Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Voksdug 1040 Volfram panvoks, Talg, Harpiks, Stearinsyre og Kar- naubavoks. Undertiden kan en Bestemmelse af Vægtfylden og Smeltepunktet yde et Fin- gerpeg om saadanne Forfalskninger, men sæd- vanlig er en nøjagtig kemisk Undersøgelse nødvendig. En Del af disse Indblandinger træffes saa meget des hyppigere, som man ofte ior at lette Bierne Arbejdet i Kuberne ind- sætter pressede Tavler, der er forsynede med opstaaende Ribber, som kan danne Grundlaget for Cellebygningen, og det er ret almindeligt, at disse kunstige Tavler i Stedet for at bestaa af Voks bestaar al Ceresin o. 1. Meget af, hvad der i Handelen gaar under Navn af Voks, inde- holder i Virkeligheden kun saa meget af dette Stof, som er nødvendigt for at bibringe Pro- duktet en svag, honningagtig Lugt. Voks benyttes i betydelig Mængde i Tek- niken, saaledes til Fremstilling af Vokslys, se Lys, til ÅDpretur, til Fremstilling af Bonevoks, til Voksning af Læder, til Modellervoks (s. d.), til Fremstilline: af Vokspapir og i Medicinen til Fremstilling af forskellige Salver (Cerater) o. a. Af andre Voksarter, der faas fra Dyreriget, kan nævnes kinesisk Voks (s. d.) og H v a 1 r a v (s. d.). medens de vigtigste fra Planteriget stammende Voksarter er Kar- naubavoks, Japanvoks, Okubavoks og P a 1 m e v o k s, G e t a h L a h o e, angaa- ende hvilke henvises til de paagældende Ar- tikler. Af det navnlig i Venezuela voksende Ko træ, Brosimum galact o de n dr o n, føas paa lignende Maade af Mælkesaften en Slags Voks (»Cow tree wax«), der er gullig- hvid, smelter ved 50—52°, og som i det ydre er den af alle Sorter Plantevoks, der har den største Lighed med Bivoks. Det benyttes til Fremstilling af Lys. Før Krigen indførte Danmark c. 75 t og udførte c. 4 t Voks. — Norge indførte c. 35 t og udførte c. 1 t. — Sverige indførte c. 30 t og udførte c. 2 t. Voksdug (Wachstuch; American ■cloth; Toile cirée) kaldtes oprindelig Lærredsstoffer, der var gjort vandtætte ved Hjælp al et Overtræk med Voks, men saa- danne benyttes aldrig mere, idet man nu ved Voksdus altid forstaar lettere eller sværere Tøjer af Bomuld, Hørgarn, Blaar eller Jute, som er overtrukne med et bøjeligt, farvet Fer- nislag, undertiden ogsaa lakerede. Til Frem- stillingen udspændes Stofferne i Rammer og bliver først grunderede med et Lag Lim eller Klister, for at Porerne skal lukkes, da ellers Fernisen vilde slaa igennem og gøre det hele ganske stift. Ofte bliver ogsaa Vrangen grun- deret og faar et svagt Lag Fernis, hvilket dog ikke benyttes ved det til Indpakning bestemte Voksdug og det Voksbarchent, som bruges til at lægge paa Møbler, navnlig i Form af smaa Bakker o. L, idet man her netop vil have en blød Underside for ikke at beskadige Politu- ren. Paa Undergrunden paaføres først et Lag Fernis, som efter at være fuldstændig ud- tørret afslibes med Pimpsten, og Paaføringen af Fernis og Afslibningen gentages da saa ofte, som det er nødvendigt af Hensyn til Varens Kvalitet. Efter at det sidste Fernislag er ble- vet afslebet, bliver Mønstret paatrykt, dersom et saadant skal findes, og derefter følger til- sidst en Lakering. Voksdug fabrikeres iøvrigt ogsaa i stor Mængde