Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Vaccinin 1020 Valkejord anvendes paa samme Maade, men som er be- tydeligt lysere og lugtløs. Paa et Længdesnit minder den endnu mere paafaldende om Vedet af mange Palmer, og det er sandsynligvis her- fra, at Benævnelsen Palmyratræ for denne Træsort stammer. Vaccinin se Arbutin. Vaccinium Mvrtillus se B1 a ab æ r. — V. Vitis idæa se Tyttebær. Vachelæder er omtrent det samme som Bindsaalelæder; dog bliver Vachelæder i større eller mindre Grad vasket og stødt ud efter Garvningen og inden Valsningen, hvilket i Reglen foregaar ved Hjælp af Maskiner, og desuden smøres det ganske let paa Narven med Tran. Det anvendes ligesom Bindsaale- læder. navnlig i Skotøjsfabrikkerne. Vadmel er Betegnelsen for en Slags groft Klæde, der oprindelig altid fremstilledes ved Husflid, ofte af Kradsuld, som ikke var sor- teret med Hensyn til Farven. Det bliver sæd- vanlig kun underkastet en Valkning, men ingen yderligere Appretur. Vaifa se G u 1 b æ r. Vajd (Waid; Woad; Vouéde; Isatis t i n c t o r i a) er en til de korsblomstrede hø- rende Plante, som vokser vildt i Sydeuropa, men som dyrkes enkelte Steder i Sydtyskland, Ungarn, England og Frankrig. Paa Grund af sit Indhold af Indican dyrkedes den tidligere i meget stor Mængde til Fremstilling af Indigo (s. cL). men Dyrkningen spiller nu kun en me- get ringe Rolle, skønt Planten vedvarende finder nogen Anvendelse ved Fremstillingen af den s. k. Vajd- eller Pastelkype, se Indigo. Den gaar navnlig i Handelen i Form af de s. k. Vajdkugler, der fremstilles paa den Maade, at man afplukker Bladene, lægger dem i Dynger, beskyttede mod Regn og Sol, og stadig vender dem, for at de ikke skal blive for tørre. De males derefter og lægges i store Dynger, hvorved der indtræder en Tørring og begyndende Gæring, som viser sig ved, at Bladene bliver blaaliggrønne eller gullig- grønne, hvorefter de formes til store, runde Kugler, som derefter tørres. Som de bedste Sorter anses sædvanlig den franske og thii- ringske Vajd. Ved Indigofarveriet spiller de mindre Rolle paa Grund af det Farvestof, der kan vindes af dem, end paa Grund af, at de er særlig egnede til at indlede Gæring i Kypen. Valbirk er den botaniske Betegnelse for Æren, se Ahorn, men benyttes i daglig Tale sædvanlig som Betegnelse for stærkt masret Birketræ, undertiden ogsaa for særlig masret Ahorn eller EL Valdivia se P er s e ab ar k. Valenciavine er spanske Vine fra Omegnen af Valencia, hvor der baade fremstilles Bord- vine og Vine af Portvinstypen. De ligner me- get Tarragonavinene (s. d.). Valenciennes se Kniplinger. Valerianerod se B a I d r i a n r o d. Valerianesyre, I s ova 1 e r i a n e syre, Bal- driansyre, Acidum valerianicum, en til de fede Syrer hørende, enbasisk Syre, er Hovedbestanddelen af den i Baldrianroden indeholdte æteriske Olie. Den fremstilles en- ten af Roden eller syntetisk ved Oxydering af Amylalkohol og danner en klar, farveløs eller næsten farveløs, stærkt lugtende Vædske af sur Reaktion. Den rene Syre har en Vægt- fylde = 0,937 og Kogepunkt ved 175 °, men hos de fleste i Handelen gaaende Præparater svinger Vægtfylden fra 0,931 til 