Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Tungsten 1002 Tussilago men ogsaa i Syrer med Undtagelse af koncen- treret Svovlsyre. Ved Glødning med Kul om- dannes det til Baryumsulfid (s. d.), hvilket Stof paa denne Maade fremstilles af Tungspat o? danner Udgangspunktet for Fremstillingen af andre Baryumforbindelser. Det naturligt forekommende, rene Tungspat benyttes i fint malet Tilstand som Malerfarve, navnlig til Indblanding i andre Farver, som Fyldstof i Papir og Kautsjuk og undertiden til Forfalsk- ning af Krydderier o. 1.. idet en ringe Indblan- ding paa Grund af Tungspatens store Vægt- fylde er ensbetydende med en forholdsvis stor Vægtforøgelse. Naar det benyttes som Maler- farve, kaldes det ofte Spat, Barythvidt, Pernianenthvidt (fejlagtigt: P e r ga- rn e n t h v i d t) eller Blanc fixe, hvilke tre sidste Benævnelser dog rigtigst forbeholdes det ved Fældning fremstillede Baryumsulfat, der benyttes oaa samme Maade. Tungsten se S c h e e 1 i t. Tupelotræ er Vedet af den i Nordamerika voksende, til Kornelfamilien hørende Nyssa multiflora, ogsaa kaldet Black- eller Sour gum eller Pepoeridge. Vedet er tungt, blødt, stærkt, meget sejt, vanskeligt at bearbejde, kaster sig stærkt, naar det ikke er omhyggeligt udtørret, og er ikke holdbart, naar det er i Berøring med Jord. Farven er lysegul, ofte næsten hvid, og der er ingen tydelig Forskel paa Splint og Kærne. Naar det er helt nedsænket under Vand, er det me- get holdbart, hvorfor det benyttes til Havne- arbejder, og da det kun vanskeligt spaltes, bruges det en Del til Fremstilling af Hjul o. 1. Af en anden nordamerikansk Art, Nyssa uniflora, benyttes det meget lette, seje ok tungtspaltelige Ved til Drejerarbejder, medens Rodtræet af begge Arter, der svulmer stærkt op i Berøring med Vand, benyttes under Navn af Tupelostifter i Kirurgien paa samme Maade som Laminaria (s. d.). Tupoz se Manilahamp. Turbitrod. d. s. s. Turpitrod, se Jalape- r o d, Turio, Flertal Tur ion es, er den latinske Betegnelse for Smaakviste eller Grensøidser. T. Pini = Fyrreknopper. Turkis se Ty r k i s. Turmalin er et Mineral, der har en meget kompliceret Sammensætning, men dog i det væsentlige kan opfattes som en Forbiftlelse mellem et Aluminiumborat og forskellige Sili- kater, hvori der indgaar en stor Mængde Stoffer. Den krystalliserer hexagonalt, mest i Stængler, der dels viser et regelmæssigt seks- kantet Tværsnit, men oftere ser ud, som om de var begrænsede af tre Cirkelbuer, ligesom de er stribede paa langs. Overfor det polari- serede Lys viser Turmalin ganske særegne Forhold og har spillet en vigtig Rolle i Op- tikens Historie. Langs Hovedaksen finder al- tid en. Lysabsorption Sted, hvorfor Turmalin- pladerne maa slibes parallelt med Hovedak- sen. I nævnte Retning er Turmalin altid mørk eller sort, medens den vinkelret derpaa kan vise en ganske anden Farve, og den kan i det hele vise alle Farveafskygninger mellem rødt, biaat og grønt. Vægtfylden er 2,9—3,2 og Haardheden 7—7,5. Paa Grund af denne store Haardhed benyttes den i Ædelstenshandelen, ikke saa meget under dens eget Navn som under Navn af en eller anden af de mere vær- difulde Stene, med hvilke den stemmer over- ens i Farve. Røde Turmaliner udgives for Rubin; den karminrøde kaldes Rub el lit, den rosenrøde S i b e r i t (findes i Ural og Mahren), den ferskenblomstrøde A p y r i t Disse kaldes med et Fællesnavn for Achroit og indeholder navnlig Alkali-Lerjordsilikater. Vandklar Achroit forekommer paa Elba. In- cligoblaa Turmalin sælges under Navn af I n- digolit eller brasiliansk Safir. Den er temmelig sjælden, findes i Flodsand i Bra- silien, paa Uto i Sodermanlands Skærgaard, i Massachusetts o. fl. St. Grønne og gulgrønne Varieteter er langt almindeligere; saadanne findes dels i Provinsen Minas Geraes i Bra- silien (brasilianske Smaragder), dels i Flodsand oaa Ceylon (ceylonske K r y- s o 1 i t e r). S k ø r I kaldes almindelig sort Turmalin. Ved Gnidning, men især ved Afkø- ling efter en foregaaende Opvarmning bliver Turmalin oolarelektrisk, saa at den tiltrækker Askeøartikler, smaa Papirstumper og andre lette Smaagenstande og derefter støder dem fra sig. Ingen anden Ædelsten, som den kun- de forveksles med, besidder denne Egenskab i en tilnærmelsesvis saa høj Grad. Foruden til Smykker anvendes de gennemskinnelige Tur- malinvarieteter til Plader for Polarisations- apparater. Turnbulls Biaat se Berlinerblaat. Turners Gult se Kasselergult. Turnips se Roer. Turpethum Mineral er en ældre latinsk Be- tegnelse for basisk Merkurisulfat. Turpitrod se Jalaperod. Tusamharpiks er en Slags Harpiks, der faas af den paa Sumatra voksende P i n u s Mcr- k u s i i. og som i Egenskaber og Anvendelse meget ligner Dammaraharpiks (s. d.). Tusch er en sort Akvarelfarve (s. d.), der oprindeligt udelukkende fremstilledes i Kina, hvorfra stadig de fineste Sorter kommer, men som nu ogsaa fabrikeres i Europa. Farvestof- fet er en meget fin Lampesod, se Kønrøg, og som Bindemiddel anvendes Husblas eller Per- p;amentlim. Til Efterligninger af den ægte ki- nesiske Tusch anvendes tarveligere Sorter Kønrøg os som Bindemidler anvendes almin- delig Lim, Tragantgummi o. 1. God Tusch skal paa Papiret give en glinsende sort eller brun- ligsort Streg, der ved Indtørring antager en dyb sort Farve, og denne skal trænge saa langt ind i Papiret, at den ikke siden kan (jaer- nes ved Vaskning med koldt Vand. Da de bedste Tuschsorter er meget haarde, saaledes at det tager lang Tid at rive dem ud med Vand, foretages denne Udrivning ogsaa fa- brjksmæssigt, hvorefter Farven gaar i Han- delen under Navn af flydende Tusch. Under- tiden benævnes ogsaa andre Akvarelfarver, der er bestemte til Tegnebrug, Tusch. Tusendgyldenurt. Erythræa Centau- rium, er en i hele Europa indtil 59° nordlig Bredde paa solrige Enge og i Lysninger i Skove voksende en- eller toaarig Urt af Gen- tianefamilien med modsatte, ægformede, hel- randede Stængelblade og lyserøde, sjældnere hvide., i en gaffeldelt Kvast siddende Blomster. Toppen af den blomstrende Urt, Herb a C ent aur i i, indsamles i Juli—August, tør- res og anvendes paa Grund af sit Indhold af Bitterstof som mavestyrkende Middel. Tuskarora se Majs. Tussah se Silke. Tussilago se Følfodblade,