Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Vævning 1042 Vævning l.edes at man da herunder indbefatter saavel Fremstilling af Trikotvarer som Bobinet og egentlig vævede Tøjer. Men medens man ved Fremstillingen af Trikot (s. d.) kun arbejder med et Traadsystem og ved Fremstilling af Bobinet (s. d.) med tre Traadsystemer, frem- stilles de egentlig vævede Stoffer ved Hjælp af to Traadsystemer: Kædegarn eller Rending og Islæt, norsk: Væft, der OTm Flg. 484. I.ærredsvævning, a er Kædetraadene, b Islættraaden. ved krydser hinanden under rette Vinkler. Kæden holdes herved udspændt i Tøjets Længderet- ning, medens Islætten løber paa tværs af Tøjet, idet den paa forskellig Maade snor sig op og ned mellem de enkelte Kædetraade og derved binder det hele sammen. Et Eksempel paa den simpleste Slags Vævning, den s. k. Lær- redsvævning, ved hvilken Islætten afvekslende løber over og under Kædetraaden, er vist paa Fig. 484. Det Garn, der skal benyttes til Vævningen, maa først forberedes hertil, hvilket for Kæ- dens Vedkommende sker paa den Maade, at den oprulles paa Bobiner, af hvilke et tilstræk- keligt Antal anbringes i store Stativer, fra hvilke de enkelte Traade omhyggeligt adskilte ledes til en s. k. Skæremølle, hvor de afmaa- les og afskæres i den rette Længde, hvorefter de oprulles paa en Valse, den s. k. Kædebom. For at Kæden skal faa en større Styrke, Stiv- hed og Qlathed, bliver den, dersom den er af Uld, limet med tyndt Limvand, eller, dersom den er af Bomuld eller Hørgarn, slettet med Stivelseklister, ofte under Tilsætning af Sæbe og Voks. Islætten bliver opvundet paa Spo- ler. som derefter anbringes i de s. k. Skytter, se Fig. 485, der er saaledes indrettede, at de let kan slaas igennem Kæden i dennes hele Bredde. Hvorledes selve Vævningen foregaar, ses lettest ved Betragtning af Fig. 486, der ske- matisk viser en Haandvævestol. I denne er 1 Kædebommen, fra hvilken Kæden, a, er ført over en eller flere Strammeruller, 2, der kan svinge noget frem og tilbage, saaledes at de holder Kædetraadene stramme. Herfra føres Kæden videre over Skillestokken, 3, der tjener til at holde de enkelte Traade noget ud fra hverandre, saaledes at man f. Eks. let kan faa fat paa en enkelt Traad, dersom den skulde briste, og herfra føres Traadene videre til Skafterne, 6. Ved Vævningen af det s. k. to- skaftede Tøj, Lærred, Klæde m. m. haves kun to saadanne Skafter; ved Fremstillingen af forskellige andre Tøjer benyttes flere. Et Skaft bestaar af to vandrette Stok- ke, 6, mellem hvilke er anbragt en Mængde lodrette Traade, 5, de s. k. Syller, af hvilke hver paa Mid- ten har et Øje, 4, gennem hvilket en af Kædens Traade er ført, saa- ledes at hver anden Kædetraad er ført gennem et Øje i det ene Skaft, hver anden gennem et Øje i det andet, naar det er den almindelige Lærredsvævning, der skal udføres. Skafterne er foroven ophængte i Snore, der er førte over Ruller eller ved Hjælp af Vægtstænger forbundne med hinanden og med to nedenunder Væven anbragte Traad, de s. k. Skamler, saaledes at man, naar man træder den ene Skammel, løfter det tilsvarende Skaft, medens det andet Skaft samtidig gaar lende at træde man altsaa at delte, som Figuren viser, saa ledes at hver anden Kædetraad løftes, hver anden sænkes, hvor- ned. Ved afveks- Skamlerne opnaar faa Kædetraadcne saa- der dannes en Aabning, ind gennem hvilken Skytten med Islætten kan føres. Naar Islætten er ført igennem, trædes den an- Fig. 485. A—D forskellige Former af Skytter, E Tværsnit af C. a de metalbeslaaede Spidser, o og c Islætten, d Stram- mefjedre, r Løberuller. den Skammel, saaledes at de Kædetraade, der før var sænkede, nu løftes og omvendt, og Islætten slaas nu igennem fra den anden Side, saaledes at den denne Gang kommer til at løbe over de Kædetraade, som den før ’øb