Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Virgotrævler 1037 Vismut Virgotrævler, de korte Haar, der sidder oaa Bomuldsfrøskallerne efter at den egentlige Bomuld er taget af, og som anvendes i Papir- fabrikationen. Virolafedt. V i r o 1 a t a 1 g, er en Slags Fedt, der faas af Frøene af den i det nordlige Syd- amerika voksende, til Muskatnødfamilien hø- rende Vi rola sebifera, og andre Arter Virola, idet de knuste Frø udkoges med Vand, hvorved Fedtet svømmer op, afskummes, sis og kommer i Handelen i Form af lange, fir- kantede Stykker. Det er ved almindelig Tem- peratur en gullig, talgagtig Masse, der ved henliggen overtrækker sig med et perlemors- glinsende, krystallinsk Overtræk. Det indven- dige af de enkelte Stykker er ofte brunligt og indeholder talrige smaa Krystalgrupper. Lug- ten af det friske Fedt minder om Muskatsmør. men det bliver meget hurtigt harsk. Det har en Vægtfylde = 0,995, smelter ved 45—50° og er fuldstændig opløseligt i Æter og Alko- hol. Det bestaar hovedsagelig af Myristin, Olein og fri Fedtsyrer og lader sig kun del- vis forsæbe. Det anvendes i Amerika, Frank- rig og England i betydelig Mængde til Frem- stilling af Stearin, i ringe Mængde i Sæbe- fabrikationen. Viscellingarn se Viskose. Viscum se Mistelten. Viskelæder fremstilles som bekendt af Kaut- sjuk, idet man ved at fylde det med finmalet Pimpsten eller Glas kan bibringe det den Tsgenskab at kunne udslette ogsaa Blækskrift, idet det da afskraber et tykkere Lag af Pa- piret. Angaaende Knaldviskelæder eller Tryk- viskelæder (s. d.). Viskose. Viscose, Viskoid, Cellu- losexantogenat, Cellulosethio kar- fe o n a t, er et Stof, der fremstilles paa den Maade, at findelt og renset Cellulose, f. Eks. i Form af Bomuld eller Papirmasse, blandes tn ed stærk Natronlud, saaledes at der paa 2 Dele tør Cellulose kommer c. 1 D. tørt Na- triumhydroxyd og 4—6 D. Vand. Efter 1—3 Timers Forløb er Cellulosen omdannet til den s. k. Alkalicellulose, og naar denne derefter sammenblandes med Kulstofsulfid, omdannes Alkalicellulosen til Cellulosexantogenat, der er svagt gulligt, og som udmærker sig ved at være fuldstændig opløseligt i rent Vand. Denne Opløsning kan holde sig uforandret, naar den ikke udsættes for Luftens Paavirkning; men af en Mængde Stoffer, saasom Luftens Kul- syre eller andre Syrer og forskellige Salte, udfældes Cellulosen af Opløsningen, dels i Form af Cellulosehydrat, dels i Form af for- skellige Cellulosexantogenater, og Viskosen har derfor fundet en meget betydelig Anven- delse til forskelligt Brug. Naar man saaledes presser en Viskoseopløsning gennem fine Aab- ninger ud i en Opløsning af Salmiak paa lig- nende Maade som ved Fremstillingen af kun- stig Silke, kan man fremstille fine Cellulose- traade, der har en betydelig Styrke og stærk Glans, og som anvendes paa samme Maade som kunstig Silke. Anvender man i Stedet for fine Aabninger snævre Spalter, eller ud- stryger man Viskoseopløsningen paa en stor Metalvalse, der med sin nedre Del roterer i en Opløsning af Salmiak eller Syre, faas Cel- lulose i Form af tynde Hinder, der benyttes til Fremstilling af lysfølsomme Plader (Films) i Fotografien. Paa lignende Maade kan ogsaa fremstilles lange