ensfarvet, navnlig sort eller gult, ligesom man ogsaa ved Presning i den ikke fuldt tørrede Fernis frembringer et I Mønster, der giver Stoffet Lighed med Narven paa forskellige Lædersorter, det s. k. Leather cloth. Til simplere Varer til Indpaknings- brug bliver Fernisen undertiden delvis erstat- tet med Begolie o. 1., idet man i saa Tilfælde anvender simple, ublegede Stoffer som Under- lag. Store Fabrikker findes i Tyskland, Østrig, Frankrig og England, men ogsaa Danmark og Sverige leverer forskellige meget gode Sorter Voksdug. Vokskui se Brunkul. Voksiemoner se Citroner. Vokslys se Lys. Voks, mineralsk, se O z o k e r i t. Voksolie, Pyroleum C e r æ, Oleum empyr eumaticum Ceræ, fremstilles ved tør Destillation af en Blanding af skrabet gult Voks og pulveriseret brændt Kalk og danner efter Rektifikation en svagt gullig, tyndtfly- dende. skarpt og ubehageligt lugtende Væd- ske, der under Opbevaringen bliver mørkegul og tykflyden-de. Den anvendes undertiden til Indgnidninger mod rheumatiske Lidelser og Konfusioner. VoksoDal er en gul Halvopal med Voksglans. Vokspapir, Char t a cera t a, er Papir, der er gjort luft- og vandtæt ved Imprægnering med hvidt Voks eller oftere med Paraffin eller Ceresin, og som navnlig benyttes paa Apote- kerne til Indpakning af saadanne Stoffer, som enten er meget stærkt lugtende,- eller som skal beskyttes mod Luftens Paavirkning, enten fordi de ikke maa tørre ind, eller fordi de er vand- sugende, samt ofte til Indpakning af Sæbe o. 1. Til Overbinding af Krukker o. 1. bliver Voks- napir nu altid erstattet af Pergamentpapir. Vokspapir fremstilles sædvanlig paa den Maa- de, at det til Imprægneringen bestemte Stof holdes smeltet i et tyndt Lag paa en Metal- plade, over hvilket Papiret trækkes. Voksperler se Perler. Vokssalve. Ungventum Ceræ. en sam- rnensmeltet Blanding af gult Voks og Bomolie, anvendes ved Behandling af Brandsaar, Hud- afskrabninger o. 1. Volfram (Wolfram; Tungsten; Tung- stene) er et Metal, der kun optræder tem- melig sparsomt i Naturen og aldrig i gedigen Tilstand, men kun i Form af Volframater, vol- framsure Salte. Saaledes forekommer det som Mineralet Scheelit eller Tungsten, der bestaar af Kalciumvolframat, i Sachsen. Harz, Corn- wall, Vermland, Connecticut o. fl. St., og som Volframit (s. d.-). Endvidere kan nævnes Vol- framblyerts, der bestaar af Blyvolframat, og som findes i Sachsen, Chile og Massachusets, og Volframokker. der bestaar af Volframtri- oxyd og forekommer i Connecticut. Metallet fremstilles ved Reduktion af Volframtrioxvd ved Hjælp af Kul eller Aluminium, med hvilket Metal det dog i smeltet Tilstand meget let ind- gaar en Legering. Det er et staalgraat, stærkt glinsende, haardt, sprødt, meget vanskelig smelteligt Metal, der ikke forandrer sig i Luf- ten, men som i Form af Pulver ved Ophedning under Luftens Adgang forbrænder til Volfram- trioxyd. Det er overordentlig tungt, idet det har en Vægtfylde = 19,13. Med Ilt indxaar Volfram flere Forbindelser, af hvilke Vol- fram t r i o x y d ell. Volframsyreanhy- d r i d danner et gult Pulver, der ved Opvarm- ning bliver mørkere, og som er fuldstændig uopløseligt i Vand og Syre, men let opløser sig i Alkalier under Dannelse af Volframater.