Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Vichyvand 1029 Vin samme Slægt som den i Mellem- og Nordeu- ropas Skove almindelig vildtvoksende Kvalk- ved. Barken er rødbrun med sorte Prikker og Vorter, smager sammensnerpende og bit- tert og indeholder et Alkaloid, Viburnin, samt Valeriane-, Æble-, Oxal- og Garvesyre. Den anvendes i Form af en Fluidekstrakt, E x- tractum fluidum Viburni prunifo- 1 i i. som Middel mod truende Abort. V i b u r- n i n er også Navnet paa en ved Hjælp af Al- kohol fremstillet Ekstrakt af Barken. Vichyvand og Vichysalt udføres fra Ba- destedet Vichy i Departementet Allier i Syd- frankrig. Vandet indeholder rigelig Kulsyre og surt Natriumkarbonat samt mindre Mæng- der Kalium-. Magnium- og Kalciumsalte og anvendes især mod Nyre-, Lever- og rheuma- tiske Sygdomme. I Mineralvandsfabrikkerne fremstilles kunstigt Vichyvand og -salt efter Analyser over Vandet fra de naturlige Kilder, blandt hvilke »la grande grille« er den mest bekendte. Vichypastiller fremstilles af surt Natriumkarbonat (i Reglen 0,1 g i hver Pastille) og Sukker med eller uden Tilsætning af Pebermynte- eller andre æteriske Olier. Vicikid se Kromlæder. Vidalsort se Sulfiner. Vidjer se Piletræ. V idogna se Kanar ievin feZ '"**^<.^5’/.’ Vieilie Plante se Bourgognevine. Viellrasskind se Jær vskind?- V iertel er et tidligere benyttet Måal.for 01, Vin og Brændevin, hvis Størrelse' 4’. Skandi- navien. Nordtyskland, Holland og Rusland va- rierede fra c. 7 til c. 8,5 1. V igognegarn se A1 p a k a og U1 d g a r n. _ Vikke. V i c i a, er en Slægt af de ærteblom-I Tr a m i n e r eller Savagniri med et lille strode, af hvilken flere Arter dyrkes som Fo-1 rødt Bær; Rulander, rød Klafener derplanter, medens andre Arter findes vildt- eller rød Burgunder (Pineaugris) voksende, bl. a. ogsaa som Ukrudt i Sæd. Fo-' med tidlige, meget søde, rødgraa eller brun- dervikke, V. sativa, dyrkes i forskel- lige Bær; den benyttes baade i Frankrig og lige Varieteter, dels til Grøntfoder alene eller Tyskland; Hvid Burgunder (Pineau- som Blandsæd, navnlig sammen med Havre, blåne) med en meget fin Buket dyrkes navn- dels til Høavl eller Frøavl, navnlig paa lettere ,lig i Bourgogne og Champagne og leverer til- Jorder. Det er en 30—60 cm høj Plante med dels ogsaa Chablisvine: Kleinweisz med klatrende eller liggende Stængler, purpurrøde runde, gule Bær dyrkes navnlig i Ungarn; eller violette Blomster, brunt eller gult behaa- rede, runde, glatte, graabrune Bælge, der ved Modningen springer op og ruller sig sammen. Sandvikke, uldhaaret Vikke eller V i n t e r v i k k e, V. v i 11 o s a, dyrkes baade som en- og toaarig paa lette Sandjorde, blan- det med Rug. Af fleraarige Vikkearter kan nævnes Musevikke, V. cracca, og lang- klaset Vikke, V. tenuifolia, der dyr- kes noget i Norge og Sverige og forsøgsvis ogsaa har været dyrkede i Danmark paa Græs- gange. Vikkel se Cigarer. Viksskind er rødgarvede Fedekalveskind (se Fedeskind), i hvis Kødside der er indgne- det en af Linolie, Sæbe, Kønrøg, Gelatine o. a. sammensat »Viks«, hvorved Kødsiden