Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Vognsmørelse 1039 Voks stand er farveløst eller lysegrønt, men som snart bliver blaat i Luften, idet Jærnets Oxy- dul omdannes til Oxyd. Vivianit forekommer flere Steder i Udlandet i Krystaller eller stæng- lede Krystalaggregater. Ofte forekommer den i jordagtig Form (B 1 a a i æ r n i o r d), saaledes ofte i Tørvemoser baade i Danmark og Skan- dinavien o. fl. St. Hvor den forekommer i større Mængde, benyttes den jordagtige Vivi- anit som blaa Farve. Vognsmørelse, Vogntiære, kaldes for- skellige Slags Smørelse til Vognaksler. De fremstilles ved Sammensmeltning af forskel- lige Fedtstoffer, saasom Harpiksolie, Petrole- umsrester, afvandet Tjære. Rapsolie, Palme- olie, Talg, Paraffinolie o. a., hvortil sættes Grafit eller Talkum, som blandes med Fedtet ved en gentagen omhyggelig Æltning mellem tætstillede Valser eller paa en Farvemølle. Ofte anvendes ogsaa en Blanding: af Harpiks- olie o. a. Olier med læsket Kalk, hvorved dan- nes Kalksæber, undertiden ogsaa med Tilsæt- ning af noget Sølverglød, saaledes at der dan- nes Blyplastre Sammensætningen og Konsi- stensen bør iøvrigt rette sig efter, om Smørel- sen skal bruges til lettere Luksusvogne eller til sværere Arbejdsvogne. Voile, Slørstoffer af meget fint Hørgarn eller Silke. Voks (Wachs; Wax; Ci re; Cera) kal- des en stor Gruppe Stoffer, der i mange Hen- seender staar Fedtstofferne (s. d.) nær. men som bl. a. adskiller sig fra disse derved, at de ved almindelig Temperatur er haarde og sprøde. Ogsaa i kemisk Henseende er der en Forskel mellem Voksarterne og Fedtstofferne, idet sidstnævnte er Forbindelser af Glycerin og forskellige Syrer, medens de egentlige Voksarter indeholder andre Alkoholer end Glycerin og sædvanlig ogsaa andre Syrer end disse. En Undtagelse herfra danner dog det s. k. Japanvoks. der paa Grund af sine almin- delige fysiske Egenskaber sædvanlig henreg- nes til Voksarterne, men som næsten udeluk- kende bestaar af Glycerider. Paa Grund af denne Forskel i den kemiske Sammensætning udviser Voksarterne ogsaa paa flere Punkter Egenskaber, der sædvanlig adskiller dem skarpt fra Fedtstofferne, navnlig naar man for- søger at forsæbe dem (se Fedtstoffer) med Alkalier, idet de derved frigjorte Alkoholer i Modsætning til Glycerin for største Delen er uopløselige i Vand, hvorfor man sædvanlig be- tegner Voksarterne som helt eller delvis ufor- sæbelige. I daglig Tale forstaar man ved Betegnelsen Voks uden videre Tilføjelse altid B i v o k s (Bienenwachs; Bee’s wax; Cire d’a b e i 11 e; C e r a f 1 a v a og C e r a alba). Det dannes al Honningbiernes Hanner og Sol- dater som et Omdannelsesørodukt af en Del af den indtagne Næring, idet de udsveder det mellem de fire mellemste Bugplader. Det be- nyttes af Bierne til Opbygning af deres vel bekendte regelmæssigt sekssidede Celler. Ef- ter at Honningen er indvunden, udkoges Voks- kagerne med Vand eller Damp, hvorved Resterne af Honningen opløses og Vokset smelter, hvorefter det udhældes i flade Kar til Stivning Den saaledes dannede Vokskage er sædvanlig renset i den øverste Del. idet for- skellige Urenheder har faaet Tid til at sætte sig til Bunds inden Størkningen og derfor navnlig har samlet sig forneden. Det