Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Uretan 1019 Vacapoutræ i Ostindien som vildtvoksende, men som næp- pe her er underkastede nogen Dyrkning, me- dens U. lobata nu dyrkes i Brasilien for Ba- stens Skyld. I Ostindien kaldes førstnævnte eller begge Planter Tup c a d i a, sidstnævnte Sort Bunochra, medens det brasilianske Navn for Fibrene er A r a m i n a ell. Carra- p i c h o. De benyttes i Brasilien navnlig til Fremstilling af Kaffesække. Fibrene er meget lange, indtil 1,2 m, har en ret stor Lighed med Jute og benyttes til Indblanding i denne, men har betydeligt ringere Modstandsævne mod Luftens og Vandets Paavirkning end Juten, idet de navnlig under Paavirkning af Fugtig- hed efterhaanden bliver brune og skøre. Uretan er Fællesnavnet for de karbamin- sure Alkylsalte, men benyttes i Almindelighed som Betegnelse for Ætylkarbaminat, Ætyl- uretan. Denne Forbindelse, der danner far- veløse, søjleformede, ved 47—500 smeltende Krystaller, anvendes som et mildt virkende, relativt ufarligt Sovemiddel, der undertiden ogsaa benyttes til Børn. Det er temmelig let opløseligt i Vand, Alkohol, Æter, Kloroform og Glycerin, tungt opløseligt i fede Olier og forflygtiges fuldstændig ved Ophedning; ved Kogning af den vandige Opløsning med Soda og Jod fremkommer Lugt og Udskilning af Jodoform. Metylkarbaminat (Ure ty lan) og flere andre Uretaner er ligeledes bievne be- nyttede som Hypnotica. Samme Anvendelse har Hedonal, Metylpropylkarbinoluretan, et hvidt, krystallinsk, ved 76 0 smeltende Pul- ver, der lugter og smager svagt aromatisk og er noget opløseligt i Vand. Uretylan se Uretan. Urfjederblik se Blik (Staalblik). Urginia se Strandløg. Urinstof, Karbamid (Harnstoff; U r e a; U r é e), forekommer i de kødædende Dyrs Urin (i Menneskeurin gennemsnitlig 2,4 %) i Øjets Qlasvædske, Sved og i ringe Mæng- de i Blodet, hvor det under visse Sygdomstil- fælde kan ophobes og give Anledning til døde- lige Forgiftninger (Uræmi). Urinstof er den ad syntetisk Vej først fremstillede organiske Forbindelse. Syntesen beror paa Omdannelse af det isomere Ammoniumcyanat ved Op- varmning. Det rene Præparat danner farve- ns lugtløse Krystaller af bitterkølig, salpeter- lignende Smag, let opløselige i Vand og i Al- kohol, næsten uopløselige i Æter; Smelte- punktet ligger ved 132,5 °. Ved Ophedning til 150° omdannes det under Frigørelse af Am- '4 V er den kemiske Betegnelse for Vanadin. Vacapoutræ. Acaputræ, Vegabatræ, er en sydamerikansk Træsort, hvis Stam- ølante menes at være forskellige Arter An- di r a, smign. Partridgetræ. og som indføres i Form af Blokke til Europa, hvor det navnlig finder Anvendelse til Fremstilling af Stokke, Paraplyskafter o. 1. Vedet er mørkebrunt, ofte Pletvis noget mere gulbrunt, og viser paa et Tværsnit en haard, næsten hornagtig Grund- masse med lyse rhombeformede Pletter og ormformede Striber, der danner skraatstillede, ofte zigzagformede Figurer, anordnede saa- nioniak til Cyanursyre og Biuret; opløses dette i Vand, og tilsættes der lidt Natronlud og op- løst Kuprisulfat, fremkommer en rødviolet Farve. Behandles en vandig Opløsning i Kul- den med Natriumhypobromit, fremkommer en Udvikling af Kvælstof, hvilken Omstændighed benyttes ved den kvantitative Bestemmelse af Urinstof. Urinstof anvendes i Medicinen som vanddrivende Middel, og lignende Anvendelse har flere af dets Forbindelser, særlig Urinstof- nitrat og Urol (se Kinasyre). Ureabromin, Kalciumbromidurinstof, danner hvide, i Vand og Alkohol letopløselige Krystaller, der smel- ter ved 186°, indeholder 36 % Brom, og an- vendes mod Epilepsi og nervøse Lidelser. Urinsur Ammoniak se Ammoniumurat. Urmagermessing se B 1 i k. Urmagerolie se B e n f e d t. Uroferin se Theobromin. Urol, Urosin, se Kinasyre. Urotropin. A m i n o f o r m. For min, Hexa- m e ty len t etr amin, et Kondensationspro- dukt af Formaldehyd og Ammoniak, danner farveløse Krystaller uden Lugt dg af svagt sødlig, senere lidt bitter Smag, let opløseligt i Vand, mindre let i Alkohol og næsten uop- løselige i Æter. Opløsningerne reagerer svagt alkalisk. Det spaltes af fortyndede mineral- ske Syrer under Udvikling af Formaldehyd. I den vandige Opløsning fremkalder Sølvnitrat og Merkuriklorid hvide, Kuprisulfat blaat, Ferriklorid brunt og mættet Bromvand, tilsat i Overskud, orangegult Bundfald. Det forbræn- der uden at efterlade Rest og opløses uden Farve i koncentreret Svovlsyre. Det anven- des i Medicinen mod urinsur Diatese og Blære- katarrh. Utropin-Tannin = Tannopin (s. d.). Fo r m i n-B romætyl — Broma- 1 i n (s. d.). H e 1 m i t o 1 er en Forbindelse af Citronsyre med Urotropin, der anvendes som dette, men har en noget kraftigere Virkning. Det samme gælder Salicylatet: Hexal. Urtica se N e 1 d e f i b r e. Urucubafedt se Bicuhybafedt. Uruku, Betegnelse for Orkan (s. d.). Ustilago Mai’dis se Maj sb r and. Utahlit se V a r i s c i t. Utariya se Jute. Uttur se Ketgeeolie. U.varovit er en sjælden forekommende, kromholdig, grøn Granat (s. d.), der findes i Sibirien, og som ligesom flere andre Granat- varieteter kan benyttes som Smykkesten. Den har vn efter den russiske Minister Uvarov. ledes, at der opstaar e eller mindre tyde- é Tvær zoner. Paa et lige, lysere og Længdesnit minder Vedet om Palmetræ, idet det frembyder en mørk, tæt, noget glinsende Grundmasse med talrige lyse, matte Længde- striber, i hvilke Karrene viser sig som meget tydelige., tværdelte Længdefurer. Det er me- get haardt og tungt (Vægtfylden over 1), men dog letspalteligt og har én aromatisk, om Ce- drelatræ mindende Duft. Vedet gaar ogsaa i Handelen under Navn af brasiliansk Teak. En ret stor Lighed med denne Træ- sort har en anden af ubekendt Oprindelse, der