Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Vinaand 1035 Vinsyre frem Opløsning af enkelte af Jordens Bestand- dele i Mosten. En ejendommelig Lugt og Smag af Mus kan undertiden pludselig optræde hos iøvrigt fejlfri Vine og skyldes rimeligvis en Indvirkning af Luften paa visse Ekstraktiv- stoffer. Denne meget ubehagelige Lugt og Smag kan undertiden delvis fjærnes ved en Klaring og derpaa dækkes ved Sammenstik- ning med andre Vine. Om en Vin kan betegnes som ægte Natur- vin ellej* om den er forfalsket, er i mange Til- fælde vderst vanskeligt at afgøre, ikke alene fordi visse Behandlinger, der upaatvivlelig maa regnes som Forfalskninger, ikke altid er lette eller overhovedet mulige at opdage, men ogsaa fordi det er yderst .tvivlsomt, om alle de ovenfor nævnte »Forbedringer« kan be- tragtes som fuldt tilladelige, saaledes at de efter disse Metoder fremstillede Produkter virkelig kan betegnes som ægte Naturvine; navnlig gælder denne Tvivl overfor petioti- serede Vine, der de fleste Steder betragtes som forfalskede, men det maa herved erin- dres, at en Sammenstikning af almindelige Vine med petiotiserede Vine i de fleste Til- fælde er ganske umulig at opdage. Som For- falskninger gælder selvfølgelig overalt Tilsæt- ninger af saadanne Stoffer, der i og for sig er Naturvinene fremmede, ligesom man ogsaa de fleste Steder har fastsat bestemte Regler for den tilladelige Tilsætning af Vand eller Alkohol, og jnan har i det hele for at sikre Konsumenterne i de allerfleste Lande fastsat Regler for, hvad der uden Deklaration maa -Sælges under Betegnelsen Vin, ligesom ogsaa for de Behandlinger, som det overhovedet er tilladt at underkaste Vin. Angaaende de enkelte Vinsorter henvises til de paagældende Artikler. Før Krigen indførte Danmark c. 240 t paa Flasker og c. 3700 t paa Fustager og ud- førte c. 40 og c. 120 t. — Norge indførte c. 1900 hl paa Flasker og c. 34 000 hl paa Fu- stager. — Sverige indførte c. 625 hl indtil 25 % Alkohol paa Flasker, c. 2400 t paa Fu- stager og c. 2900 t stærkere Vin og Likører og udførte c. 950 hl. Vinaand se Alkohol. Vinaigre de Toilette, et fransk Toilettemid- del, fremstilles af Eddike og Udtræk af Ben- zoé, Tolu- og Perubalsam med Tilsætning af forskellige velugtende æteriske Olier og farvet med JxJatanhieekstrakt eller anden rød Farve. Vina Medicata er den officielle latinske Be- tegnelse for medicinske Vine, d. e. Udtræk af Droger ved Hjælp af Vin eller Opløsninger af Lægemidler i Vin; de hyppigst benyttede Vine er Sherry-, Malaga- og Madeira-Vin. — V. Chinæ = K i n a v i n. — V. Chinæ ferratum — Kinavin med J æ r n. — V. Colchici = T i d I ø s v i n. — V. thebaieum crocatum = Lau d anum (se Opium). Vincetoxicum se Svalerod. Vincroz se B e n i c a r 1 o. Vindruer. Foruden til Fremstilling af Vin (s. d.) benyttes Vindruer ogsaa til Fremstil- ling af Rosiner (s. d.), ligesom de ogsaa i frisk Tilstand udgør en vigtig Handelsartikel, idet de udføres fra de sydlige Lande, sædvanlig nedpakkede i Korksmuld eller Risklid i Fu- stager. Skandinavien indfører den største Mængde grønne Druer fra Spanien (Almeria og Valencia), medens de blaa Druer, der i de sode Sorter ikke er saa holdbare som de stærkt kødede grønne Sorter, og som betin- ger en høiere Pris end disse, med Fordel kan dyrkes i Vinhuse ogsaa i det nordlige Europa. Vineddike se Eddike. Vinhatico eller Amarillo kaldes en fra Brasilien udført Træsort af usikker Oprin- delse. Vedet er gulligt, undertiden med mør- kere Aarer, let, med temmelig store Porer og ikke synderlig holdbart. Det benyttes noget til Snedkerarbejder som Surrogat for Ceder- træ. Vinkærneolie se Druekærneolie. Vinolie. Oleum V i n i, fremstilles ved De- stillation af Vingær med Alkohol og Svovlsyre og er et Biprodukt ved Æterfabrikationen. Det er en gul, olieflydende, stærkt lugtende Vædske af Vægtfylde = 1,095—1,130, opløse- lig i Alkohol og i Æter, og anvendes som Til- sætning til Likører og Brændevin. Vino Santo se Italienske Vine. Vinsten se Kaliumtartrat. Vinstenspræparat se Natriumsulfat. Vinstensyr^Sø V i n s y r e. Vinsur Ammoniak se Ammoniumtar- t r a t. Vinsurt Antimonoxs^-Kali se Kalium- antimonoxytar tKgit. Vinsur Jærnoxyd-Ammoniak se Ammoni- umf erri tæimr-a t. Vinsurt Kali se Kaliumtartrat. Vinsurt Kalinatron se K a.li umnatrium- t a r t r a t. Vinsur Magnesia se Magniumtartrat. Vinsyre, Vinstensyre (We in såure; Tartaric acid; Acide tartarique; Ac i dum t a r t a r icum) bruges altid som Betegnelse for en bestemt af de fire eksiste- rende Vinsyrer, der alle har samme procen- tiske Sammensætning, men som iøvrigt viser indbyrdes ret afvigende Egenskaber, og af hvilke de tre andre hovedsagelig kun har ke- misk Interesse. Den almindelige Vinsyre fore- kommer overordentlig udbredt i Planteriget, dels fri, dels som Salte, Tartrate r, af Kal- cium og Kalium, men fremstilles udelukkende af surt Kaliumtartrat (s. d.), idet man opløser det ved Kogning med Vand og derpaa ved Til- sætning af Baryumkarbonat, Kridt, Baryum- eller Kalciumklorid udfælder Syren i Form af uopløselig Baryum- eller Kalciumtartrat. Det reneste Produkt faas lettest ved Anven- delsen af Baryumkarbonat. Det filtrerede og med Vand udvaskede Salt bliver derpaa søn- cierdelt med netop den fornødne Mængde Svovlsyre, hvorved dannes fri Vinsyre, som gaar i Opløsning, og et Bundfald af Baryurn- cller Kalciumsulfat, som frafiltreres og udva- skes, hvorefter Opløsningen inddampes i ind- vendigt med Bly udklædte VakuumsaDparater saa vidt, at Vinsyren ved Henstand udskiller sig af Opløsningen. Den saaledes fremstillede raa Syre bliver derpaa affarvet og renset ved Behandling med Ben- eller Blodkul og Omkrv- stallisation. I ren Tilstand danner Vinsvre farveløse, gennemsigtige, luftbestandige Krystaller eller Krystalskorper, hvis Opløsning har en stærk sur Smags og som er opløselige i 1 Del koldt Vand og i omtrent 3 D. Alkohol. Ved Od- hedning forkuller Syren under Udvikling af Lugt af Karamel, og ved videre Ophedning bortbrænder Kullene uden at efterlade nogen Rest. Vinsyren anvendes i meget stor Maale- stok som Bejdse i Uldfarveriet, til hvilket