Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Vintergrøntolie 1036 Virelade Brug den ved Glødning kun maa efterlade et Spor af faste Bestanddele, ligesom den med Vand skal give en klar og farveløs Opløsning. Den. maa kun indeholde et Spor af Svovlsyre og Bly. Den rene Syre anvendes foruden i Kemien og til Fremstilling af rene Tartrater i stor Mængde til Fremstilling af kunstige Frugtsafter, Bruslemonader, Bruspulvere og i Medicinen, til hvilket Brug den maa være fuld- stændig fri for Bly og kun indeholde et Spor af Svovlsyre eller Kalk. Den aarlige Produk- tion af Vinsyre er c. 40 000 t. Vintergrøntolie se Qaultheriaolie. Vinvin se Shoreatræ. Vioform, Jodkloroxykinolin, er et gult, lugt- løst Pulver, der anvendes som Erstatning^^ Jodoform. u Violamin B, Æstesyreviolet B, ei*et Tjærefarvestof, der gaar i Handelen sow ét irørkviolet Pulver, der er opløseligt i Vand med violet Farve, og som bruges til Farvning af Silke og Uld. Det er temmelig lys- og vaskeægte. Nærstaaende Farvestoffer, men forskellige i Nuancen, er V i o 1 a m i n R, V i o 1- a m i n G eller Syrerosamin A og Viol- am i n 2 R eller Ægtesyreblaat R. Viola Tricolor se Stedmoderblomst. Violblomster, Flores Violæ odoratæ. ei Blomsterne af den i Udkanten af Skove, ' ved Gærder og Grøftekanter voksende Marts- viol,, som indsamles i Marts—Maj, tørres ved lav Temperatur paa et skyggefuldt Sted og undertiden anvendes i Medicinen som urindri- vende Middel og som Ekspektorans. De inde- holder et endnu ikke nærmere undersøgt Stof, Violin, der ogsaa og i større Mængder fin- des i Plantens Rod og virker som Brækmid- del. Af de friske, for Bæger og Støvdragere befriede Blomster tilberedes V i o 1 s i r u p, Sy rupus Violæ, der anvendes som Ho- stesaft for Børn. I Sydfrankrig dyrkes Violer i.stor Maalestok til Brug ved Parfumefabrika- tionen; de vellugtende Stoffer udtrækkes ved Enfleurage. Violetrubin er et Handelsnavn for violette, ædle Korunder, under hvilket dog ogsaa flere ametystfarvede Spindler sælges. Violettræ se Am a r an ttræ. Violrod, florentinsk Violrod, Iris- rod (Veilchenwurzel; Orris root eller Flag root; Racine d’i r i s eller R a- cine de violette; Rhizoma (eller R a- d i x) I r i d i s), er de for Stængler, Blade og Rødder befriede og tørrede Rodstokke af de til Sværdliliefamilien hørende Iris germa- nica, I. pallida og I. florentina, af hvilke førstnævnte er udbredt over den øst- lige Del af Asien og Middelhavslandene, me- dens I. d a 11 i d a og I. florentina kun fo- rekommer i den vestlige Del af dette Om- raade. Alle tre Sorter dyrkes for Rodstokkens Skyld navnlig omkring Florents og Verona. Rodstokkene, der strækker sig vandret under Jorden, idet de efterhaanden dør bort ved den bagerste Ende, er noget fladtrykte og leddede, idet de er indsnørede ved Aarsskuddene. De enkelte Led er noget indsnævrede til begge Sider, paa den øvre noget hvælvede Side for- synede med store runde Ar efter Stænglerne og paa den nederste Side med talrige kødede Birødder. Disse saavel som den brungule Bark er fjærnede paa Handelsvaren, der er hvid eller hvidgul, og som paa en Snitflade viser et hvidgult Væv og tæt under Overfladen en gulbrun Ring. Stykkerne kan naa en Længde af indtil 15 cm og en Tykkelse af indtil 4 cm. I frisk Tilstand har Rodstokken en modbyde- lig Smag og Lugt, men i tørret Tilstand en be- hagelig violagtig Lugt, som navnlig træder frem ved Opvarmning, og en svagt bitter, no- get kradsende Smag. Rodstokkene opgraves, naar de er 2—3 Aar gamle, og af 100 kg frisk Vare faas ved Afvaskning, Skrabning og Tør- ring 30—40 kg af Handelsvaren. Rodstokkene indeholder en betydelig Mængde Stivelse samt en Del Fedt, Garvestof og Harpiks og en me- get ringe Mængde af en Keton, Iron, der be- tinger Vellugten. Drogen anvendes til Indlæg- ning i Lugtepuder o. 1., samt til Fremstilling Irisolie, Violrodolie. undertiden og- saa kaldet I r i d i n, fremstilles ved Destilla- tion med Damp af Violroden, hvorved der overdestillerer en Blanding af forskellige Stof- fer, af hvilke de c. 85 % udgøres af den ganske lugtløse Myristinsyre. Destillations- produktet danner ved almindelig Temperatur en gullighvid eller gul Masse af en temmelig haard Konsistens og en stærk, om tørret Viol- rod mindende Lugt. Den smelter ved 44—50 * til en gul til gulbrun Vædske, der i Parfumeriet benyttes i alkoholisk Opløsning. Af Irisolien kan man ved forskellige, ret omstændelige Be- handlinger bortskaffe de lugtløse Stoffer, saa- ledes at man faar Ironet i ren Tilstand. Det er en farveløs Vædske med en Vægtfylde = 0.939 og med en skarp Lugt, der hos det rene Stof ikke har nogen som helst Lighed med Violrod. Det er uopløseligt i Vand men let op- løseligt i Alkohol, og naar det opløses i en stor Mængde Alkohol, fremtræder den violag- tige Lugt og bibeholdes efter Alkoholens For- dampning. Som den bedste Sort Violrod anses sæd- vanlig den florentinske, der i Provinsen Florents produceres i en Mængde af c. 1 Mill, kg aarligt. Noget ringere er den i en Mængde af 2—400 000 kg aarligt fra Verona kom- mende Vare. Af langt ringere Kvalitet er den- marokkanske (Mogador violrod) og den ostindiske, der undertiden indføres til England. Violtræ kaldes Vedet af den i Sydaustralien voksende Acacia homalop hylla. Ve- det, der kun fremkommer i smaa Dimensioner, har en smal, lys Splint og en dybt brun Kærne med afvekslende lysere og mørkere Bælter. Paa friske Snitflader er det rødligt. Det har en udpræget Lugt af Violrod, er haardt, meget tungt og vanskeligt spalteligt og er meget søgt til forskellige Dreierarbejder,, navnlig til Tobakspiber og Galanterivarer. Virak se Olibanum. Virelade se Bordeauxvine.