Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Vin
1032
Vin
med kogende Vand. Ældre Fustager bliver
rensede ved en omhyggelig Udbørstning og
Udskylning, ligesom man ogsaa her anvender
Sodaopløsning og Udskylning. ’Det er ogsaa
anbefalet at desinficere Fadene ved Hjælp af
Formalin, hvilket giver udmærkede Resulta-
ter, men man maa da nøje paase, at al For-
malinen igen fjærnes, da den ellers gaar over
i Vinen, i hvilken den ikke maa findes. For-
delagtigere vilde det sikkert være at anvende
en svag Opløsning af surt Fluorammonium.
Til de kældermæssige Behandlinger hører
endvidere den ovenfor nævnte Klaring og
Filtrering. Som Klaringsmidler anvendes
navnlig Husblas, Gelatine. Æggehvide og
Mælk, smign. Klaringsmidler, der dog ved
Rødvine maa anvendes med en Del Forsigtig-
hed, da de altid river en Del af Farvestoffet
ned med sig. Til Klaring af meget sukkerrige
Vine, i hvilke de af de nævnte Klaringsmidler
dannede Bundfald ikke kan sætte sig til Bunds,
anvender man forskellige Slags Klaringsiord,
saasom Kaolinjord eller Spanskjord, der ind-
suger Uklarhederne og tager dem med sig til
Bunds. Som Klaringsmiddel anvendes ogsaa
Brintoeroxyd. der samtidig øaa Grund af sine
oxyderende Egenskaber bevirker, at Vinene
modnes hurtigere, ligesom den optræder som
desinficerende Middel overfor visse Sygdom-
næ. Dette Stof staar saaledes paa Overgan-
gen til Konserveringsmidlerne, saasom Sali-
cylsyre, Borsyre o. 1., hvis Brug dog nu over-
alt er forbudt.
For at ødelægge de Mikroorganismer, der
kan fremkalde Sygdomme i Vinen, anvender
man derimod af og til den s. k. Pasteuri-
sering, idet man opvarmer Vinen paa sær-
lig dertil indrettede Apparater til en Tempera-
tur af 60—65 °, undertiden endog til en betyde-
ligt højere Temperatur. Pasteuriseringen an-
vendes undertiden til unge Vine i den Hensigt
hurtigt at faa disse færdige for Konsumen og
spare den lange og kostbare Lagring. Ofte
udføres Pasteuriseringen først, efter at Vinen
er aftappet paa Flasker, og den bliver paa
denne Maade langt mere effektiv. En G i d s-
n i n g af Vinen foretages paa den Maade, at
enten Druerne eller Mosten bestrøs med Gins
(indtil 4 kg pr. hl). Denne Behandling udføres
navnlig i sydlige Lande, idet man mener der-
med at frembringe en hurtigere Forgæring, en
Forbedring af Farven og en større Holdbar-
hed. Idet Gipsen opløser sig i Mosten, om-
sætter den sig med noget af det tilstedevæ-
rende Kaliumtartrat, saaledes at der dannes
uoDløseligt Kalciumtartrat, som bundfældes, og
opløseligt Kaliumsulfat, som bliver i Vinen. Da
et større Indhold af dette Stof i Vin, der nydes
i større Mængde, maa anses for skadelig, er
det i de fleste Lande forbudt at sælge ud-
gærede røde og hvide Vine, der indeholder
mere Svovlsyre, end hvad der svarer til et
Indhold af 2 g Kaliumsulfat pr. 1. For Likør-
vinenes Vedkommende, der jo sædvanlig kun
nydes i betydeligt ringere Mængde, gælder
intet saadant Forbud. Ved stærkt syrlige Vine
anvendes undertiden ogsaa en Tilsætning af
en ringe Mængde rent Kalciumkarbonat, der
binder en Del af den frie Syre.
