Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Valle
1021
Valmueolie
Hobro. Nogle Varieteter af Valkejord absor-
berer ved Udrøring i varme Olier og Fedt-
stoffer disse Fedtstoffer og benyttes derfor
almindelig til Blegning af Paraffin, Olier og
Voksarter.
Valle kaldes den Del af Mælken, der bliver
tilbage, efter at Ostestoffet er udskilt, smign.
Ost, og som indeholder omtrent alt Mælke-
sukkeret og c. 0,8 % kvælstofholdige Stoffer.
Fedtindholdet er meget vekslende, eftersom
Vallen stammer fra centrifugeret Mælk, Sød-
mælk eller Fløde, i hvilket sidstnævnte Til-
fælde den undertiden indeholder saa meget
Fedt, at dette kan afskummes og benyttes til
Kærning af det s. k. Vallesmør. Vallen
benyttes til Fremstilling af Myseost, Grøn Ost
(s. d.). til Fremstilling af Mælkesukker (s. d.),
som Foder, navnlig for Svin, ligesom man ved
forskellig Behandling og Inddampning af Val-
len, efter at Mælkesukkeret er udskilt, kan
fremstille et Produkt, der i Lugt og Smag
minder om Kødekstrakt.
Valmueblomster se Kornvalmueblom-
s t e r.
Valmuefrø, Maanesaa (Mohnsaat;
Poopy seed: Semence d’æillette;
Semen Pap a ver is), er Frøene af den i
alle fem Verdensdele dyrkede Valmue, Papa-
ver s o m n i fe r um. af hvilken man skelner
mellem to Hovedformer, P. album med hvide
ogP. nigrum med sorteblaa eller graa Frø.
Planten dyrkes dels for Udvinding af Mælke-
saften, se Opium, dels for Frøenes Skyld, af
hvilke man fremstiller Valmueolie (s. d.), lige-
som de ogsaa under Navn af Birkes ind-
drysses paa Skorpen af Birkesbrød. Frøene er
1—1,5 mm lange, nyreformede, ved den ene
Side bredt afrundede, ved den anden noget
tilspidsede. Overfladen er netagtigt rynket, og
ved svag Forstørrelse viser den sig inddelt i
Sekskantet, dannede af tydeligt fremsprin-
gende Ribber. Frøene har ingen Lugt, men en
behagelig mild, olieagtig Smag og indeholder
intet af Opiumsalkaloiderne.
Valmuefrøkager er Presseresterne fra Frem-
stillingen af Valmueolie. De er ikke meget
søgt© som Foder, dels fordi man sædvanlig
tillægger dem søvndyssende Egenskaber, hvil-
ket, hvis det er rigtigt, maa skyldes Indblan-
ding af andre Dele af Planten end. Frøet, da
dette ingen Alkaloider indeholder. De staar
derfor sædvanlig i meget lav Pris og er ikke
udsatte for Forfalskninger.
Valmuekapsler. -skaller, -hoveder
(Mohnkapseln, Schlafthee; Pod py
Capsules;'Capsules de pavot blåne,
F r u c tu s eller Capita Papaveris, C o-
dia). er Frugterne af Opiatvalmuen, Papa-
ver somniferum (se Opium). De ind-
samles af begge Varieteterne, der i dette Øje-
med især dyrkes i Mellemeuropa; Høsten fin-
der Sted i Juli, lige efter at Kronbladene er
faldne, og kun de umodne Frugter har medi-
cinsk Betydning. De tørres i Begyndelsen
uden Anvendelse af kunstig Varme paa et luf-
tigt, skyggefuldt Sted, og først mod Slutningen
anbringes de i svagt opvarmede Tørreovne;
undertiden flækkes de paa langs inden Tør-
ringen. Udbyttet er 12—15 % af de anvendte
friske Frugter. De er graa- eller brungrønlige,
aflangt ægformede eller lidt fladtrykt kugle-
formede, 3—5 cm i Diameter og vejer, naar
Frøene er udtagne. 3—4 g. Foroven har de et
stort, siddende, skjoldformet og mangestraalet
Støvfang, og forneden findes næsten altid et
Stykke Stilk med en ringformet Krave. Paa
Stilkens Snitflade ses Spor af indtørret Mælke-
saft, et Tegn paa, at Drogen stammer fra ikke
modne Frugter, thi ved disses Afskæring fin-
der ingen Udflydning af Mælkesaft Sted. Sma-
gen er vammelbitter, men ret svag, og de fri-
ske Frugters narkotiske Lugt forsvinder al-
deles under Tørringen. Kapslen er enrummet
og har 15 vægstillede, bladformede Frøstole,
der over hele Fladen bærer talrige gullighvide
eller sorteblaa Frø (se Valmuefrø), som fjær-
nes før Anvendelsen. Kapslerne, men ikke
Frøene, indeholder ringe Mængder (indtil 0,12
%) Opiumsalkaloider, af hvilke c. % i Reglen
er Morfin, og anvendes i Medicinen som hoste-
stillende og beroligende Middel især for Børn,
hyppigst i Form af Valmuesirup, Syru-
p u s Papaveris eller S. D i a c o d i i. et
vandigt Afkog af Kapslerne og Lakrisrod, med
Tilsætning af Sukker.
Valmueolie (Mohnoel; P o d d y o i 1;
Poppy seed oil, Maw oil; Huile
d’æi 11 e 11 e, H. d’o 1 i e 11 e, H. de pavot,
H. blanche; Oleum Papaveris) er en
fed Olie, der faas ved Presning af Frøene af
den hvide Valmue, Papaver album, og
den sorte Valmue. P. nigrum, der begge
dyrkes, navnlig den sorte Valmue, da denne
giver et større Udbytte af Frø, medens den
hvide Valmue giver en finere Olie. Olieind-
lioldet, som hos begge Arter er temmelig ens,
vekslende mellem 40 og 55 % af Frøene, ind-
vindes ved to Presninger, den første Gang
koldt, hvorved man faar den fineste Sort,
hvid V a 1 m u e o 1 i e, medens den anden.
Varmpresningen, giver en rød Valmue-
olie, der er simpler© og kun kan anvendes
til industrielt Brug. Den hvide Valmueolie er
bleggul eller lyst guldgul, klar, tyndflydende
med en behagelig Smag og en ejendommelig
Lugt og bliver kun vanskelig harsk. Den be-
nyttes meget som Madolie, navnlig i Frankrig
og Tyskland. Naar den er gammel, benyttes
den især i Sæbefabrikationen. Den røde Val-
mueolie er mørktfarvet, har en kradsende
Smag og en om Lim mindende Lugt. Den
benyttes i Sæbefabrikationen. Da det er en
tørrende Olie, kan den anvendes til Fernis,
men bruges paa Grund af sin høje Pris kun til
Kunstnerfarver. Den hvide Olie forfalskes kun
sjældent, undertiden med Sesamolie, men be-
nyttes selv til Forfalskning af Olivenolie.
Vægtfylden er ved 15° 0,924—0,927. Ved -4-
150 holder Olien sig endnu klar og tykflydende