Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Æggehvidestoffer 1054 Ælm ældre, bliver de ogsaa oaa Grund af Fordamp- ning at Vandet i det indre mindre vægtfyldige, og dersom man derfor lægger Æg i en Salt- opløsning af omtrent 120 g pr. 1, vil de friske Æg synke til Bunds i denne, medens gamle Æg svømmer ovenpaa. Friske Æg har sæd- vanlig en Vægtfylde = 1,0784—1,0942, gen- nemsnitlig 1,08. Ved Opbevaring i c. 3 Uger aftager Vægtfylden som Regel til 1,05, og Æg med en saadan eller lavere Vægtfylde bør derfor ikke anvendes til yderligere Opbeva- ring eller Konservering. Handelen med Æg foregaar dels indenfor Landene selv ved Forsendelse fra Landet t;l Byerne, dels som international Handel ved en Udførsel, der for Skandinaviens Vedkommen- de navnlig bestaar i en, dog ikke særlig bety- delig Udførsel af Æg fra Sverige til Danmark, en meget ringe Udførsel af Æg fra Danmark til Norge og en meget betydelig Udførsel fra Danmark til England, navnlig til Newcastle og Manchester. Til denne Udførsel pakkes Æg- gene sædvanlig i Kasser paa 1440 Stkr., idet man som Pakningsmateriale anvender Træuld eller Halm. Æggene bør ikke være altfor store, men skal indenfor hver Kasse være saa vidt mulig af en og samme Størrelse, hvor- for en omhyggelig Sortering, sædvanlig i 3—4 Størrelser, er af stor Betydning. Det er tillige af stor Vigtighed, at Æggene har solide Skal-. ler, da der ellers let indtræder en betydelig Brækage, og det er derfor nødvendigt ved Produktion af Æg til Eksport at give Hønsene en rigelig Tilsætning af Kalk til deres Foder. < Herved opnaas tillige en Vægtforøgelse for hvert enkelt Æg. Danmarks Eksport til Eng- land har, som det vil ses af nedenstaaende Oversigt, været i stadig Stigning og andrager nn omkring 6 % af hele Englands Forbrug og omtrent 16 % af dets Indførsel, der aarligt beløber sig til c. 100 Mill. Snese. Danmark indførte før Krigen c. 1,3 Mill. Snese Æg og udførte c. 21,8 Mill. Snese, hvoraf 20,7 til Storbritannien. Danmarks Over- skudsudførsel har i de senere Aar andraget: 1880 ............ 1,91 Millioner Snese 1882 ............. 2,27 — — 1886 ............. 4,55 — — 1891 ............. 6,08 — 1896 ............. 8,45 — - 1900 ............ 14,83 — — 1901 ............ 16,99 - 1902 ............ 19,09 — — 1903 ............ 19,97 — — 1904 ............ 17,82 — — 1905 ............ 17,30 — — 1906 ............ 16,71 — — 1910............. 19,21 1911............. 20,19 — — 1912............. 17,88 — — 1913 ............ 20,50 — — Norge indførte c. 300 t og S v e r i g e ind- førte c. 2,6 Mill. Snese og udførte c. 2,5 Mill. Snese. Æggehvidestoffer, Proteinstoffer, kal- des en stor Gruppe af kvælstofholdige Stof- fer, der er almindeligt udbredte i Dyre- og Planteverdenen, og til hvilke bl. a. hører A1- b u m i n (s. d.), Gluten (s. d.), Kasein (s. d.) og Pl ante album in er (s. d.). I daglig Tale anvendes sædvanlig Benævnelsen Æggehvide ensbetydende med Albumin. Æggeolie 1) Oleon ovorum, er en fed Olie, der faas ved Udpresning eller Ekstrak- tion af haardkogte Æggeblommer, og som er gul eller rødliggul, tykflydende og lugtløs og ved Afkøling til +4° stivner til en kornet Masse. Den havde tidligere nogen Anvendelse i Medicinen. 2) I daglig Tale Benævnelse for en Blan- ding af Linolie og Kalkvand, der benyttes som Middel mod Brandsaar. Ægteblaat se I n d u 1 i n e r og M e 1 d o 1 a- b 1 a a t. Ægtegrønt seMalakitgrøntogSolid- grønt o. Ægtegult se S y r e g u 11. Ægteponceau se Croceinskar lagen. Ægterødt. Rocellin, R au r a ci enn e, C e r a s i n e, er et Azofarvestof, der gaar i Handelen i Form af brune Krystalnaale, der er tungt opløselige i koldt Vand, let opløselige i varmt Vand med en brunrød Farve. Det er et meget lysægte Farvestof, der benyttes til Rødfarvning af Uld. Ægteskarlagen se Crocein skarlagen. Ægtesort B er et Tjærefarvestof, der gaar i Handelen som en sortblaa Dej, der er uop- løselig i Vand og Alkohol og som øaa ubejdset Bomuld frembringer en meget ægte sort Farve. Det kommer ogsaa i Handelen under Navn af Æ g t e s o rt B S, der dannes ved Indvirkning af Alkalier og gaar i Handelen som en blaa- sort Dej, der er opløselig i Vand med violet Farve. Denne kan allerede i Kulden farve Bomuld og Silke ægte sort. Ægtesyreblaat se V i o 1 a m i n. Ægtesyreviolet er et Tjærestof, der gaar i Handelen som et graat Pulver, der opløses i Vand med rødviolet Farve, og som bruges til at farve Uld violetblaa. Ægteuldblaat er et Tjærefarvestof. der gaar i Handelen som et mørkeblaat Pulver, der er opløseligt i Vand med blaa Farve og bruges til Blaafarvning af Uld. se E 1. Ælm, Aim, Elm, Ypern (Ulme ell. Rfi- st er; Elm; Orme; Ulmus), er en Slægt af den til de nældeblomstrede hørende Ælme- familie, sædvanlig temmelig høje Træer med afvekslende, i to Rækker staaende, usymme- Fig. 491. Tværsnit af Ælmetræ. friske, enkelt- eller dobbeltsavtandede, kort- stilkede, sædvanlig meget ru Blade, i Dusk siddende Blomster og nøddeagtige, af en stor tynd Vinge helt omgivne Frugter. Af flere Ar- ter benyttes Vedet, der har en temmelig bred. 10—-20 Aarringe omfattende Splint, som i frisk Tilstand er gullighvid, men udsat for Luften efterhaanden bliver brunlig eller rødlig, og et lysebrunt til chokoladebrunt Kærneved. raa et Tværsnit ses Ringe af temmelig store og talrige Porer, mellem hvilke de andre smal- I lere Kar viser sig i Form af lyse, oftest bøls?e"