Naar Vinen ved Lagring har naaet en saa-
dan Grad af Udvikling, at den egner sig til at
aftappes paa Flasker, kaldes den flaske-
moden. Ikke alle Vine modnes lige hurtigt;
saaledes er Bordeauxvine som Regel flaske-1
modne efter 3 Aars Forløb, medens andre Vin-
sorter kan behøve en Lagring paa Fustager af
indtil 6 Aar. Efter at Vinen er aftappet paa
Flasker, foregaar der en yderligere Eftermod-
ning, som imidlertid er af overordentlig for-
skellig Varighed, idet Vinene først i Løbet af
nogle Aar stadig forbedres, men derefter atter
mister deres gode Egenskaber, saaledes at de
ved for lang Tids Opbevaring kan blive fuld-
stændigt udrikkelige. Hvor længe en Vin kan
taale at opbevares paa Flasker, er yderst for-
skelligt, ikke blot for de forskellige Vinsorter,
men ogsaa for en og samme Vin i forskellige
Aargange, og der lader sig derfor ikke sige
noget almindeligt herom.
Vinene kan i Hovedsagen inddeles i Likør-
vine og udgærede Vine, ogsaa kaldet
Bordvine, saasom almindelig Rødvin og
Hvidvin, og det er disse sidstes Fremstilling,
der er omtalt i det foregaaende. I Modsæt-
ning til disse staar de s. k. Likørvine, hvortil
sædvanlig henregnes Sherry, Portvin, Madeira
og de forskellige, meget søde Vine, som i den
Tilstand, hvori de udføres fra Produktions-
landene, udmærker sig ved et stort Alkohol-
indhold, sædvanlig ogsaa ved et større Indhold
af Sukker. Disse fremstilles sædvanlig paa
den Maade, at man kun lader Gæringen gaa
saa vidt, at blot en Del af Mostens Sukker er
forgæret hvorefter man ved Tilsætning af
Alkohol enten fuldstændig standser eller ,i alt
Fald indskrænker Gæringen, alt eftersom man
i det færdige Produkt vil have et større eller
mindre Indhold af Sukker (se Portugisiske
Vine). Angaaende mousserende Vine se Cham-
pagnevine. En Tilsætning af Alkohol foretages
iøvrigt ogsaa undertiden ved udgærede Vine,
for at de skal blive mere holdbare. Foruden
med Alkohol »forskæres« Vine ogsaa ved Til-
sætning af andre Vine, eller som det alminde-
ligt kaldes: man sammenstikker forskellige
Vine. En saadan Sammenstikning foretages
enten for at dække en Fejl ved Smagen hos
den ene Vin, eller for i det hele at fremstille
et Produkt af bestemt Farve, Buket, Smag og
Styrke, saaledes at man kan levere Konsu-
menterne en Vin, der Aar efter Aar holder sig
omtrent uforandret. For at udføre en saadan
Sammenstikning paa rationel Maade udfordres-
et nøje Kendskab til de forskellige Konsumen-
ters Smag og Sædvane, og dens korrekte Ud-
førelse er derfor af stor Vigtighed. Medens
nemlig Druer, der er fuldstændig modnede un-
der gunstige Vejrforhold (gode Aargange) ved
en rationel Behandling kan levere en i enhver
Henseende fejlfri Vin, vil man selv ved en nok
saa omhyggelig Behandling ikke kunne frem-
stille et fuldkommen tilfredsstillende Produkt
af Druer, der er modnede i daarlige Aargange,.
hvorved navnlig Mostens Indhold af Sukker
og Aromastoffer er blevet for ringe. Vin fra
saadanne daarlige Aargange kan man derimod
som nævnt forbedre ved Sammenstikning med
særlig gode Vine, men man forsøger ogsaa paa
forskellig anden Maade at forbedre saadanne
tarvelige Vine, idet man iøvrigt ved mange af
disse »Forbedringer« samtidig tilsigter at er-
holde et større Udbytte.
Af saadanne Behandlinger kan følgende
nævnes: Chaptalisering anvendes ho-
vedsagelig overfor meget sur Most og bestaar
i en Tilsætning af Kalciumkarbonat, hvorved
noget af Mostens fri Syre bindes, idet man da
sædvanlig før eller efter Gæringen tilsætter