Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Vin
1031
Vin
er begyndt, gaar intet af Farvestoffet i Opløs-
ning, hvilket Forhold man derfor benytter sig
af ved Fremstillingen af Hvidvine.
Til Fremstilling af Vin skal Bærrene altid
først skilles fra Stilkene, hvilket sædvanlig
sker ved Hjælp af to Valser, af hvilke den ene
er forsynet med Riller og indstilleligt anbragt,
og som arbejder saaledes mod hinanden, at
kun Druerne gaar igennem, medens Stilkene
holdes tilbage. Afstanden mellem Valserne
maa gøres saa stor, at Kærnerne ikke knuses.
Undertiden kombineres et saadant Apparat
med en anden Valsemølle, paa hvilken Bær-
rene, men samtidig ikke Kærnerne knuses.
Den saaledes fremstillede Mæsk kan uden
videre benyttes til Fremstilling af Rødvine,
men til Fremstilling af Hvidvine maa Skal-
lerne først fjærnes, hvilket kan ske ved en
Afdrypning, hvorved faas den fineste Most,
eller ved en Presning i store Skrue-, Vægt-
stangs- eller hydrauliske Presser, hvilket
giver et mindre godt Produkt, og saaledes at
det først udpressede er bedre end det sidst
udpressede, hvorefter man ogsaa under Pres-
ningen skelner mellem »tete«, »milieu« og
»queue«.
Gæringen i den paa en af disse Maader ind-
vundne Most indledes sædvanlig af den Gær
(s. d.), der, allerede medens Druerne modnes,
har sat sig udvendigt paa Skallerne. Under-
tiden anvendes dog ogsaa en Tilsætning af
rendyrket Vingær, idet man til Druer af rin-
gere Kvalitet anvender Renkultur fra finere
Druer. Gæringen deler sig i en Hovedgæring
og en Eftergæring. Førstnævnte udføres noget
forskellig for Hvidvine og Rødvine, idet den
for Hvidvinenes Vedkommende begynder øaa
Fade, for Rødvinenes Vedkommende paa store
Kar, der er anbragte i Kældere, i hvilke Tem-
peraturen kan reguleres. I varmere Klimaer
foregaar Gæringen sædvanlig som en Over-
gæring ved 15—25°, hvorved faas en mere
alkoholrig Vint medens man i koldere Klimaer
sædvanlig benytter en Undergæring ved 5—
15 °. Undergæringen forløber betydeligt lang-
sommere end Overgæringen og giver ikke saa
megen Alkohol, men en finere Buket. Den i
kvantitativ Henseende mest betydelige For-
andring, som foregaar med Mosten under Ho-
vedgæringen, er Omdannelsen af en Del af
eller alt Sukkeret til Alkohol og Kulsyre, men
samtidig dannes ogsaa, om end i ringe Mæng-
de. en hel Del andre Stoffer, der tildels er
af den største Vigtighed for det færdige Pro-
dukts Lugt og Smag. Af saadanne Stoffer kan
nævnes Glycerin, Ravsyre, meget smaa Mæng-
der Eddikesyre og andre fede Syrer samt
smaa Mængder af forskellige andre Alkoholer
end den almindelige Alkohol, hvilke Alkoholer
tildels indgaar Forbindelse med de dannede
Syrer og med disse danner sammensatte
Æterarter, sml,gn. Frugtætere, der tillige med
forskellige Aldehyder og forskellige ikke nær-
mere undersøgte Stoffer betinger den færdige
Vins Buket. Naar Hovedgæringen er til Ende,
hvilket alt efter Temperaturen varer 3—14
Dage eller i meget kolde Kældere endogsaa
4—6 Uger, har den gærende Vædske klaret sig
noget, idet den største Del af Gæren har sat
sig til Bunds. Den klarede Vædske bliver der-
efter trukket fra og overført paa andre Fade,
Daa hvilke den undergaar den s. k. Eftergæ-
ring. Ved Fremstillingen af Rødvin bliver altid
en Del Vædske hængende i Skallerne, og denne
bliver frapresset og enten blandet med den
aftrukne Vin eller paa Grund af sin Syrlighed
og ringere Kvalitet holdt for sig selv. Under-
tiden søger man ogsaa paa forskellig Maade
at forøge og forbedre Mængden af den fra-
pressede simplere Vin, se nærmere nedenfor.
