Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Tussoi 1003 Tyrkiske Vine Tiissol se A n t i d y r i n. Tutia Præparata er uren Zinkoxyd. Tutu se Gar vema t er ial er. Tvebak se Brød. Tvekromsur- Betegnelse for B i k r o m a t e r (se Kaliumkromat). Tvekulsure Salte, fejlagtig Benævnelse for sure Karbonater. Tvist se Bomuldsgarn. Tvistlærred se Bomulds tøj er. Twitchells Reaktiv se Q 1 v c e r i n. Tyksten er Diamanter, slebne i »indisk Form« med Brillantens Grundform, men kun 4 Facetter paa Over- og 4 paa Underdelen. Tvll se Bobinet. Tyllpapir se Bun tpap ir. Tvmol. Thymol, Thvmolum, Isopro- pylmeta-Kresoi. er en til Fenolerne hørende, aromatisk Alkohol, der forekommer i forskel- lige æteriske Olier, navnlig i større Mængde i Adiovænolie (s. d.), samt endvidere i Timian- olie, se Timian, o. fl. Det fremstilles af de to nævnte Olier, idet man ryster disse med op- varmet Natronlud., hvorved dannes det i Vand opløselige Tymolnatrium. Ved Fortynding med varmt Vand udskilles forskellige opløste Kul- brinter, der kan frafiltreres, og af Opløsningen frigøres Tymolet ved Tilsætning af Saltsyre. Opløsningen befries ved vandsugende Midler for sit Vand og rektificeres, hvorefter den henstilles til Krystallisation. Herved udskilles Tymolet som store, farveløse, gennemsigtige Krystaller, der lugter al Timian og har en aromatisk, brændende Smag; de smelter ved c. 51 °, koger ved 228—230 °, men er allerede fuldstændig flygtige ved Vandets Kogepunkt. Krystallerne svnker til Bunds i Vand, medens c’et smeltede Tvmol svømmer ovenpaa. Det opløses i 1100 Dele Vand, yderst let i Alkohol, Æter og Kloroform og i 2 D. Natronlud. En Opløsning af Tymol i Vand skal reagere neu- tralt og maa ikke farves violet ved Tilsætning af en Opløsning af Ferriklorid, hvilket vil tyde paa Tilstedeværelsen af Karbolsvre. Ty- mol anvendes som Antiseptikum. bl. a. som Tilsætning til forskellige Slags Mundvand samt i Medicinen i ringe Mængde og i meget smaa Doser til indvortes Brug. Paa Grund af dets Letflygtighed maa det opbevares i veltilluk- kede Beholdere. Tvndsten se Diamant. Tvoer se B o g t r Tiirkheimer se E1 s\a s s e r v i n e. Tyrkis. K a 1 a i t, Kai lait, er et som Ædelsten benyttet, hinimelbtaat Mineral, der bestaar af vandholdigt AlttmjjTitimfosfat med smaa Indblandinger af Kobberoxvd-, Ferrioxyd o. a. Den er gennemskinnende til uigennem- sigtig og af tæt Udseende. Haardheden er 6, Vægtfylden 2,8. Foruden den rent himmelblaa Farve, som skattes højest, findes der ogsaa Overgang fra blaat til grønt, og grønasrtia: Tyrkis er almindeligere end blaa. Grøn, ikke slibeværdig Tyrkis forekommer saaledes i Schlesien og Sachsen som Udfyldning af tynde Revner i Kiselskifer. De fleste i Handelen forekommende, s. k. orientalske Tyrki- ser, Mineraltyrkis (»Turkis von altem Steine«) kommer fra Nischapur i den nordøst- lige Del af Persien, hvor Mineralet optræder som tynde Aarer, Sprækkeudfyldninger eller nyreformede Stykker i porfyragtig Trakyt og Trakytbreccie samt i Grus, som er onstaaet ved disse Bjergarters Forvitring. Idet Tyr- kisen dannedes ved Udfældning