Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Vin 1030 Vin leverer en fortrinlig- Vin, men er noget van- skelig i Kulturen. En anden fortrinlig Drue er Carbenet-Saugvignon, Caber- net eller Carmenent, der navnlig dyrkes i Médoc, hvor den tjener til Fremstilling af de fineste Vine. Af andre røde Bordeauxdruer kan nævnes: Malbec, Merlot, Verdo.t o. fl. Blaa Portugiser er navnlig meget udbredt i Tyskland, hvor den giver megen, men ikke særlig god Vin. Til de meget givtige Sorter, der dog kun sjælden giver gode Kva- litetsvine, hører ogsaa den franske G a m- m a y-n o i r og L i v e r d u n, der navnlig dyr- kes i Bourgogne. Saint Laurent er meget udbredt i Frankrig og Tyskland, navnlig i Elsass, og giver lette, mørke Rødvine. ved blaa Portugiser staar Limberger, der benyttes i Tyskland og Østrig, og den ungar- ske K a d a r k a, der dog i gode Sommere ogsaa kan levere meget fin Vin. Foruden de her nævnte Druesorter gives der dog som nævnt ogsaa talrige andre, der finder stor Anvendelse. Vindruen kan endnu modnes ved Bredderne af Sognefjord paa 610 n. Br., men Druer, der kan benyttes til Vin- fremstilling, kan dog kun trives paa Steder, hvis Middelsommertemperatur er c. 20 °, og hvis Middeltemperatur om Vinteren ligger over 0,5°. Dog kan Druerne bedre taale strænge Vintre end korte og kolde Sommere, idet de for at faa den fornødne Sødme og Aroma kræver en betydelig og langvarig Sommervarme. Foruden til Fremstilling af Vin benyttes Druerne som bekendt ogsaa som Taffeldruer, se Vindruer, og i Form af Rosiner (s. d.). Druen fordrer en kraftigt gødet Jordbund, i hvilken den formeres ved Hjælp af Stiklinger, der udplantes om Foraaret, og som i det næst paafølgende Aar begynder at bære Frugt. Den er under sin Vækst udsat for mange Sygdom- me, idet den let angribes baade af Insekter og Svampe. Af størst Betydning er Drue- lu s e n eller Vinlusen, Phylloxera vastatrix, der i Aaret 1865 er indført fra Nordamerika til Europa. Det er et til Blad- lusenes Familie hørende Insekt, hvis 0,3—0,5 mm lange, spidse, ægformede Moderdyr lever paa Vindruens Rødder, hvor den uden Be- frugtning lægger 2—300 Æg. af hvilke der i Løbet af Sommeren udvikler sig 6—8 Genera- tioner (svarende til indtil 600 Mill. Dyr) af Lus. Disse overvintrer ofte 2 m dybt under Jorden og fortsætter deres Virksomhed om Foraaret. I Juni til August begynder ogsaa de s. k. Nymfer at optræde, der kravler op ad Vinstokkene og i Løbet af 12—14 Dage gen- tagne Gange skifter Hud, indtil de tilsidst er omdannede til de vingede Insekter. Disse af- lægger 4—6 Æg paa Bladenes Underside, hvorefter de dør, og af Æggene udvikles der- paa en kønnet Generation, hvis Hunner ved Vinstokkens Fod aflægger et enkelt stort Æg; af dette udvikles der næste Foraar et Moder- dyr, som straks kryber ned til Rodspidserne. Det er disse Moderdyr, der anretter den store Skade, idet de udsuger Rødderne, hvorved der paa disse dannes Svulster, som revner, og ved derpaa følgende Indtrængen af Svampe og Bakterier foregaar der derefter en hastig Forraadnelse af Rødderne. Som et Eksempel paa, hvilken uhyre Skade disse Dyr kan an- rette, kan nævnes, at medens Frankrig i Aaret 1872 havde c. 100 000 