0,955 og Koge- punktet mellem 173 og 175 °. Den er opløselig i AlkohoL Æter, Kloroform og i 26 Dele koldt Vand, Ved Opvarmning af en ringe Mængde Valerianesyre med lidt Alkohol og koncentre- ret Svovlsyre fremkommer en behagelig frugt- agtig Lugt, der er ejendommelig for de sam- mensatte valerianesure Æterarter. Blandt disse har navnlig AmyIvalerianat »Æb 1 e- æ t er« stor Anvendelse i Lemonade-, Droøs- og Likørfabrikationen: den er klar og farveløs, koger ved 188—190 °, har en Vægtfylde = 0,880—0,885 og er letopløselig i Alkohol oj? Æter. Af de valerianesure Salte, Valeria- nater (latinsk Betegnelse: Valerianas), har enkelte medicinsk Anvendelse mod ner- vøse Lidelser, bl. a. Ammoniumvaleria- n a t, der danner farveløse, hygroskopiske, stærkt lugtende Krystaller, opløselige i Vand, Alkohol og Æter. Kininvalerianat se Kinin. Kreosotvalerianat se Eosot, Mentolvalerianat se Validol. Validol. Mentolvalerianat, danner en farveløs, af Mentol og Valerianesyre lugtende glycerinlignende Vædske, der er let opløselig i Alkohol og Æter, men kun i ringe Grad i Vand; den sønderdeles af Natronlud under Fri- gørelse af Mentol. Den anvendes som ind- vortes Antiseptikum og mod Migræne. Valkeblaat er et Tjærefarvestof, der gaar i Mandelen som et bronzefarvet Pulver, der er opløseligt i Vand med blaa Farve, og som bru- ges til Blaafarvning af Uld. Valkejord, Blegejord, Fullersjord (W alkerde, W alkerer de eller W a 1 k- t h o n; Fullers earth; Argile smec- t i q u e eller terre å f o u 1 o n), er en grøn- liggraa til oliegrøn og olivengrøn, undertiden hvidlig, gullig eller brunligrød, blød, leragtig Masse, der er fedtet at føle paa og ofte har forskelligt farvede Pletter eller Striber. Den bestaar mest af Aluminiumsilikat med noget Ferrioxyd, Magnesia og lidt Kalk samt indtil 25 % Vand. Dens Vægtfylde er 2,2. Den har et jordagtigt Brud og er mat, medens den ved at ridses med en Negl giver en fedtglinsende Streg. Den klæber kun lidt til Tungen og fal- der let hen i Vand til en vællingagtig Masse, der ikke er plastisk, men som ved Omrøring skummer ligesom Sæbe. Den indsuger med Begærlighed Fedt og Olie, og herpaa beror dens Anvendelse til Vask, hvoraf den har faaet sit Navn. Man benytter den hovedsagelig i Stedet for Sæbe til Valkning af uldne Tøjer for at fjærne Fedtpletterne deraf, med Tilsæt- ning af noget Lud i Stedet for Sæbe til Vask samt til Klaring af Likører o. 1. Ved at blande den med Vand og Brændevin fremstiller man deraf de s. k. Pletkugler til Fjærnelse al Fedt- pletter. Den opstaar ved en Omdannelse af augit- og hornblendeholdige Bjergarter, idet disses Mængde af Aluminiumhydroxyd for- øges, Ferrooxydet omdannes til Ferrioxyd, Kalk- os Magnesiamængden formindskes. Val- kejord forekommer ved Rosswein i Sachsen, i Schlesien, Steiermark, Wurtemberg o. fl. St. i Mellemeuropa. Rigelig forekommer den dog især i Florida og Englands Juraformation, hvor betydelige Lag sammenfattes under Navnet Fullers earth. Den bedste findes ved Nutfield ved Reigate i Surrey, ved Maidstone i Kent og ved Woburn i Bedfordshire. I Danmark findes plastisk Ler, der egner sig til Valkejord, i Egnen omkring Randers og