Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Tussoi
1003
Tyrkiske Vine
Tiissol se A n t i d y r i n.
Tutia Præparata er uren Zinkoxyd.
Tutu se Gar vema t er ial er.
Tvebak se Brød.
Tvekromsur- Betegnelse for B i k r o m a t e r
(se Kaliumkromat).
Tvekulsure Salte, fejlagtig Benævnelse for
sure Karbonater.
Tvist se Bomuldsgarn.
Tvistlærred se Bomulds tøj er.
Twitchells Reaktiv se Q 1 v c e r i n.
Tyksten er Diamanter, slebne i »indisk
Form« med Brillantens Grundform, men kun
4 Facetter paa Over- og 4 paa Underdelen.
Tvll se Bobinet.
Tyllpapir se Bun tpap ir.
Tvmol. Thymol, Thvmolum, Isopro-
pylmeta-Kresoi. er en til Fenolerne hørende,
aromatisk Alkohol, der forekommer i forskel-
lige æteriske Olier, navnlig i større Mængde
i Adiovænolie (s. d.), samt endvidere i Timian-
olie, se Timian, o. fl. Det fremstilles af de to
nævnte Olier, idet man ryster disse med op-
varmet Natronlud., hvorved dannes det i Vand
opløselige Tymolnatrium. Ved Fortynding med
varmt Vand udskilles forskellige opløste Kul-
brinter, der kan frafiltreres, og af Opløsningen
frigøres Tymolet ved Tilsætning af Saltsyre.
Opløsningen befries ved vandsugende Midler
for sit Vand og rektificeres, hvorefter den
henstilles til Krystallisation. Herved udskilles
Tymolet som store, farveløse, gennemsigtige
Krystaller, der lugter al Timian og har en
aromatisk, brændende Smag; de smelter ved
c. 51 °, koger ved 228—230 °, men er allerede
fuldstændig flygtige ved Vandets Kogepunkt.
Krystallerne svnker til Bunds i Vand, medens
c’et smeltede Tvmol svømmer ovenpaa. Det
opløses i 1100 Dele Vand, yderst let i Alkohol,
Æter og Kloroform og i 2 D. Natronlud. En
Opløsning af Tymol i Vand skal reagere neu-
tralt og maa ikke farves violet ved Tilsætning
af en Opløsning af Ferriklorid, hvilket vil
tyde paa Tilstedeværelsen af Karbolsvre. Ty-
mol anvendes som Antiseptikum. bl. a. som
Tilsætning til forskellige Slags Mundvand samt
i Medicinen i ringe Mængde og i meget smaa
Doser til indvortes Brug. Paa Grund af dets
Letflygtighed maa det opbevares i veltilluk-
kede Beholdere.
Tvndsten se Diamant.
Tvoer se B o g t r
Tiirkheimer se E1 s\a s s e r v i n e.
Tyrkis. K a 1 a i t, Kai lait, er et som
Ædelsten benyttet, hinimelbtaat Mineral, der
bestaar af vandholdigt AlttmjjTitimfosfat med
smaa Indblandinger af Kobberoxvd-, Ferrioxyd
o. a. Den er gennemskinnende til uigennem-
sigtig og af tæt Udseende. Haardheden er 6,
Vægtfylden 2,8. Foruden den rent himmelblaa
Farve, som skattes højest, findes der ogsaa
Overgang fra blaat til grønt, og grønasrtia:
Tyrkis er almindeligere end blaa. Grøn, ikke
slibeværdig Tyrkis forekommer saaledes i
Schlesien og Sachsen som Udfyldning af tynde
Revner i Kiselskifer. De fleste i Handelen
forekommende, s. k. orientalske Tyrki-
ser, Mineraltyrkis (»Turkis von altem
Steine«) kommer fra Nischapur i den nordøst-
lige Del af Persien, hvor Mineralet optræder
som tynde Aarer, Sprækkeudfyldninger eller
nyreformede Stykker i porfyragtig Trakyt og
Trakytbreccie samt i Grus, som er onstaaet
ved disse Bjergarters Forvitring. Idet Tyr-
kisen dannedes ved Udfældning af Opløsnin-
ger, der trængte sig ned i Bjergartens Hul-
heder. opstod der ogsaa Jærnhydroxyd, som
i rustfarvede Aarer og Pletter omgiver og del-
vis gennemsætter Tyrkisen. Tyrkis forekom-
mer ogsaa i New Mexiko, Arizona og Nevada,
men i Almindelighed har Stenene ikke en saa-
dan Størrelse oe; Farve, at de kan anvendes
som Ædelstene. Gode Tyrkiser er fundne paa
Sinaihalvøen.
