Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Æggehvidestoffer
1054
Ælm
ældre, bliver de ogsaa oaa Grund af Fordamp-
ning at Vandet i det indre mindre vægtfyldige,
og dersom man derfor lægger Æg i en Salt-
opløsning af omtrent 120 g pr. 1, vil de friske
Æg synke til Bunds i denne, medens gamle
Æg svømmer ovenpaa. Friske Æg har sæd-
vanlig en Vægtfylde = 1,0784—1,0942, gen-
nemsnitlig 1,08. Ved Opbevaring i c. 3 Uger
aftager Vægtfylden som Regel til 1,05, og Æg
med en saadan eller lavere Vægtfylde bør
derfor ikke anvendes til yderligere Opbeva-
ring eller Konservering.
Handelen med Æg foregaar dels indenfor
Landene selv ved Forsendelse fra Landet t;l
Byerne, dels som international Handel ved en
Udførsel, der for Skandinaviens Vedkommen-
de navnlig bestaar i en, dog ikke særlig bety-
delig Udførsel af Æg fra Sverige til Danmark,
en meget ringe Udførsel af Æg fra Danmark
til Norge og en meget betydelig Udførsel fra
Danmark til England, navnlig til Newcastle og
Manchester. Til denne Udførsel pakkes Æg-
gene sædvanlig i Kasser paa 1440 Stkr., idet
man som Pakningsmateriale anvender Træuld
eller Halm. Æggene bør ikke være altfor
store, men skal indenfor hver Kasse være
saa vidt mulig af en og samme Størrelse, hvor-
for en omhyggelig Sortering, sædvanlig i 3—4
Størrelser, er af stor Betydning. Det er tillige
af stor Vigtighed, at Æggene har solide Skal-.
ler, da der ellers let indtræder en betydelig
Brækage, og det er derfor nødvendigt ved
Produktion af Æg til Eksport at give Hønsene
en rigelig Tilsætning af Kalk til deres Foder. <
Herved opnaas tillige en Vægtforøgelse for
hvert enkelt Æg. Danmarks Eksport til Eng-
land har, som det vil ses af nedenstaaende
Oversigt, været i stadig Stigning og andrager
nn omkring 6 % af hele Englands Forbrug og
omtrent 16 % af dets Indførsel, der aarligt
beløber sig til c. 100 Mill. Snese.
Danmark indførte før Krigen c. 1,3 Mill.
Snese Æg og udførte c. 21,8 Mill. Snese,
hvoraf 20,7 til Storbritannien. Danmarks Over-
skudsudførsel har i de senere Aar andraget:
1880 ............ 1,91 Millioner Snese
1882 ............. 2,27 — —
1886 ............. 4,55 — —
1891 ............. 6,08 —
1896 ............. 8,45 — -
1900 ............ 14,83 — —
1901 ............ 16,99 -
1902 ............ 19,09 — —
1903 ............ 19,97 — —
1904 ............ 17,82 — —
1905 ............ 17,30 — —
1906 ............ 16,71 — —
1910............. 19,21
1911............. 20,19 — —
1912............. 17,88 — —
1913 ............ 20,50 — —
Norge indførte c. 300 t og S v e r i g e ind-
førte c. 2,6 Mill. Snese og udførte c. 2,5 Mill.
Snese.
Æggehvidestoffer, Proteinstoffer, kal-
des en stor Gruppe af kvælstofholdige Stof-
fer, der er almindeligt udbredte i Dyre- og
Planteverdenen, og til hvilke bl. a. hører A1-
b u m i n (s. d.), Gluten (s. d.), Kasein
(s. d.) og Pl ante album in er (s. d.). I
daglig Tale anvendes sædvanlig Benævnelsen
Æggehvide ensbetydende med Albumin.
Æggeolie 1) Oleon ovorum, er en fed
Olie, der faas ved Udpresning eller Ekstrak-
tion af haardkogte Æggeblommer, og som er
gul eller rødliggul, tykflydende og lugtløs og
ved Afkøling til +4° stivner til en kornet
Masse. Den havde tidligere nogen Anvendelse
i Medicinen.
2) I daglig Tale Benævnelse for en Blan-
ding af Linolie og Kalkvand, der benyttes som
Middel mod Brandsaar.
Ægteblaat se I n d u 1 i n e r og M e 1 d o 1 a-
b 1 a a t.
Ægtegrønt seMalakitgrøntogSolid-
grønt o.
Ægtegult se S y r e g u 11.
Ægteponceau se Croceinskar lagen.
Ægterødt. Rocellin, R au r a ci enn e,
C e r a s i n e, er et Azofarvestof, der gaar i
Handelen i Form af brune Krystalnaale, der
er tungt opløselige i koldt Vand, let opløselige
i varmt Vand med en brunrød Farve. Det er
et meget lysægte Farvestof, der benyttes til
Rødfarvning af Uld.
Ægteskarlagen se Crocein skarlagen.
Ægtesort B er et Tjærefarvestof, der gaar
i Handelen som en sortblaa Dej, der er uop-
løselig i Vand og Alkohol og som øaa ubejdset
Bomuld frembringer en meget ægte sort Farve.
Det kommer ogsaa i Handelen under Navn af
Æ g t e s o rt B S, der dannes ved Indvirkning
af Alkalier og gaar i Handelen som en blaa-
sort Dej, der er opløselig i Vand med violet
Farve. Denne kan allerede i Kulden farve
Bomuld og Silke ægte sort.
Ægtesyreblaat se V i o 1 a m i n.
Ægtesyreviolet er et Tjærestof, der gaar i
Handelen som et graat Pulver, der opløses i
Vand med rødviolet Farve, og som bruges til
at farve Uld violetblaa.
Ægteuldblaat er et Tjærefarvestof. der gaar
i Handelen som et mørkeblaat Pulver, der er
opløseligt i Vand med blaa Farve og bruges
til Blaafarvning af Uld.
se E 1.
Ælm, Aim, Elm, Ypern (Ulme ell. Rfi-
st er; Elm; Orme; Ulmus), er en Slægt
af den til de nældeblomstrede hørende Ælme-
familie, sædvanlig temmelig høje Træer med
afvekslende, i to Rækker staaende, usymme-
Fig. 491. Tværsnit af Ælmetræ.
friske, enkelt- eller dobbeltsavtandede, kort-
stilkede, sædvanlig meget ru Blade, i Dusk
siddende Blomster og nøddeagtige, af en stor
tynd Vinge helt omgivne Frugter. Af flere Ar-
ter benyttes Vedet, der har en temmelig bred.
10—-20 Aarringe omfattende Splint, som i frisk
Tilstand er gullighvid, men udsat for Luften
efterhaanden bliver brunlig eller rødlig, og et
lysebrunt til chokoladebrunt Kærneved. raa
et Tværsnit ses Ringe af temmelig store og
talrige Porer, mellem hvilke de andre smal-
I lere Kar viser sig i Form af lyse, oftest bøls?e"