Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Vanille 1025 Vanillin Ion og i Østafrika, er en klatrende Plante med ■en ofte mange m lang men kun 1 Cm tyk Stamme med store kødede Løvblade, fra'hvis Grund der udspringer lange Luftrødder, se Fig. 482. De gulliggrønne, lugtløse Blomster er samlede i store Klaser. Frugterne er 15—25 cm lange og kødede, i Begyndelsen grønne, ved Modningen gullige og bliver først sorte ved i øringen. De indeholder talrige smaa, sorte Frø, der er indesluttede i et næsten ikke lugtende, kødet Væv. Dyrkningen, ved hvil- ken, baade Frugtens Størrelse og Aroma kan udvikles i betydelig Grad, foregaar ved Hjælp af Stiklinge, der plantes opad Kakaotræer eller nu sædvanlig ved fritstaaende Espalier. Naar Planten er tre Aar gammel, begynder den at bære Frugter,, og disse opnaar deres bedste Udvikling i Plantens fjerde til ottende Aar. Da Befrugtningen af Blomsterne, der er nødven- dig for Frugternes Udvikling, kun kan ske ad naturlig Vej ved et i Mexiko levende Insekt, maa Blomsterne udenfor Mexiko kunstigt be- frugtes, hvilket sker ved Hjælp af en lille til- spidset Pind, der føres ind i Blomsten, hvor- ved Støvet fra Støvknappen overføres paa Støvfanget. Denne Befrugtning kræver et ret besværligt Arbejde; da Blomsterne kun er aabne en Dag, sædvanlig kun lige i Middags- tiden, oe; da den skal udføres meget omhygge- ligt, kan en Arbejder sædvanlig kun 'behandle c. 1000 Blomster om Dagen. Efter Afplukningen af Frugterne, deKfinder Sted noget før disses fuldstændige Modning, henlægges de i Skyggen, indtil de er visne,' hvorefter de underkastes den særlige Behand- ling. ved hvilken der i Frugtkødet udvikles dét Stof, Vanillin (s. d.), der giver Handelsva- ren dens karakteristiske Lugt. Denne Behand- ling udføres noget forskellig, idet man f. Eks. i Mexiko først henlægger Frugterne en Dag i Solen eller i en opvarmet Ovn. hvorefter de underkastes den s. k. Svedning, idet de ned- lægges i opvarmede Kasser, omgivne med Uld- tæpper, og forbliver her i 16—24 Timer, hvor- ved de antager en mørkebrun Farve. De ud- sættes derefter atter for Solens Paavirkning, og i Løbet af 20—30 Dage er da Vanillinet dan- net ok for en stor Del trængt ud paa Frugtens Overflade, hvor det danner smaa, fine, hvide Krystaller. Under Regnperioder e. 1. foretages Tørringen i Ovne,* der opvarmes til c. 100°. I Stedet for den første Opvarmning i Solen eller i Ovne benyttes ogsaa undertiden en en- kelt eller gentagne, men kun nogle faa Se- kunder varende Neddypninger af Frugterne i kogende Vand, hvorefter følger en Svedninx og Tørring. Paa Réunion benyttes tildels Tør- ring med Kalciumklorid, idet 100 kg Frugter iog 40 kg Kalciumklorid indsættes i tæt tilluk- kede Beholdere, hvorved Kalciumkloridet i Løbet af 20—30 Dage vil indsuge næsten al Fugtigheden af Vanillen. Saaledes som Vanillen kommer i Handelen, danner den 14—25 cm lange, 6—8 mm brede, fladtrykte, 2J5—4 mm tykke bøjelige og seje Kapsler, der ved Topenden har et lille, fordy- bet, ved Stilkenden et fladt Ar, og som er mørkt rødbrune til sortbrune. Overfladen er stærkt længdefuret eller stribet, fedtglinsende og undertiden bedækket med smaa farveløse eller hvide Vanillinkrystaller. Nogle smaa, regelmæssigt anordnede, kredsrunde Mærker, som