saaledes fremstillede raa eller gule Voks, Cera f I a v a eller C. c i t r i n a, er sædvanlig; gul- ligt, men der forekommer dog ogsaa Sorter, navnlig af oversøisk Oprindelse, som har en grønlig, rødlig eller brunlig Farve. Det lugter af Honning og er næsten uden Smag. Det har en Vægtfylde = 0,956—0,966, er ved alminde- lig Temperatur haardt og sprødt, men bliver allerede ved Haandvarme blødt og smelter ved 62—63 °, hvorefter det danner en klar, gul- lig Vædske. Det er fuldstændig uopløseligt i Vand og i kold Alkohol, kun delvist opløseligt i kogende Alkohol og i kold Æter, men fuld- stændig opløseligt i kogende Æter, 12 Dele Kloroform, i Benzol, Kulstofsulfid og i varme, fede og æteriske Olier. Naar det gule Voks renses ved gentagen Omsmeltning med Vand og i Form af tynde Strimler eller Baand udsættes for Solens Paa- virkning og stadig holdes fugtigt, bleges det og bliver rent hvidt, undertiden dog med et svagt gulligt Skær, idet det samtidig mister sin Lugt og Smag, bliver kantgennemskinneligt og sprø- dere end det gule Voks. Naar det saaledes behandlede Voks, hvidtVoks, Ceraalba. brækkes itu, er Bruddet ikke som hos gult Voks kornet, men glat. Ogsaa Smeltepunktet bliver ved denne Behandling forhøjet, idet hvidt Voks først ved 63—65° smelter til en klar, farveløs Vædske. Vægtfylden varierer sædvanlig mellem 0,965 og 0,973. Før Bleg- ningen tilsætter man i Praksis ofte 3—5 % Talg, hvilken Tilsætning forhindrer, at Vokset bliver for sprødt, paaskynder Blegningen os bevirker, at Produktet bliver ganske hvidt. Paa samme Maade virker en lille Tilsætning af Terpentinolie. Man kan ogsaa affarve Vokset ved at behandle det i smeltet Tilstand med Benkul eller Blodkul eller ved at blege det med forskellige hurtigt virkende Blegemidler saasom Klorkalk, Kaliumpermanganat. Kalium- bikromat og Svovlsyre eller Brintperoxyd. Det gaar sædvanlig i Handelen i Form af runde Skiver med en Diameter paa 15—20 cm og med en Tykkelse af c. 5 mm. Voks bestaar i Hovedsagen af en Blanding af fri Cerotinsyre og Myricylpalmitat (Myricin), men indeholder tillige en ringe Mængde Cerylcerotat (Cero- tin), ringe Mængder af andre Syrer samt 12— 14 % Kulbrinter. Paa Grund af den store Udbredelse, som Bi- avlen har, indvindes Voks næsten overalt Daa Jorden i store Mængder, men enkelte større Lande, som England og Tyskland, maa dog indføre betydelige Mængder. Indførselen sker hovedsagelig fra Amerika (Nordamerika, Chile og Vestindien) og Afrika. Saaledes udfører Ægypten aarlig c. 100 000 kg til Europa, især til Tyskland. Ogsaa fra Marokko og Portugal udføres en Del, medens iøvrigt den ikke ube- tydelige Produktion i Frankrig og i det syd- lige Europa benyttes i selve Landene, navnlis til Fabrikation af Kirkelys. Ogsaa i Danmark og Norge fremstilles meget god Voks, under- tiden saa meget, at noget kan udføres. Det i Handelen gaaende Voks er i høj Grad udsat for Forfalskninger. Disse kan ligefrem bestaa i en Indblanding af Kridt, Gips o. 1. mineralske Bestanddele, Stivelse ell. Mel, men disse Stoffer kan dog let paavises paa Grund af deres Uopløselighed i de ovenfor nævnte Opløsningsmidler. Forfalskninger, der er van- skeligere at opdage, men som er langt hyp- pigere, bestaar i Indblanding af Ceresin, Ja-