Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Volframit
1041
Vævning
Tilsættes en Syre til saadanne Opløsninger,
udfældes Volframsyre som et hvidt Bundfald.
Naar Volfram selv i ringe Mængde legeres
med Jærn, gør det dette meget haardt (Mu-
shetstaal o. fl. Sorter Værktøjsstaal), se Jærn.
Paa Grund af Metallets store Vægtfylde har
man ogsaa foreslaaet det anvendt til saadanne
Projektiler for smaakalibrede Skydevaaben,
der er forsynede med Staalkapper. Endvidere
benyttes det enten alene eller, sjældnere, sam-
men med Molybdæn til Glødetraade i elektri-
ske Lamper. AfVolframater, volframsure
Salte, anvendes det let opløselige Natriumvol-
framat (s. d.) paa forskellig Maade, medens
man som Malerfarve i ringe Mængde benytter
det grønne N i k k e 1 v o 1 f r a m a t, det vio-
lette Koboltvolframat, det indigoblaa
Stannivolframat og det chamoisfarvede
Fe r r oy olf r ama t Naar Natriumvolfra-
rnat glødes i kortere eller længere Tid i en
Brintstrøm eller med Tin, Zink eller Jærn
eller behandles med Elektrolyse, dannes der
en Række ejendommelige Forbindelser afveks-
lende Mængder Natrium- og Volframvolframat,
der med et fælles Navn kaldes Volfram-
bronzer, og som faas i forskellige Farver,
gul (S a f r a n b r o n z e), rød og blaa og lige-
som den tilsvarende violette Kaliforbindelse,
Magnetbronze eller M agn es i ab r o n-
z e, benyttes til Bronzering, som Malerfarver
og ved Tapettrykning, smign. Brokat. Det
gule Volframtrioxyd finder under Navn af
Volframgult, undertiden Mineralgult,
Anvendelse som Malerfarve.
Volframit er et Mineral, der bestaar af Fer-
romanganovolframat. Mineralet er mørkt rød-
brunt til sort, har Haardheden 5, Vægtfylden
7,5 og kløves let i tynde gennemsigtige Blade.
Det forekommer paa lignende Maade som
Scheelit (s. d.) og anvendes ligesom dette Mi-
neral ved Fremstilling af Volframsyre, Vol-
framstaal og Volframater.
Volframsurt Natron se N a t r t-n m y o 1 f r a-
mat.
Volnav se Bo u r go
Volverlej se A r n i k aal ovn s t e
Vomicin d. s. s. B r u c i n (s. d.).
Vomitiva er den latinske Betegnelse for
Brækmidler.
Vosne se Bourgognevi //?
Vougeot se Bourgogne vine.
Vrietorn se Tørstetræ og FranguLa^.
b ark.
Vugava se Dalmatiner vin e.
Vulkanfiber se Kunstlæder.
Vulkanolier er tykflydende, mørke,
bestandige mineralske Smøreolier, der „ __
til Smøring af Vognaksler, Taarnure o. a.
Væft er en i Norge benyttet Betegnelse for
Isiæt (se Vævning).
Vægsten er en, især i Sydgrønland fore-
kommende, blød Bjergart af graalig eller grøn-
lig Farve; den benyttedes tidligere af Grøn-
lænderne som Materiale til alle deres Koge-
kar etc., men efter at Metalkar er bievne mere
almindelige hos dem, bruges den hovedsagelig
kun til Fremstilling af de hos Grønlænderne
benyttede Tranlamper.
