Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Ønantæter 1062 Østrigske Vine kan tillige tage Hensyn til Indholdet af Alko- hol, idet man som i Danmark kun beskatter 01, der indeholder mere end 2,25 % Alkohol, medens alt 01, der indeholder mindre Alkohol, er fritaget for Skat. Før Krigen indførte Danmark c. 3 t paa Flasker og c. 80 t paa Fustager og udførte c. 4000 t og c. 300 t. —- Norge indførte c. 250 hl paa Flasker og c. 1900 hl paa Fustager og udførte ialt c. 5100 hl. — Sverige indførte c. 550 hl paa Fla_sker og c. 300 t paa Fustager og udførte c. 250 hl og c. 30 t. Danmarks Tilvirkning af skattepligtigt 01 har i de sidste 13 Aar andraget: Tusind I Antal Hektoliter Bryggerier 1892 ............. 773 43 1900............. 1093 45 1905 951 42 1910............. 1074 37 1913 971 36 1914 1027 36 1915 1077 35 Af skattefrit 01 produceredes: Tusind I Antal Hektoliter Bryggerier 1892............. 1259 306 1900............. 1563 .382 1905 1669 379 1910 ............ 1553 369 1913 1495 334 1914 1500 327 1915 1348 327 Ncdenstaaende Oversigt over Produktionen i Norge er beregnet ud fra den anvendte Maltmængde, idet Norge har Maltskat, ikke Ølskat Produktionen maa dog have været no- get større end angivet, da der produceres en Del Ølsorter, som er svagere indbryggede end Lagerøllet, der er lagt til Grund for Bereg- ningen. Produktionen androg: 1893 423 705 hl 1894 405 736 - 1895 ........... 365 170 - 1900 ........... 498 461 - 1906.. .......... 425 952 - 1910 ........... 462 275 - 1912 ........... 528 770 - Ønantæter se Kognaksolie. Øre, islandsk: Aur, er en Underafdeling i det skandinaviske Møntsystem = 0,01 Krone. Ørnetræ se A1 o é t r æ. Ørnevitriol. Betegnelse for A d m o n t e r- vitriol (s. d.). Østrigske Vine produceres i meget betyde- lig Mængde, c. 3,5 Mill, hl om Aaret, men i meget forskellig Kvalitet. I Bøhmen dyrkes navnlig Vine i Floddalene ved Elben, Moldau og Beraun. Særlig kan nævnes de hvide og røde E 1 b v i n e, af hvilke M el niker, Czer- uosecker, Berckowicer og Au s s i- r e r i gode Aargange er fyldige, fyrige Vine. De forbruges hovedsagelig i Landet selv og udføres kun sjældent, hvad der ogsaa gælder om de m a h r i s k e Vine, der navnlig er Hvid- vine. og af hvilke særlig kan nævnes Zu- cker h a n d l e t og Rausenbrucker. Vine fra N e d r e ø s t r i g er gode, fyldige, oftest hvide, sjældnere røde Vine, der hurtigt bliver modne, og som kan taale en lang Lag- ring. Der produceres gennemsnitlig c. 800 000 hl aarligt. Rødvin dyrkes i større Udstræk- ning ved Voslau, hvorfra der i gode Aar- gange faas en overordentlig fin Sort, ligesom ogsaa undertiden fra Matzen og R e t z. Blandt de hvide Vine kan særlig nævnes de for deres fine Buket bekendte Klosterneu- burger, Weidlinger, Nuszberger, (iumpoldskirchener og Voslauer. Andre meget gode Hvidvine er R e t z e r, Må r k ens t e in er, Pfaffstettner, Retzbacher, Mailberger, Bisam- berger, Gr inz in g er o. fl. Vinene indde- les sædvanlig i Bjergvine — hvortil i Reglen regnes de ved Bredderne af Donau produce- rede — og Landvinene fra Briinnerstrasse. Førstnævnte er temmelig syrlige men med en meget stærk og fremtrædende Lugt og Smag, hvorfor de er meget søgte til Forskæring af andre Vine, navnlig af de lette, tynde og bil- lige. ungarske Hvidvine. Landvinene er tem- melig lette og har sædvanlig en mild, ikke særlig syrlig Smag. Vinene fra S t e i e r m a r k er mere syrlige men ogsaa stærkere end de foregaaende. Be- kendte Hvidvine er: Kumersberger, Nachtigaller, Jerusaiemer, Aller- heiljger, Kerschbacher, Jan i s eb- ber Rer, Kollo s er, ' Sauritscher. Stadtberger, Bacherer, Pickerer, Schmitzberger, Radiselber, W i ri- et ischhubeler, Gr oszsonntager etc., og gode Rødvine: Pickerer, Sausaler, Vinarier, Ritterberger etc. I gode Aargange produceres her ogsaa A u s b r u c h- v i n e, af hvilke særlig kan nævnes J erusa- lemer, Marburger, Kerschbacher o. fl. og navnlig den røde Qonowitzer, der er meget mørk, sød og fyrig. Mange af de hvide, steierske Vine benyttes iøvrigt til Fa- brikation af masserende Vine. Vinene fra K r a i n har kun ringe Betydning og er sædvanlig tynde, syrlige os ikke meget holdbare. Det bedste Vindistrikt er Wip- p a c h, hvorfra faas den sædvanlig meget sode, røde Oberfelder. Ty roler vinene fremstilles i meget gode Kvaliteter, saaledes den bekendte Aus- ■ bruehvin, Isera, Pasqualino. den hvide Te r lan er, Seeburger og den lyserøde , K a 11 e r n e r. Blandt de tyrolske Hvidvine findes undertiden meget gode Ausbruchvine. I den nedre Etschdal dyrkes navnlig Rødvine af italiensk Karakter. De sydtyrolske Vine udfø- res især til Schweiz, Sydtyskland og Frankrig, i hvor de navnlig benyttes til Forskæring, da de er mere stærkt farvede ok i det hele mere fyl- dige end de fleste franske, schweiziske og tv- ske Rødvine. I det hele producerer Tyrol aar- ligt c. 125 000 hl, hvoraf 100 000 hl Rødvin. Vinene fra Rhindalen i Vorarlberg er , lette, af middelmaadig Kvalitet og produceres kun i ringe Mængde. Vinene fra Kystlandet, navnlig fra I s t r i e n, Triest og G o r z, har en mere sydlig Ka- rakter, idet de bedre Hvidvine er guldgule og stærke, ikke syrlige, Rødvinene er meget mørktfarvede or 'noget stramme i Smagen. Hovedsagelig produceres Rødvine, hvoraf en meget ringe Del udføres over Triest.