Ved Slibning giver man Tyrkisen sædvanlig
Form af en Halvkugle med flad Underside.
Store og smukke Sten slibes ogsaa som Taf-
felsten og Tyksten. Farven, især den smukke
himmelblaa, forandrer sig let, stundom blot
ved Transpiration hos den, som bærer Tyr-
kissmykket; i Sollys bleges Tyrkisen lidt efter
lidt, og ved stærke Syrer og ved Opvarmning;
ødelægges Farven fuldstændig. Persisk Tyr-
kis, saavel sleben som usleben, sælges paa de
store Ædelstensmarkeder i Nishni-Novgorod,
hvorfra den derefter indføres til det øvrige
Europa. Prisen er temmelig høj, især for
større Sten; en Karatsten af bedste Kvalitet
vurderes til 50 Kr.
Et Stof af noget lignende Udseende som den
a;gte Tyrkis benyttes i den s. k. B e n t y r-
k i s, Tandtyrkis, Odontolit, occi-
dentalsk Tyrkis (»Turkis von jungem
Steine«). Raastoffet hertil er fossile Dyre-
tænder af Mammut, Mastodont o. a.. der er
fundne i Jordlagene, og som ved at optage
Jærnfosfater i Tidens Løb er bievne farvede
blaa. Saadanne af Naturen blaafarvede Tæn-
der er fundne i Dep. du Gers i det sydlige
Frankrig, men der fremstilles ogsaa Bentyr-
kis af Elfenben, navnlig: fra Sibirien, der er
farvet blaat ved Kunst. Bentyrkis har langt
ringere Værdi end ægte Tyrkis. Den har ikke
dennes ensartede, tætte Struktur og Farve, er
ikke holdbar, men forandrer sig med Tiden til
smudsiggrøn, ligesom den ved kunstig Belys-
ning viser sig uren og graaligblaa. Bentyrkis
har mindre Haardhed og Vægtfylde end ægte
Tyrkis og tager ikke selv god Politur. Ved
Gnidning bliver den elektrisk, selv uden at
være isoleret, og den beholder sin Elektrici-
tet i flere Timer. Ved Ophedning afgiver den
en ubehagelig sveden Lugt og ved Berøring
med Syrer bruser den under Afgivelse af Kul-
syre.
Virkelige Forfalskninger af Tyrkis forekom-
mer ofte, og det ikke blot ved Hjælp af Glas-
flusser. der er lette nok at kende, men ogsaa
'"ved et Fabrikat, der baade med Hensyn til
Sammensætning. Farve og andre Egenskaber
ligner den ægte Tyrkis, men dog ikke som
denne ødelægges ved Glødning. Disse s. k.
»rekonstruerede« Tyrkiser siges at faa en dy-
bere blaa Farve ved at lægges i Vand, lige-
som Stenens Overflade viser fine Sprækker i
alle Retninger saa længe den er vaad. Mange
af de smukke blaa Tyrkiser fra New Mexiko,
der gaar i den amerikanske Ædelstenshandel,
skal ogsaa være kunstigt farvede. Saadanne
kunstigt farvede Sten vil imidlertid efterlade
en grøn Plet ved at berøres med en Draabe
Ammoniak, medens denne ikke angriber Far-
ven ved ægte Tyrkis. Endelig udgives ogsaa
blaa Zinkspat, Kiselgalmei og blaa Kalksinter
for Tyrkis.
Tyrkiske Vine fremstilles saavel i det euro-
pæiske Tyrki som i det asiatiske Tvrki i ret
betydelig Mængde. De er i Reglen af temme-