Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

_____________ Vateriafedt 1027 __________ ________ ________ Verbenaolie man dog, naar intet videre tilføjes, altid mener Bomuldsvat. Dette fremstilles paa sær- lige Maskiner i mange forskellige Kvaliteter af mere eller mindre renset Bomuld og be- nyttes som Mellemfor i Klædningsstykker, til Stopning af Sengetæpper o. 1. Til dette Brug bliyer det ofte paa den ene eller Daa begge Sider bestrøget med en Opløsning af Lim eller et lignende Bindemiddel, der tiener til at holde sammen paa Stykkerne. En udstrakt Anven- delse finder ogsaa ulimet Vat under Navn af S y g e v a t eller hygroskopisk B o m- u 1 d, der er fremstillet ved Affedtning af Bom- ulden ved Behandling med Natronlud eller paa anden Maade, hvorved opnaas. at Bomulden bliver stærkt vandsugende. Saaledes behand- let Vat sælges ogsaa ofte i steriliseret Tilstand, hvorved er at bemærke, at den, for at Sterilisationen kan have nogen Betydning, bør indpakkes før denne finder Sted og kun sælges i hele Pakker. Undertiden benyttes Vat ogsaa som Forbindsstof, efter at være imprægneret med forskellige Desinfektions- midler. Vateriafedt. Malabartalg, Plante- talg, P i n e y t a 1 g, er et ved almindelig Temperatur fast Fedt, der faas af Frøene (Butterbeans) af den i Ostindien vøksen- de Vateria indica. Frøene ristes, males og udkoges med Vand. I frisk Tilstand er Va- teriafedt gulligi eller lyst brunligt, men an- tager ved længere Tids Opbevaring en ren hvid Farve og et kornet, undertiden straalet krystallinsk Udseende, hvilket skyldes en Ud- krystallisation af de frie Fedtsyrer, der kan forekomme i en Mængde af henimod 20 %. Det har en svag, behagelig Lugt, men ingen Smag. Det smelter ved 30—42° og har ved almindelig Temperatur en noget lignende Kon- sistens som Faaretalg. Foruden frie Fedtsyrer indeholder det hovedsagelig Palmitin, en min- dre Mængde O.l.ein samt omtrent 2 % af en i kold Alkohol opløselig, behageligt lugtende, fed Olie. Vateriefedt benyttes i Europa til Sæbe og Stearin. Vau (Wau eller Gelbkraut; Weld; Gaude; Reseda 1 u t e o 1 a) er en i Eu- ropa, ogsaa hist og her i Danmark vildt- voksende og navnlig i Frankrig, England og Tyskland dyrket Plante. Den har i vild Til- stand indtil 1 m høje, ribbede Stængler med lancetformede, bølgede Blade og de bleggule Blomster siddende i en lang, smal og tæt- blomstret Klase. I dyrket Tilstand naar Plan- ten højst 50 cm og faar en mere gullig Farve. Den saas om Efteraaret, og naar den i den følgende Sommer blomstrer, rykkes den od med Rode og tørres. Den indeholder et gult Farvestof, Luteol in, som danner gule, sil- keglinsende Naale, der er tungtopløselige i Vand, letopløselige i Æter og Alkohol. Af Ammoniak, Alkalier og Alkalikarbonater op- løses det med dyb gul Farve. Den benyttes navnlig til Farvning af Silke, idet et Afkog af Planten med Aluminiumsalte giver en livligt Rul Farvelak, men foruden til Gulfarvning be- nyttes den ogsaa sammen med Indigo eller Orlean til Grønfarvning eller Orangefarvning af Silke. Da Roden intet Farvestof indeholder, er en Vare, der er fri for Rødderne, meget søgt. Som de bedste Kvaliteter anses den iranske, navnlig den fra Cette, medens Vau *ra Omegnen af Paris, Havre og Rouen er mindre anset. Af ringere Kvalitet er den en- gelske, tyske, Bayern _ __ __ bestaa af fuldkommen modne, tyndstænglede, blomster- og bladrige, gulliggrønne Planter uden Rødderne. Exøene benyttes foruden til Udsæd ogsaa til Fremstilling af en fed. tørrende Olie, Rese- da o 1 i e eller V a u o 1 i e, der navnlig benyt- tes i Fernisfabrikationen. Vaucrains. V a u-M or il Ion se Bourgog- ne v i n e. Vedro er et russisk Rummaal — 12,29928 1. Veft benyttes undertiden som Benævnelse for Islæt. Vegetabilsk nødder. Vegetabilsk g e t a b i 1 s k. Vegetabilsk Vegetabilsk ____ ________________ Veæetalin se Kokosnødo 1 ?e og Mæl- kesyre. Veichseltræ se Weichseltræ. Veibredblade, Folia (eller Herba) P1 an- ta g i n i s er Bladene af flere til Slægten Vej- bred (PI an tago) hørende Arter, der er vildtvoksende i den største Del af Europa. De friske Blade anvendes undertiden mod In- sektstik og de tørrede som Folkelægemiddel mod Fordøjelsessygdomme og Feber. De aks- formede Frugtstande af glat Vejbred (P. m a- j o r) benyttes som Føde for Kanariefugle. Af den sydeuropæiske faas Lop- pe f r ø (s. d.). Velin se Papi«# ------- Vellino se 11 al i e Vellolin se Lanolin. Velocipeder se Cy>k(er, Velours se F1 ø i i ogj£' ca_ p p v ir Velpel se Fe lp el. Velvet, Velvetine se Fløjl. Venalis, Neutrum v e n a 1 e, Tmy4.gr . køb e- lig. bestikkelig og anvendes som Betegnelse for i Handelen gaaende Varer (især de medi- cinske Droger). Efterhaanden er Betegnelsen gaaet over til at gælde mindre rene, (d. e. ikke rensede) Stoffer og bruges ofte i samme Betydning som »c r u d u s« (raa). Venenum americanum se Kurare, Venetiansk Hvidt se B 1 y h v i d t. Venetiansk Jord se Jordfarver. Venetiansk Kridt er Handelsnavn for en Va- rietet af Fedtsten eller Klæbersten (s. d.), der benyttes til at tegne paa Klæde o. s. v. Venetiansk Terpentin se Terpentin. Ventilizzi se Clossi di seta. Venushaar .se J o m f r u h a a r. Venussten er Navn paa en Varietet af Bjerg- krystal. Venusvoæn se Stormhat. Veratrin se Sabadillefrø. Veratrum se Ny s e r o d. Verbenaolie er en æterisk Olie, der faas ved Destillation af Bladene af den i Mellem- amerika og Sydeuropa dyrkede Verbena t r i p h y 11 a. Den har en fin, meget behage- lig, citronagtig Lugt, men udrør paa Grund sLn overordentlig høje Pris inxen exentlijj nandelsvare, idet den til Brug i Parfumeriet altid erstattes af den, navnlig i fortyndet Til- stand ganske lignende lugtende Lemon- græsolie (s. d.), der ofte kaldes ostin- disk Verbenaolie. der .. .. __ __ ______ der faas fra Thiiringen, Sachsen, og Wurttemberg. En god Vare skal navnlig dyrkes i Essex, og den Elfenben se Elfenbens- Krølhaar se K r ø 1 h a a r, v e- Silke se Plantesilke. Tata se Stillingiarod. s k e V 65*