Vægte til Vejning af faste Stoffer udføres i
en Mængde forskellige Konstruktioner efter
det Brug, der skal gøres af dem, og efter den
Nøjagtighed, der udkræves ved Vejningen. De
almindelige Balancevægte er enten en-
1« _ _ 1 X T ..i . 1 Jl _ _ 0 _ 1
Midten let bevægelig ophængt Balance eller
Bjælke, ved hvis Ender Skaalene er ophængte,
eller de kan være sammensatte, saaledes at
Skaalene er forbundne med hinanden ikke ved
en enkelt Balance men ved et System af Vægt-
stænger. Saadanne Vægte kan attter være
ligearmede som de almindelige Standvægte,
ved hvilke Skaalene er anbragte ovenover
Vægtstængerne, eller de kan være uligear-
mede, idet man herved benytter sig af det For-
hold, at en vis Vægt kan holde Ligevægt mod
en lige saa mange Gange tungere Byrde, som
Længden af den Vægtstangsarm, paa hvilken
Vægten virker, er større end den Vægtstangs-
arm, paa hvilken Byrden virker. Dette har na-
turligvis Betydning ved Vejning af særlig tunge
Genstande, og man benytter af saadanne Vægte
baade Decimalvægte og C en t e s im al-
væg t e, ved hvilke de paalagte Vægtlodder
kan veje henholdsvis 10 eller 100 Gange min-
dre end det Legeme, der skal vejes. Saadanne
Vægte kan selvfølgelig af praktiske Grunde ikke
konstrueres som usammensatte Balancevægte,
da derved den ene Vægtstangsarm vilde blive
altfor lang, og det er derfor, man erstatter denne
ene Arm med et System af sammensatte Vægt-
stænger. Herhen hører bl. a. de s. k. B r o-
vægte til Vejning af Vogne o. 1., der sædvan-
lig konstrueres som Centesimalvægte. Vægte
med Løbevægt er uligearmede Balancevægte,
ved hvilke den ene Skaal er erstattet af et
Vægtlod, der kan flyttes frem og tilbage paa
den længste Vægtstangsarm, som er forsynet
med en Inddeling, der ligefrem angiver, hvil-
ken Værdi Skydevægten har, naar den staar
ved en at disse Inddelinger. Dette System an-
vendes ved den almindelige B i s m e r og
kombineres ogsaa ofte med Brovægte. F i e-
dervægte er saaledes indrettede, at Byr-
den enten ophænges i en Krog eller lægges
paa en Skaal, der paavirker en Fjeder hen-
holdsvis til Strækning eller Sammentrykning,
idet Bevægelsen fra Fjederen enten direkte
eller ved Hjælp af en Tandstang og et Tand-
hjul paavirker en Viser, der glider op og ned
ad eller drejer sig henover en inddelt Skala.
Saadanne Vægte er nemme og hurtige at be-
nytte, men taber temmelig hurtigt deres Nøj-
agtighed, idet Fjederen efterhaanden mister
Mgét af sin Elasticitet, hvorved Inddelingen
bliver urigtig. Man har ogsaa konstrueret
1 med en uligearmet Vægtstang, hvis
"] længste Arm er belastet og ender med en
Spids, der peger paa en inddelt Cirkelbue, saa-
ledes at den, naar ingen Vægt er ophængt Daa
den ene Arm, viser paa 0, medens den bevæ-
ger sig et større eller mindre Stykke hen over
Inddelingen, naar der paa den anden Arm op-
hænges en større eller mindre Vægt. Der er
lier kun angivet Principerne for de sædvan-
ligst benyttede Former af Vægte, men disse
kan selvfølgelig varieres paa mange Maader.
Vægtfylde se A r æ o m e.t e r.
Værk er gammel opplukket Tovværk, af
hvilket det tjærede navnlig anvendes til Kal-
fatring af Skibe, medens det utjærede benyt-
tes som Blaar.
Værkbly se B 1 y.
Værken er den norske Benævnelse for
Hvergarn (s. d.).
Værn se B r ems eb y Id.
Væselskind se Hermelinskind.
-------------------------------------------------------------------- Vævning bruges i daglig Tale ofte som Be-
talte, ligearmede Vægte, bestaaende af en ved' tegnelse for enhver Fremstilling af Tøjer, saa-
Meyers Vareleksikon.------------------66
kulde-
bruges