Rør, f. Eks. til Pølsehylstre. Viskoseopløsninger anvendes endvidere i Tøj- trykkeriet. idet man ved Hjælp af dem paa Tøjet kan paatrykke enten et hvidt Lag af uopløselige Celluloseforbindelser eller farvede Mønstre, naar man benytter Viskosen som Fortykningsmiddel for Farverne. Bestryges Tøjet eller Papiret med en Viskoseopløsning, kan man ved Udfældning af Celluloseforbin- delserne frembringe et vandtæt Lag, hvilket f. Eks. benyttes til Fremstilling af afvaskelige Tapeter, ligesom man Ogsaa overtrækker Bom- uldstraade med Viskose, hvorved de faar et silkelignende eller krølhaarlignende Udseende, Viscellingarn. Viskose benyttes iøvrigt ogsaa i ret betydelig Mængde til Limning af Papir, til hvilket Brug man dog ikke altid ud- skiller Cellulosen deraf, men undertiden ud- fælder den i Forbindelse med de tunge Me- taller, navnlig Zink, ved Tilsætning af en Op- løsning af Zinksulfat. Vil man fremstille Cel- luloseforbindelserne i Form af tykkere Styk- ker, maa man lade Sønderdelingen af Viskosen foregaa langsomt, da Massen ellers bliver porøs i det indre. Betegnelsen V i s k o i d bruges særlig otn en Blanding af Viskose med Ler, Hornmel, Zink- oxyd o. a., som efterhaanden bliver haardt som Elfenben og kan drejes og skæres som dette. Vismut (W ismuth; Bismuth; Bis- muth) er et Metal, der forekommer'ret sjæl- dent i Naturen, navnlig i gedigen Tilstand i Gange i ældre Bjergarter, saaledes især ved Schneeberg og Annaberg i Sachsen, i Corn- wall og Devonshire og i Bolivia. Iøvrigt fore- kommer Vismut ogsaa som forskellige Mine- raler, saaledes som Vismutglans, der bestaar af Vismutsulfid og Vismutokker, der bestaar af Vismutoxyd, men intet af disse benyttes til Fremstilling i det store. Det fremstilles ved en Udsmeltning af det gedigne Vismut, hvorved den tilstedeværende Bjergart bort- skaffes, eller ved Ristning og en reducerende Nedsmeltning med Kul, men vindes ogsaa som Biprodukt ved Oparbejdningen af Tin- og Ko- boltmalme og ved Raffineringen af vismuthol- digt Sølv. Saaledes som det gaar i Handelen, indeholder det sædvanlig smaa Mængder Sølv, Kobber, Guld, Arsen, Jærn, Antimon, Bly, Nikkel, Kobolt, Svovl, Selen og Tellur og ren- ses for disse Indblandinger ved en forsigtig Smeltning enten under Tilsætning af Saloeter eller af en Blanding af Kaliumcyanid og Svovl eller af en Blanding af Soda og Kaliumklorat. Det er hvidt med et svagt rødligt Skær, har en stærk Metalglans og en storbladet krystal- linsk Struktur. Det er ikke synderlig haardt men meget sorødt, saaledes at det let kan pulveriseres. I tør Tilstand forandrer Vismut sig ikke, og i fugtig Luft oxyderes det kun ganske overfladisk. Ved Ophedning smelter det ved 268—270 °, og ved stærkere Opvarm- ning under Luftens Adgang antændes det og brænder med en svag blaalighvid Flamme un- der Udsendelse af en gullig Røg, der bestaar af Vismutoxyd. Af Saltsyre angribes det næ- sten ikke og af stærk Svovlsyre kun ved Od- varmning, medens det derimod let opløses af Salpetersyre. Foruden til Fremstilling af forskellige Vis- mutforbindelser anvendes Vismut navnlig til Fremstilling af forskellige Legeringer, af hvilke flere udmærker sig ved deres overor- dentlig lave Smeltepunkt Eksempler paa saa-