af Opløsnin- ger, der trængte sig ned i Bjergartens Hul- heder. opstod der ogsaa Jærnhydroxyd, som i rustfarvede Aarer og Pletter omgiver og del- vis gennemsætter Tyrkisen. Tyrkis forekom- mer ogsaa i New Mexiko, Arizona og Nevada, men i Almindelighed har Stenene ikke en saa- dan Størrelse oe; Farve, at de kan anvendes som Ædelstene. Gode Tyrkiser er fundne paa Sinaihalvøen. Ved Slibning giver man Tyrkisen sædvanlig Form af en Halvkugle med flad Underside. Store og smukke Sten slibes ogsaa som Taf- felsten og Tyksten. Farven, især den smukke himmelblaa, forandrer sig let, stundom blot ved Transpiration hos den, som bærer Tyr- kissmykket; i Sollys bleges Tyrkisen lidt efter lidt, og ved stærke Syrer og ved Opvarmning; ødelægges Farven fuldstændig. Persisk Tyr- kis, saavel sleben som usleben, sælges paa de store Ædelstensmarkeder i Nishni-Novgorod, hvorfra den derefter indføres til det øvrige Europa. Prisen er temmelig høj, især for større Sten; en Karatsten af bedste Kvalitet vurderes til 50 Kr. Et Stof af noget lignende Udseende som den a;gte Tyrkis benyttes i den s. k. B e n t y r- k i s, Tandtyrkis, Odontolit, occi- dentalsk Tyrkis (»Turkis von jungem Steine«). Raastoffet hertil er fossile Dyre- tænder af Mammut, Mastodont o. a.. der er fundne i Jordlagene, og som ved at optage Jærnfosfater i Tidens Løb er bievne farvede blaa. Saadanne af Naturen blaafarvede Tæn- der er fundne i Dep. du Gers i det sydlige Frankrig, men der fremstilles ogsaa Bentyr- kis af Elfenben, navnlig: fra Sibirien, der er farvet blaat ved Kunst. Bentyrkis har langt ringere Værdi end ægte Tyrkis. Den har ikke dennes ensartede, tætte Struktur og Farve, er ikke holdbar, men forandrer sig med Tiden til smudsiggrøn, ligesom den ved kunstig Belys- ning viser sig uren og graaligblaa. Bentyrkis har mindre Haardhed og Vægtfylde end ægte Tyrkis og tager ikke selv god Politur. Ved Gnidning bliver den elektrisk, selv uden at være isoleret, og den beholder sin Elektrici- tet i flere Timer. Ved Ophedning afgiver den en ubehagelig sveden Lugt og ved Berøring med Syrer bruser den under Afgivelse af Kul- syre. Virkelige Forfalskninger af Tyrkis forekom- mer ofte, og det ikke blot ved Hjælp af Glas- flusser. der er lette nok at kende, men ogsaa '"ved et Fabrikat, der baade med Hensyn til Sammensætning. Farve og andre Egenskaber ligner den ægte Tyrkis, men dog ikke som denne ødelægges ved Glødning. Disse s. k. »rekonstruerede« Tyrkiser siges at faa en dy- bere blaa Farve ved at lægges i Vand, lige- som Stenens Overflade viser fine Sprækker i alle Retninger saa længe den er vaad. Mange af de smukke blaa Tyrkiser fra New Mexiko, der gaar i den amerikanske Ædelstenshandel, skal ogsaa være kunstigt farvede. Saadanne kunstigt farvede Sten vil imidlertid efterlade en grøn Plet ved at berøres med en Draabe Ammoniak, medens denne ikke angriber Far- ven ved ægte Tyrkis. Endelig udgives ogsaa blaa Zinkspat, Kiselgalmei og blaa Kalksinter for Tyrkis. Tyrkiske Vine fremstilles saavel i det euro- pæiske Tyrki som i det asiatiske Tvrki i ret betydelig Mængde. De er i Reglen af temme-