Vinen indeholder, naar den ;$r, trukken fra
Bundfaldet, altid endnu en betydelig Mængde
Gærceller, der bevirker en ]arigs6n*r--Cftergcé-
ring, og det herved forøgede Indhold
hol vil bevirke en Udskilning af surt Kalium- > %
tartrat. »Vinsten«, der er uopløseligt i Alkohol,-
og af Gær. Sædvanlig bliver Vtiien under
Eftergæringen flere Gange omstukken Ma,nye
Fade for at faa en saa fuldstændig Klaring
som muligt. Klaringen bliver i denne Tra^ésaa-
skyndet ved en Tilsætning af KlaringsmidIerT:^;'
med hvilke Vinen henstaar nogle Uger, hvor-
efter den fratrækkes. Navnlig for Hvidvines
Vedkommende benyttes ogsaa ofte en Filtre-
ring. Disse Arbejder varer sædvanlig ¥2—1
Aar, hvorefter følger den egentlige Lagring
paa Fustager. Under denne Lagring eller Mod-
ning af Vinen sker der under normale Forhold
ikke mere nogen Gæring, men kun en Om-
dannelse af enkelte af Vinens Bestanddele ved
en Oxydation under Paavirkning af Luftens
Ilt. Den unge, netop færdiggærede Vin inde-
holder to Grupper af Lugtestoffer, nemlig dels
saadanne, som er færdixdannede i Druen, og
hvis Natur ikke er nærmere bekendt, dels
saadanne, som er dannede under Gæringen,
nemlig som ovenfor nævnt: Alkoholer, Syrer
og sammensatte Æterarter, og som nu om-
dannes yderligere ved Oxyderingen. Dersom
denne gaar for vidt, vil imidlertid atter en
Del af Buketstofferne sønderdeles, og man
maa derfor passe ikke at lade Vinen lagre
længere paa Træfade end til netop det Øje-
blik, da Buketten har naaet sin største Ud-
vikling. Man maa da aftappe den paa Flasker
for at forhindre enhver yderligere Adgang: for
Luften. Det er ikke tilstrækkeligt at lukke
Fustagens Spunshul, idet en stor Del af Veksel-
virkningen mellem Vinene og Luften foregaar
gennem Træets Porer, ud i hvilke Vinen
trænger, og herved fordamper ogsaa en Del
af Vinen, saaledes at man Daa denne Maade
maa paaregne et Svind af 1,5—3 % aarligt.
Under Lagringen sørger man derfor for ved
Efterfvldning at holde Fustagerne fulde, idet
Vinen, naar den taar Lov til at frembyde en
større Overflade for Luftens Paavirkning, let
vil blive angreben af Eddikesyrebakterier o. a.
I den Tid, Vinen henligger paa Fustagerne,
bliver den underkastet forskellige Behandlin-
ger. som med en fælles Benævnelse kaldes
kældermæssige Behandlinger. Hertil hører
gentagne Om stikning er paa andre Fade
og Svovlingen, der i Reglen kun benyttes
ved Hvidvine, og som bestaar i, at man i det
tomme Fad indbringer en Klud, der er dyppet
i smeltet Svovl, og som antændes, hvorved
Fadets indvendige Side bliver imprægneret
med Svovlsyrling, der dræber muligt tilstede-
værende Skimmelsporer o. 1. En stærk Svov-
ling bør imidlertid under alle Omstændigheder
undgaas, da Svovlsyrlingen ellers let gaar
over i Vinen og giver denne meget uheldige
Egenskaber. Langt bedre er det at udlude nye
Fade ved en Uddampning. hvortil haves sær-
lige Apparater, eller for meget store Beholde-
res Vedkommende ved Udludning med en svag
Opløsning af Soda og oaafølgende Udskylning