Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Zacadilla 1047 / Zink Yucca. Bladtrævlerne af Y. g 1 o r i o s a, se Fig. 490, der stammer fra Nordamerika og dyrkes i Ostindien, er meget fine, 0,007—0,02, oftest 0,01 mm tykke og hai\kun et ganske smalt Hulrum og et skarpkantet, polyganalt Tværsnit. Længden varierer fra 0,5 tiPbiftm:' tes derfor paa samme Maade som Kvillajabark. Zacadilla se Karmin. Zacatongræs. Epicampes macroura, er et i Kalifornien og Mexiko voksende Græs, hvis Rødder benyttes til Børster og udføres fra Mexiko. Selve Straaet bruges til Papirstof paa samme Maade som Esparto. Zak er et hollandsk Kornmaal = 1 hl, smign. Korn. Zalil kaldes de tørrede blaa Blomster af en Art Ridderspore, Delphinum Zalil, der dyrkes i Persien og Afganistan, hvorfra de undertiden udføres til Farveribrug. Zambara er den italienske Benævnelse paa Agavatrævler. Zambesi-Indigoblaat R er et Azofarvestof, der gaar i Handelen som et mørkviolet Pulver, der er opløseligt i Vand med sortviolet Farve, og som paa ubejdset Bomuld frembringer en svagt rødlig mørkeblaa Farve, der er meget vaske- og syreægte. Zambesisort se D i a m i n s o r t Ro. Zanella er et atlasvævet Stof enten med Bomuldskæde og Kamuldsislæt eller sjældnere helt af Bomuld, der benyttes til For i Herretøj, til Paraplyovertræk o. a. Zaponlak se Celluloid. Zebratræ, Cartantræ. bruges dels som Betegnelse for de forskellige Slags Palme- træ, dels for Vedet af Centrolobium robus turn og Omphalobium L am- be r t i i fra Guayana. Det er kanelbrunt, viser paa et Tværsnit lyse Punkter og enkelte mør- kere Striber, er paa et Længdesnit glinsende med mørke Længdestriber, haardt, temmelig tungt (dog lettere end Vand), temmelig let spalteligt og har en svag aromatisk Lugt. Det anvendes navnlig til Finerer. Zedoarrod. Rhi zo m a ell. Radix Z e do- ar iæ, er Rodstokken af den paa Ceylon og i Egnen omkring Bombay dyrkede Curcuma Z edoar iæ af Krydderurternes Familie. Den kommer i Handelen skaaren i kredsrunde Tværskiver, indtil 4 cm brede og 1 cm tykke, sjældnere forhandles den i hel Tilstand. Den er udvendig graabrun, indvendig lysegraa, lugter og smager bittert krydret, lidt kamfer- agtigt og indeholder indtil henimod 50 % Sti- velse samt æterisk Olie og Ekstraktivstoffer. Den anvendes til Fremstilling af aromatiske Tinkturer, Bitter og Likører. Zefyrgarn se Berlinergarn. Zellenberg se Elsasservine. Zenit se E o n i t. Zeoliter er Fællesnavn for en Gruppe af sædvanlig vel krystalliserede, oftest hvide Mineraler, som navnlig i rigelig Grad forekom- mer paa Island og Færøerne og i andre vul- kanske Lande. Navnet, som kunde oversættes ved »Kogesten«, sigter til den Egenskab ved disse Mineraler, at de skummer, naar de smel- ter. I kemisk Henseende staar de Plagioklas (se Feldspat) nær, idet de er Silikater af Alu- Bladtrævlerne af Y. fil am en t o s a og Y. a 1 o i f o 1 i a fra det sydlige Nordamerika be- nyttes til Rebslagerarbejde. Stammetrævlerne af flere Arter benyttes til Papirstof. Roden af de fleste Sorter indeholder Saponin og benyt- ium, KaldiWn og Natrium samt med et be- Higt-.Indhold af Vand, hvoraf en Del er alvand, medens en stor Del er kemisk i. Som Følge af dette Vandindhold bun er deres Haardhed temmelig ringe (3,5—5). og Vægtfylden ligesaa (sædvanlig 2,2). Den Let- hed, hvormed Zeoliterne sønderdeles og dan- nes paany, giver dem en stor Betydning for Stofvekslingen i Agerjorden, men som selv- stændige Mineraler har de iøvrigt ingen prak- tisk Betydning. Kunstig Zeolit se Per- mutit. Zephyr. Vapeur, kaldes forskellige meget fine, løst vævede, musselinagtige Bomuldsstof- fer. Zibet. Z i b e t h ’i m, er en salveagtig, gul til brunliggul Masse med en ejendommelig stærk, moskusagtig og ammoniakalsk Lugt. Den faas af forskellige Arter Desmerkatte, navnlig af Viverra civetta fra Afrika og af V. Z i b e t h a fra Ostindien, Molukkerne og Fi- lippinerne, hos hvilke den udsondres i en tæt ved Tarmaabningen liggende udadtil aaben Sæk. Man holder dels Dyrene i Fangenskab og udskraber af og til den udsondrede Masse, dels opsamler man ogsaa denne paa Træer o. 1. St., hvor Dyrene efterhaanden stryger den af sig. Zibet er tungt opløselig i Alkohol, delvis opløselig i Æter men uopløselig i Vand og indeholder som væsentlige Bestanddele æterisk Olie, Fedt or Harpiks. Den har tid- ligere fundet Anvendelse i Medicinen som ner- vestyrkende og krampestillende Middel, men benyttes nu kim i ringe Mængde i Parfumeriet. Zimmer bruges i Skindhandelen som Be- tegnelse for et Antal af 40 Stykker. Zincum er den latinske Betegnelse for Zink, f. Eks. Z. aceticum = Zinkacetat o. s. v. Zink, Zincum, er et Metal, der i Naturen forekommer i forskellige Mineraler og navnlig vindes af Kiselzink (s. d.). Zinkblende (se Blende), Zinkspat (s. d.) og af forskellige Sor- ter Svovlkis. Af en stærk zinkholdig Svovl- kis, der ikke egner sig til Benyttelse i Svovl- syrefabrikkerne, udvindes Zinken ved Ristning og Ekstraktion med Saltsyre, hvorved man faar en Opløsning af Zinkklorid, som ved Elek- trolysering giver en meget ren Zink. I langt større Mængde, men i mindre ren Tilstand, faas det ved Ophedning af Zinkoxyd med Kul i lukkede Beholdere ved en Temperatur af 12—1300°, hvorved det metalliske Zink for- flygtiges og opsamles. Kiselzink kan uden vi- dere Forarbejdelse oparbejdes paa' denne Maade, medens Zinkspat og Zinkblende først maa ristes, saaledes at Zinken omdannes til Zinkoxyd. Den ved Destillationen fremstillede R a az in k indeholder sædvanlig Bly, Jærn, Arsen og andre Forureninger, der tildels kan fjærnes ved en Raffinering, der bestaar i, at man omsmelter Zinken og lader den staa no-