undertiden findes paa Overfladen, er Plantagemærker, frembragte ved Indstikning Meyers Vareleksikon. med Naale paa de endnu umodne Frugter. Foruden Vanillinet, der er det Stof, som giver Varen dens Værdi, og som findes i en Mæng- de af 1-—3 %, indeholder Vanillen iøvrigtFedt, Voks, Harpiks, Sukker, Gummi og Qarvestof. Askeindholdet andrager 4,6—4,7 %. I den skandinaviske Handel forekommer navnlig den s. k. B o u r b o n v a n i 11 e fra Réunion med et Indhold af 1,9—2,5 %. Vanil- lin, og som bestaar af temmelig lange Frug- ter. Produktionen paa Øen andrazer i gode Aar henimod 100 000 kg. Under samme Navn saar ogsaa Vanillen fra Øen Mauritius, men Dyrkningen er her i stadig Tilbasiegans:. Ogsaa paa Seychellerne er Dyrkningen af stor Vigtighed (c. 20 000 kg aarliji). og Va- ren herfra kommer ogsaa i den senere Tid til Nordeuropa ligesom andre billigere Sorter, bl. a. fra Comorerne. Man skelner undertiden mellem fin Vanille af modne Frugter, og Svovl- vanille. der stammer fra umodne Frugter. Foruden den ægte Vanille forekommer under- tiden ogsaa i Handelen Frugterne af andre Ar- ter Vanille. Blandt disse Sorter kan næv- nes de s. k. Va n i 11 o n s, der stammer fra Vanilla d o m p o n a, og som ogsaa fore- kommer i Handelen under Navn af La Qu- a y r a Vanille. De ligner i det ydre ægte ^anille, men adskiller sig tydeligt fra denne Vfed Lugten, der paa Grund af et Indhold af Piperøriai-, se Heliotropessens, minder saa stærkt OTia Heliotroper, at de ikke kan bruges som Krydderi, hvorimod de finder en betyde- lig Anvendelse i Parfumeriet. Det samme gæl- dbt om Ta h i t i v a n i 11 en, der imidlertid stammer fra den samme Plante som den ægte Vanille; men det har ved Dyrkningen paa Tahiti vist sig, at Frugterne efterhaanden for- andrede sig, saa at de altid kommer til at indeholde en rigelig Mængde Piperonal oæ mindre Vanillin. Det samme gælder om den brasilianske Vanille. I den senere Tid benyttes Tahitivanillen paa Grund af sin Bil- lighed i Skandinavien til Mad, skønt den gi- ver denne en meget ubehagelig Smag. Den bliver til denne Anvendelse ofte parfumeret med Vanillin (s. d.). Vanillens Godhed beror paa Lugtens Finhed og Styrke, og som et Tegn paa Godheden an- ses sædvanlig en mørk Farve, stor Længde, Bøjelighed og Glans. Forfalskninger forekom- mer undertiden, navnlig saaledes at simple ok korte Varer indstikkes i Bundterne, hvorhos de daarlige Sorter indeholder Frugter, af hvilke Vanillinet i Forvejen er ekstraheret med Alkohol, og som ogsaa undertiden ind- gnides med Perubalsam og bestryges med Benzoesyre, hvorved de faar en om Vanille mindende Lugt og Udseende. Vanille maa op- bevares paa et tørt, køligt Sted i godt hik- kede Beholdere og bør helst indvikles i Stan- niol. Den benyttes som Krydderi og som Tilsætning til Chokolade, Likører og tildels ogsaa i Parfumeriet, men er i de senere Aar, navnlig til de sidstnævnte Anvendelser for en Del erstattet med det kunstigt fremstillede Vanillin (s. d.). Før Krigen indførte Danmark c. 1400 kg, Norge c 1 t og Sverige c. 1 t Vanille. Vanilleblade se Liatrisblade. Vanillin, Me ty Ipro tokat echualde- h y d, det Stof, der betinger Vanillens karak- teristiske Lugt, forefindes ikke i de friske Fruster, men dannes paa en endnu ikke helt 65