Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Umbra 1017 Ungventum ■ "-v; -• diske og derefter de skandinaviske, polske og russiske Skind, hvilke sidste er dem, der fore- kommer i størst Mængde i Handelen. Da Haarene er temmelig grove og lange, benyttes Skindene mest til Pyntetæpper og simplere Pelsfor. Umbra (Umbra; Umbraun; Umber; Ombre; Terra umbracea) er Navnet paa forskellige brune Jordfarver, der anven- des til Anstrygning, i Voksdugsfabrikationen, til Olie- og Vandmaling, til Farvning af Træ og Læder, som Indblanding i Snustobak o. s. v. Den egentlige Umbrajord er en iordagtig Ler- jærnsten med et fint jordagtigt, mat Brud og af læderbrun, kastaniebrun til mørkt gulbrun Farve; den er blød (Haardhed — 1,5), affar- vende og har en leragtig Lugt, naar man aander paa den; den giver en glinsende Streg ved at ridses med Neglen og har en Vægtfylde = 2,2. Den er mager at føle paa, klæber stærkt ved Tungen og indsuger begærligt Vand uden dog at falde hen deri. Den forekommer navnlig paa Øen Cypern, hvorfor den Jcaldes c y d r i s k eller tyrkisk Umb brænde den kan man fremstille dels;sorta“gtrgø, dels i det røde spillende Nuancer, i hvilket sidste Tilfælde den ogsaa benævnes^b r æn d t eller hollandsk Umbra. Den b.eq^ttes baade i raa og i brændt Tilstand som ir"1’ Farve, men forekommer nu kun sjæld*é Handelen. Konnsdorfer Umbra er brun Lerjærnsten, der forekommer i det thu-' ringske Jærnstensomraade og her kaldes »M u 1 m«. Den forekommer meget i Handelen. Ogsaa i England findes en noget lignende Um- bra, navnlig i Derbyshire, Flintshire o. fl. St. Som et billigt Surrogat for den ægte Umbra anvendes hyppig den s. k. K 61 n s k e Um- bra, der ogsaa kaldes Kolnsk Jord, K61- nerbrunt, Kedelbrunt, spansk Brunt, Van Dycks Brunt eller Eisenacher- brunt. Den bestaar af et fint jordagtigt, let smuldrende, stærkt mørkebrunt Brunkul, som navnlig findes i betydelige Lejer i Omegnen af Koln, Bonn, Bruhl ved Saalfeld i Thiiringen . o? ved Spoleto i Umbria i Italien, hvorfra Navnet Umbra stammer. Den kolnske Umbra opgraves, æltes med Vand til en Dej, formes som Tærninger i Træforme og bringes saa- ledes i Handelen. Fra den cypriske Umbra adskiller den sig ved, at den antændes ved Opvarmning, forbrænder, idet den afgiver en sveden, tørveagtig Lugt, og efterlader efter Forbrændingen en hvid Aske. Ligesom, den ægte Umbra benyttes den baade i naturlig og i brændt Tilstand som Farvemateriale i Olie- og Vandmaling; ved Behandling med Syrer eller med Potaske tilbereder man deraf en meget god Tuschfarve, som kaldes brun Karmin. Den s. k. K u g 1 e u m b r a bestaar af forskellige Okkerarter af smudsigbrun Farve, der undertiden sælges formede som Kugler. Casseler brunt er ligesom Kolnsk Umbra et jordagtigt Brunkul, der stammer fra Habichtsberg ved Cassel og kommer i Han- delen i 6 Nuancer. Umbrellatree se G a b u n t r æ. Underklorsyrlige Salte se K1 o r k a 1 k og Klornatron. Underlæder er det til Saaler Benyttede Læ- der (s. d.). Undersvovlsyrligt Natron d. s. s .Natr i- u m t h i o s u 1 f a t (s. d.). Ungarske Vine fremstilles