Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Valnødblade 1022 Valonea men stivner ved -r- 18° til en fast hvid Masse. Den bestaar af Qlyceriderne af Stearin-, Pal- mitin-. Olie-, Linol- og Linolensyre. Valnødblade. Folia Juglandis, de store uligefinnede, duftende Blade af det almindelige Valnødtræ, J ugl ans regia, anvendes i tør- ret Tilstand og i Form af vandige Afkog som Folkelægemiddel mod Kirtelsygdomme og som Middel mod Utøj hos Kvæget. Bladene ind- samles i Juli—August, befries for Stilke og Midtribber og tørres i Solen. Herved forsvin- der deres oprindelige Vellugt næsten aldeles, men de indeholder endnu Spor (indtil 0,03 %) af æterisk Olie, samt desuden Inosit, rigeligt Garvestof og et i alkalisk Vædske med rød- brun Farve opløseligt Stof, Juglon (Oxynafto- kinon). Valnødder (Wa 11 n ii s s e, Welsche Nus- se; Walnuts; Noix), er Stenkærnerne af det fra Asien stammende, men nu navnlig i Mellemeuropa dyrkede Valnødtræ, J ugl ans r e g i a, hvoraf haves en Mængde Varieteter med Nødder af forskellig Størrelse og Smag. Frøhviden indeholder indtil 60 % fed Olie, se Nøddeolie, og c. 16 % kvælstofholdige Stoffer og er saaledes meget nærende. Foruden i mo- den Tilstand benyttes ogsaa de umodne Nød- der saaledes. at de tilligemed den omgivende grønne Skal syltes med Sukker og forskellige Krydderier eller uden Sukker, hvorved de bli- ver sorte. Ved amerikanske Valnødder forstaar man enten de ganske lignende Frug- ter af det i Nordamerika voksende sorte Val- nødtræ, J u g 1 a n s nigra, eller de ligeledes fra Amerika stammende Hickorynødder (s. d.). Valnødolie se Nøddeolie. Valnødskaller. Cortex nucum Juglan- dis, Putatem J ugl an di s, er den ydre, læderagtige, grønne, efter Tørringen mørke- brune Del af Valnødfrugtens Frøgemme, der samles under Indhøstningen af Valnødder, tør- res paa et skyggefuldt og luftigt Sted og an- vendes paa lignende Maade som Valnødblade (s. d.). De indeholder de samme Bestanddele som Bladene undtagen Garvestof, der vel fore- findes i de umodne Skaller, men som forsvin- der ved Modningen og Tørringen. Af de friske Skaller fremstilles ved Udkogning med Vand og Inddampning en til Farvning af Haar an- vendt Ekstrakt. Valnødtræ se Nøddetræ. Valonea. A g er dop p er, Frugtskaalene af Egetræer (Quercus Ægilops, Q. ma- cro 1 e p i s og Q pentaphylla), som vokser i Tyrkiet, Grækenland og Lilleasien, er et Garvemateriale, som finder megen Anven- delse, navnlig i England og Østrig. .Indhøst- ningen af Skaalene foregaar dels ved Afpluk- ning, dels ved at de slaas ned af Træerne med lange Stokke. Under den paalølgende Tørring skrumper Agernet, der kun indeholder lidet Garvestof, ind og falder ud, saafremt Afpluk- ningen ikke har fundet Sted paa et saa tidligt Tidspunkt, at Skaalene omslutter Agernet helt eller næsten helt. Skaalene har en lysegraa, i undertiden svagt brunlig Farve, og deres Stør- relse er meget variabel, idet Diameteren kan variere fra 1,5 til 3 cm. Udvendig er de be- satte med skælformede Dækblade, der paa de mindre (yngre) Eksemplarer er smaa og tæt' tiltrykte til Skaalen (om end ikke saa smaa som Frugtskaalene af de nordiske Ege), men i>aa de større, fuldt udviklede Eksemplarer staar navnlig de yderste af disse Skæl om- trent lodret ud fra Skaalenes Overflade og kan være over 1 cm lange. De brækkes da let af, og der findes derfor i Reglen i Sækkene med Valonea et større eller mindre Kvantum saa- danne løse Skæl, ligesom disse også a gaar i Handelen som en selvstændig Varesort, »Tril- 1 o«, som, skønt Skællene ubetinget er langt den garvestofrigeste Del af Frugtskaalen (»Trillo« har i Reglen 40—45 % Garvestof), dog; i Reglen betales med en lavere Pris, fordi denne Vare fremkommer ved- Sammenføjning paa Lagerpladserne og derfor altid indeholder en Del Smaasten, Jord og andet Snavs. De fra Lilleasien stammende Valoneasorter, der udskibes over Smyrna, efter hvilken By de benævnes, er de bedste og opnaar de højeste Priser;_de bestaar i Reglen af §tore, fuldt ud- viklede Skaale med store Skæl, og deres Gar- vestofindhold er i Reglen 30 % eller derover. Ringere Sorter faas fra det europæiske Tyrki og fra Grækenland. Blandt de græske Valo- neasorter skelnes mellem 3 Kvaliteter, C h a- Fig. 481. Smyrna-Valonea, 3/4 nat. Størr. a med lufter op- adrettede Skæl, set fra Siden, b med udadrettede Skæl, set fra oven. in a da (Cam at a, C am a t in a), som be- staar af smaa, i Reglen tæt lukkede Skaale, som er afplukkede i April Maaned, R h a b d i- s t o, som er slaaet ned før Regntidens Indtræ- den, og som bestaar af større Skaale, og C h a r c a l a, som er indvundet i Begyndelsen af Regntiden og derfor i Reglen har lidt Skade ved Regnen og er bleven mørk. Foruden disse Kvalitetsbetegnelser træffer man et Utal af forskellige Benævnelser for Valoneasorter, som dog i Reglen er geografiske Navne og betegner Vokse- eller Udskibningsstedet, saa- som Ligudista, Euboea, Dragomestre, Cravas- saras, Patras o. s. v. De bedste græske og tyrkiske Valoneasorter indeholder fra 25 til 30 % Garvestof, men ogsaa i Henseende til den Farve, de giver Læderet, og det Vægt- udbytte af Læder, der opnaas ved Garvning med dem, staar disse Sorter tilbage for Smyr- na-Valonea, saa det er med fuld Føje, at de betales med iavere Pris. Valonea anvendes mest til Garvning af Underlæder, da det giver