iaar sort Farve og en vis Halvglans. Denne Fær- digtougning af Fedeskind foretrækkes i visse Dele af Tyskland og Frankrig fremfor den i Danmark benyttede, hvor Fedeskindene faar Lov at beholde deres brune Læderfarve og| først sværtes, efter at være syede til færdige »Blanklæders«-Støvler eller Sko. Viktoriablaat er et Tiærefarvestof, der gaar i Handelen som et sortviolet eller bronzeglin- sende Pulver, der er opløseligt i varmt Vand og Alkohol med en dybblaa Farve, og som benyttes til Farvning af Uld, Silke og tannin- bejdset Bomuld. Viktoriajjrønt se Malakitgrønt. Viktoriagult se A n t i n q n n i n. Viktoriaviolet 4 BS er ét Azofarvestof, der gaar i Handelen som et graagrønt Pulver, der opløser sig i Vand med mørkviolet Farve og bruges til Violetfarvning af Uld. Vildkattesldnd se Katteskind. Vildthuder se Ænder. Ville de mange se Champagnevine. Villenave d’Ornon se Bourdeauxvine. Villes-AHIerand se Champagnevine. Vin (Wein; Wine; Vin). Ved Vin for- staas, naar intet videre tilføjes, en ved Gæ- ring af Vindruesaft fremstillet Drik; men som bekendt kaldes ogsaa den paa lignende Maade af andre Frugters Saft fremstillede Drik Frugtvin (s. d.). Vindruen, V i t i s, en Slægt af Vinranke- familien, Ampelidaceæ, er en klatrende Busk med sædvanlig haandformet lappede Blade og smaa, uanselige Blomster samlede i Klaser. Planten klatrer ved Hjælp af kraftigt udviklede Slyngtraade. Frugten er et kugle- rundt indtil langagtigt Bær, der ved Modnin- gen er gult, grønt, rødt eller sorteblaat. Den vigtigste Art er den s. k. ægte Vindrue, is v i n i f e r a, men ogsaa andre Arter dyrkes og benyttes til Vinfremstilling, og der 'br-’-yed Dyrkningen opstaaet en talrig Mængde Varieteter, af hvilke dog kun mellem 200 og 300 virkelig benyttes. Som de vigtigste af disse kan atter følgende udskilles: i 1 Hvidvin. 1) Riesling, der f. Eks. dyrkes meget ved Rhinen og Mosel; Variet disse Rød og grøn S y 1 v a n e r, der navnlig dyrkes i Tyskland, giver meget Vin, men be- nyttes sædvanlig kun sammen med andre Druer; noget lignende gælder om Eibling, der navnlig dyrkes i Rhinhessen, Baden og Wiirttemberg; Weltliner eller rød B a- b o t, der navnlig benyttes i Østrig, ligesom r ød Zierpahndler eller Gump o Ids- ki r c h n e r; Gutedel eller C h a s s 1 a s dyrkes navnlig, i Schweiz, Frankrig og Ba- den; O r 11 i e b e r dyrkes navnlig i Elsass og flere Steder i Tyskland; Moseler (Shi- pon, Zapfler, Furmint) dyrkes især i Ungarn og Steiermark og leverer bl. a. en stor Del af Ausbruchviriene. Sauvignon- blåne og Sé millo n-b 1 a n c dyrkes navn- lig i Gironde og leverer i Frankrig de bedste hvide Vine ligesom Rislingerdruen i Tysk- land. Muskatel lerdruerne dyrkes i en Mængde Sorter i alle vinproducerende Lande, navnlig i de sydligere, og giver Druer med den særlige Muskatellersmag. B. Rødvinssorter. De bedste Rød- vine faas af den blaa Bourgognedrue, P i n e a u-n o i r, der dyrkes overalt, hvor der produceres virkelig fin Rødvin, og som navn- lig er meget udbredt i Bourgogne. Blaa Muskateller dyrkes navnlig i Østrig ok