Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Zink 1048 Zinkgraat gen Tid ved høj Varme, hvorved en Del af Metallerne tilligemed noget af Zinken oxyde- res og samler sig paa Overfladen af den smel- tede Masse som den s. k. Zink a ske, der kan skummes af, medens de tungere Metaller, som Bly og Jærn, tildels legerede med Zink, synker til Bunds. Arsenet kan fjærnes, naar man i den smeltede Zink neddypper vandfrit Magniumklorid, idet Arsenet da forflygtiges som Arsenklorid. Heller ikke i saaledes raffi- neret Tilstand .er Handelszinken fuldstændig len, men indeholder sædvanlig kun c. 97—99,5 % Zink, medens Urenhederne udgøres af Kul- stof, Bly, Arsen, Jærn o. a. Da de fleste Zink- malme indeholder Kadmium (s. d.), vindes dette sædvanlig sammen med Zinken af det først overdestillerede, der indeholder Zink- oxyd og Kadmiumoxyd. Den rene Zink har en blaalighvid Farve og en stærk Metalglans, en krystallinsk Struktur og er ved almindelig Temperatur temmelig skør, men kan dog udvalses og bliver derved smidigere. Naar den opvarmes til 120—150°, bliver den fuldstændig smidig, saaledes at den let kan udvalses til Blik og ogsaa trækkes til Traad. Ved 200° bliver den saa skør, at den kan pulveriseres, og naar den opvarmes til hvormed Zinken kan smeltes og støbes, an- vendes den endvidere til Fremstilling af en Mængde mindre Genstande, saasom Lampe- fødder o. 1., til Elektroder i galvaniske Elemen- ter o. a., og da den som nævnt kun angribes ganske overfladisk af Luften, finder den i Form af Blik en stor Anvendelse til Tagdækning (bl. a. i Form af Bølgeblik), til Tagrender, Nedløbsrender o. 1. samt til Forzinkning af Jærn (»galvaniseret J æ r n«). Endvidere benyttes Zink til Fremstilling af Badekar, Spande o. 1., til Klicheer i Reproduktionsan- stalter (Zinkætsning) og til Fremstilling af for- skellige Zinkpræparater. Den ved Zinkstøbningen og Omsmeltningen af Zink fremkomne Zinkaske, der foruden Urenheder og Zinkoxyd sædvanlig indeholder en Del metallisk Zink, anvendes til fornyet Fremstilling af Zink. Den aarlige Produktion af Zink vil ses af foranstaaehde Tabel. Før Krigen indførte Danmark c. 1030 t raa og c. 2100 t bearbejdet Zink og udførte c. 200 t. ■— Norge indførte c. 9300 t raa og c. 1550 t bearbejdet Zink og udførte c. 8700' t raa Zink. — Sverige indførte c. 6300 t raa og c. 65 t bearbejdet og udførte c. 3950 t raa og c. 1 t bearbejdet Zink. Oversigt over Produktionen af Zink i de forskellige Lande. 1891—95 1899 1902 1908 1912 Tyskland 143 222 153 155 174 927 216 876 271 064 Forenede Stater N. A 71 923 117 644 143 552 189 941 314 512 Belgien 95 583 122 843 124 780 165 019 200 198 Frankrig 22 242 39 274 36 282 49 462 72 161 Storbritannien og Irland 30 475 32 222 40 244 54 473 57 231 Rusland 4 525 6 331 8 280 8 839 8 763 Østerriff 5 876 7 192 8 309 12 761 19 604 c • s Spanien 5 643 6 184 5 569 6 357 andre Lande 1 115 10 435 379 489 484 845 541 943 722 100 977 900 420°, smelter den og fordamper ved lys Rød- glødhede. I tør Luft og i luftfrit Vand holder Zink sig godt, men i almindelig fugtig Luft mi- ster den sin Metalglans og bliver graa, idet den overtrækkes med et tyndt Lag af en Blan- ding af Zinkoxyd og Zinkkarbonat, hvilket Lag beskytter de underliggende Metal mod at an- gribes. Sker Ophedningen over Smeltepunk- tet under Luftens Adgang, forbrænder Zinken med et hvidt Lys til Zinkoxyd. I fortyndede Syrer og i Opløsninger af Alkalier opløser Zink sig let under Udvikling af Brint. Vægt- fylden er 6,8, Haardheden noget større end Tins, og Styrken ikke synderlig stor, for støbt Zink c. 2 kg pr. mm 2. Zink anvendes navnlig til Fremstilling af for- skellige Legeringer, saasom med Kobber, se Messing, med Kobber og Nikkel, se N y- s ø 1 v, til A n t i f r i k t i o n s m e t a 1 (s. d.) og Deltametal (s. d.). Til Fremstilling af sidstnævnte benytter man navnlig den s. k. H a a r d z ink, en Legering af Zink med ind- til 6 % Jærn, som f. Eks. dannes, naar Zink i længere Tid holdes smeltet i Berøring med Jærn, som Tilfældet er i Galvaniseringsanstal- terne, og som iøvrigt paa Grund af sin store Skørhed ikke finder nogen Anvendelse. Og- saa i mange Slags Bronze indgaar Zink i ringe Mængde. Paa Grund af den Lethed, Zinkacetat, Eddikesurt Zink, Ace- t a s zincicus, Zincum aceticum, fremstilles ved Opløsning af Zinkhvidt i Ed- dikesyre eller ved Sammenblanding af Opløs- ninger af Blysukker og af Zinksulfat, Fraskil- ning af det udfældede Blysulfat og Inddamp- ning af Opløsningen til krystallisation. Det faas derved som hvide, perlemorsglinsende Krystalblade, der forvitret ved Henliggen i Luften, og som er let opløselige i Vand. Det benyttes en Del i Medicinen. Zinkaske se Z i n k. Zinkblende se Blende. Zinkblomster se Zinkoxyd. Zinkcyanid. Cyan zink, Cyanetum zincicum, udfældes ved Sammenblanding af Opløsninger af Zinksulfat og Kaliumcyanid oj? danner et hvidt i Vand uopløseligt Pulver, der har haft medicinsk Anvendelse. Zinkgraat, Stengraat, Perlegraat, er en Blanding af Zinkoxyd og Kønrøg eller bestaar af Zinkhvidt, som ved Fremstillingen er kommet til at indeholde Zinkstøv, og benyt- tes som Malerfarve. Den er temmelig hold- bar og bliver ligesom andre Zinkfarver ikke mørkere, selv om den udsættes for Indvirk- ning af svovlbrinteholdig Luft, en Egenskab, hvorved alle Zinkfarver i mange Tilfælde har et Fortrin fremfor Blyfarver.