkulin-Koch. K o c h i n, er et glycerin- holdigt Udtræk af rendyrkede Tuberkelbacil- ler og indeholder disses Stofskifteprodukter. Toksiner. Det fremstilles ved Opvarmning til