i stor Mængde og i mange forskellige Kvaliteter, men efter at Vinlusen er begyndt at optræde i større Mængde i 1889, er Produktionen gaaet over- ordentlig tilbage, idet den fra 5,1 Mill, hl i det nævnt© Aar sank til 3,8 Mill, i 1890, 1,5 Mill, i 1891 og 0,98 Mill, i 1892, hvorefter den aar- llge Produktion har andraget c. 1,5 Mill. Mest bekendte er Tokayervinene, angaaende hvilke henvises til denne Artikel. Nærmest ved disse staar den røde og hvide Mene- scher Au s b ru ch fra Arader Komitatet og forskellige andre Ausbruchvine, se Aus- bruch, navnlig Ruster fra Oedenburger Komitatet. Udmærkede Ausbruchvine faas endvidere fra S. Georg en ved Pressburg o. fl. St., medens udmærkede, men ikke søde Dessertvine bl. a. faas fra S o ml au, B a da c- sony, Neszmyl, Magyarad, Dioszeg, Szeredny, Neograd, Krasse o. fl. St. Udmærkede Rødvine faas fra Wi 11 any, Er- lau, Wisonta, Szegszard, Wajuj- h e 1 y, O f e n, Adelsberg og Carlo- w i t z. Disse ungarske Rødvine ligner i mange Bytninger de franske Rødvine, og i de fineste K-yaltteter staar de ikke sjældent paa Høide irieu- de bedste Bordeauxvine. Szegszarder- vinerife'Zspm er temmelig tunge, udmærker sig navnlig véd’ deres smukke, dybe Farve og be- nyttes derfor en Del til Opblanding med andre Blandt de hvide Bordvine kan særlig fnéi^Tiæv-es §bmlyåervinene, der ofte staar røa Ijøjd.C med den bedste Sauternes. Hist og her fremstilles af Rieslinger- og Traminer- druer hvide Vine, der gaar i Handelen under Navn af ungarske Rhinskvine. Mange Steder fremstilles i store Mængder meget billige, men heller ikke synderligt gode Vine, saaledes navnlig i Syrmien, Werschetz, Weisz- k i r c h e n og i Omegnen af O f e n. Noget bedre er Illochervinene. I Arad og Carlowitz fremstilles en Del Vermouth. De kroatiske og slavonske Vine er i Reg- len billige Produkter og, med Undtagelse af enkelte Ausbruchvine, af temmelig simpel Kva- litet, skønt Beliggenheden og Klimaet meget vel kan mjiliggøre Fremstillingen af fine Pro- dukter. I Siebenbiirgen fremstilles hovedsage- lig hvide Vine, der ikke er særlig stærke eller sure, og som har en ejendommelig Aroma. De bedste faas fra Mediasch, gode Vine fra Carlsburg, Miihlenbach, Bestritz og B e r th a 1lem. Ungarsk Grønt er Navnet paa en Art Bjerg- grønt (s. d.) fra Ungarn. Ungventum er den latinske Betegnelse for S a 1 v e. — U. acetatis plumbici — kølende Salve, bestaar af fint pulveriseret Blysukker og Fedt. — U. acetatis plumbici compositum = T a k k e s a 1 v e. — U. aromaticum = Senesalve. — U. basilicum nigrum = sort Kongesalve, en sammensmeltet Blanding af Kolofonium, Voks, Beg, Faaretalg, Tepentin og Bomolie. — U. boricum = Bor- s a 1 v e. — U. camphoratum — Kamfersal- ve. — U. cantharidis = Spanskfluesal- v e. — U. ceræ = Vokssalve. — U. ce- russæ = Blyhvidtsalve. — U. cetacei — Cold cream. — U. Qlycerini = Gly- cerinsalve. — U. hydrargyri = Kvik- sølvsalve. — U. hyciratocarbonatis plum- bici = Blyhvidtsalve. — U. lapidis ca- laminaris = Galmejesalve. — U. neapo- litanum = Kv iksølvsalve. — U. nervi- num = Senesalve.-—■ U. plumbici = Dia-