ha, der var angrebne af Vinlusen, var allerede i 1877 c. 650 000 ha an- grebne, og af disse var c. 290 000 ha fuld- stændig ødelagte. Som det sikreste Middel mod Vinlusen anvendes de angrebne Arealers Ødelæggelse, idet man afskærer Stokkene, overhælder dem med Petroleum og brænder dem, hvorefter Jordbunden vandes med Kul- stofsulfid. Efterhaanden som man opgraver Rødderne, bliver disse brændte, Behandlingen med Kulstofsulfid gentagen og nye Planter først udplantede efter 3—4 Aars Forløb. Man har ogsaa forsøgt at skaane Planterne og kun anvende en Vanding med Kulstofsulfid, lige- som man ogsaa med mere Held har forsøgt at Nær sætte det hele Areal under Vand om Somme- ren i Løbet af 25—40 Dage. Paa Steder i Europa, hvor det ikke har været muligt fuld- stændig at bekæmpe Vinlusens Angreb, er man gaaet over til at nlante særlige amerikanske Druesorter, der har vist sig i Stand til at modstaa den, saaledes Vitis rotundifo- 1 i a. V. æ s t i v a 1 i s, V. c o r d i f o 1 i a, V. r i p a r i a o. fl., men da de fleste af disse Sorter kun giver Vin af en ringere Kvalitet, bliver de ofte podede med finere Sorter. Og- saa talrige andre Insekter, saasom forskellige Snudebiller, Skjoldlus og smaa Sommerfugle, kan anrette en Del Skade paa Druerne, men ingen af disse har dog paa langt nær den Be- tydning som Druelusen. Af Svampe kati sær- lig nævnes to Arter, O i d u m og P er on o- s p o r a, der baade angriber Blade og Blom- ster. og som bekæmpes ved Overblæsning med fint Svovlpulver eller en Blanding af Kalk i os Kuprisulfat. I Indhøstningen finder Sted, naar Druerne er modne, hvilket Tidspunkt selvfølgelig varierer i betydeligt efter Sommerens Temperatur oæ efter Beliggenheden, ligesom ogsaa Menin- gerne om, paa hvilket Tidspunkt Druerne bedst skal indsamles, er meget delte. Til Fremstil- ling af de bedre Vine indhøster man ofte ikke de hele Klaser, men udpiller Bærrene, efter- haanden som de faar den rette Grad af Mo- denhed. I Almindelighed kan man sige, at det er bedst at lade Druerne hænge saa længe som muligt paa Stokkene, idet man Daaser, at de ikke raadner og ikke angribes for stærkt af Fugle og Hvepse. Dog maa Indhøstningen i alle Tilfælde foretages, før der indtræder for stærk Nattefrost, da den færdige Vin ellers bliver af ringere Kvalitet. De modne Druers Sammensætning er meget vekslende efter deres Art, Jordbund, Klima etc., men som Middeltal kan anføres: Vand 78,17 %, kvæl- stofholdige Stoffer 0,59 %, Sukker 14,36 %, fri Syrer 0,79 %, andre kvælstoffri Stoffer 1,96 %, Kærner og Skaller 3,60 %, Mineral- stoffer 0,50 %. Ved de 12 Analyser, af hvilke disse Tal er Gennemsnittet, viste der sig iøvrigt følgende Variationer: Vand: 71,9—84,9 %; Sukker: 9,3—18,7 %; fri Syrer: 0,5—1,4 %. Kærner og Skaller udmærker sig navnlig ved deres Indhold af Qarvestof, og desuden inde- holder Kærnerne en fed Olie, Druekærne- o l i e (s. d.). De fri Syrer er hovedsagelig Vinsyre og navnlig i daarlige Aargange oxsaa Æblesvre. De blaa Druers Farvestof findes i Skallerne og er uopløseligt i Vand og i selve Druesaften, hvorimod det er let opløseligt i Alkohol, der indeholder fri Syre. Naar man derfor fraskiller Skallerne; førend Gæringen