Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Østers 1063 isters Dalmatinervinene har først i de se- nere Aar faaet nogen Betydning i det øvrige Europa, efter at man er begyndt at anvende mere Omhyggelighed paa Dyrkningen og Til- beredningen, og paa Grund af den fortrinlige Jordbund og Beliggenhed vil de ved rigtig Behandling sikkert kunne faa stor Udbredelse. Man skelner mellem de søde Vine, V i n i d o 1- c i, og de udgærede Vine, V i n i d u r i. Af de søde Vine kan navnlig fremhæves Moscato d i R o s a fra Zara, Maraschino fra Sebe- nico, den tokayeragtige Vugavao.fi. Af Rødvinene kan især fremhæves B1 a t i n e, Babic, Glavinusa, Modrovina, C la- vi n a c, Salona og Spalato. Angaaende de ungarske Vine (s. d.). Østers (Auster; Oyster; Huitre; østre a), er en Slægt af den til Muslingerne hørende Østersfamilie, særlig kendetegnet ved Manglen af Fod. Der kendes forskellige Arter, saaledes den almindelige Østers, O s t r e a e d u 1 i s, som lever i Atlanterhavet de tilstødende Have og Middelhavet, den portugisiske Østers, O. angulata, den ved Nordamerikas Østkyst levende O. v • r g i n i c a, den ved Stillehavskysten leven- de O. I u r i d u s o. fl. Østersen lever paa ind- til 40 m dybt Vand, hvor dens Næring bestaar af mikroskopiske Dyr og Planter i Vandet, som den ved en stadig Bevægelse af den med Fim- rehaar besatte Kapperand. »Skæget«, lader strømme ind mellem Skallerne. Den er meget følsom overfor Kulde, idet den kun nogle faa Oage kan udholde en Teperatur af 0 til -h 1 °, 02; den stiller ret store Fordringer til den Jordbund, til hvilken den er fastvokset, idet denne ikke maa indeholde fint Sand eller Ler- slam, der let vil kunne tildække og kvæle navnlig de unge Individer. Vandets Salthol- Jighed skal helst være betydelig, men Østersen kan dog trives i Vand, der ikke indeholder mere end 1,5 % Salt. Paa Grund af disse For- hold forekommer Østersen altid kolonivis paa Steder, der er gunstige for dens Trivsel, de s. k. Østersbanker. Østersens Æg udvik- les i Qællehulen, som Yngelen forlader i Juni August, naar den har naaet en Størrelse af 0.13—0,18 mm. Den har da to symmetriske Skaller og er forsynet med et saakaldet Seil ved hvis Hjælp den svømmer omkring i Van- det. Rimeligvis efter 8—10 Dages Forløb sæt- ter Dyret sig fast, dersom det træffer paa en passende Jordbund, og kan nu i Løbet af et Aar naa en Størrelse af 3 cm. Den senere Vækst foregaar meget langsomt, og alt efter Forholdene har Dyret efter 3—10 Aars Forløb naaet en Diameter af c. 9 cm, hvilket er den almindelige Størrelse for Markedsvaren. Fangsten af Østers foregaar paa forskellig Maade. Hvor Bankerne ligger tørre ved Eb- ben, opsamles de under denne, men ellers op- tages de med Skrabere, som enten føres med Haanden eller slæbes efter Ro- eller Sejlbaade. Østersbanker findes i Danmark navnlig i Limfjorden, hvor Østersen først viste sig efter Aggertungens Gennembrud i 1825, og paa en Strækning mellem Skagen og Hirtsholm, c. 4 —12 km fra Kysten (»Fladstrandsøsters«). Fi- skeriet tilhører Staten og bortforpagtes for en Sum, der i de senere Aar har udgjort c. 60 000 Kr. (i 1876—-81 240 000 Kr. aarlig). I Norge findes Østersbanker hist og her langs Kysten fra Kristianiafjord indtil Namsenfjord, men Fi- skeriet er ikke af stor Betydning (c. 250 hl til en Værdi af c. 6600 Kr.). I Sverige drives Østersfiskeriet ved Kysten af Bohuslån, hvor Østersbanker forekommer svdpaa indtil Orust og Tjorn, og andrager aarlig c. 60 000 Stkr. til en Værdi af 8000 Kr. De t y s k e Banker fin- des ved Slesvigs Vestkyst, hvor der aarlig fiskes c. 1,5 Mill. Stkr. I H o 11 a n d er Østers- fiskeriet nu indskrænket til Provinsen Zeeland, hvor Fiskeriet bortforpagtes af Staten for en Sum af 0,5 Mill. Kr. Af langt større Betydning end de her nævnte er Fiskerierne ved Frank- ri g s og Englands Kyster, hvor der lige- som i Zeeland og ved Ostravigstjernet paa Norges Sydkyst drives en rationel Avl af Østers. Avlen foregaar paa den Maade, at Ber, Risknipper o. 1., paa ter sig, hvorefter den ker, hvor der erfarings- t være gode Betingelser mange Steder, saaledes larennes og Whitstable, ’edningsparker. i hvilke i^lvvoksen Tilstand for y1§fr sig, at Smagen bii- sen har levet de sidste _____________________ikke for salt Vand; medens den som yngre helst skal have dybt og stærkt salt Vand. Den ejendommelige grønne Farve, som Østersene ofte faar i Fedningsparkerne, hidrører fra smaa grønne Alger, der findes i Kappen, Gællerne, Tarmen og Leveren, men som iøvrigt ikke har nogen Indflydelse paa Smagen. I Frankrig findes de betydeligste Banker ved Cancale, Auray, Pauillac, Teste de Buch, La Seyne, Marennes, La Tremblade, Havre, Granville, Tréguier og Vannes. Der fiskes aarligt c. 100—180 Mill Stkr. til en Værdi af c. 1—1,5 Mill. Kr. Ogsaa i Belgien, ved Ostende, findes store Fed- ningsparker, der er c. 2 m dybe, og som ved Sluser staar i Forbindelse med Havet; de be- nyttes til Opdrætning af engelske Østers. Ved Storbritannien findes dels Dybvandsban- ker i Kanalen udfor Grimsby og Arklow, dels Kystbanker ved Kent, Essex, i Thamesmundin- gen, ved Vest- og Sydkysten af England, i Clew bay. Sligo, Belfast o. fl. St. i Irland og i Loch Ryan og The Forth i Skotland. Mest be- kendte er Bankerne i Thamesmundingen, navn- lis ved Whitstable, hvor unge, 2,5—4 cm store Østers fra dybere Banker indsættes paa om- hyggelig tilberedt Bund, ligesom de c. 2 Aar gamle Dyr, der ofte sidder i tætte Klynger paa ældre Østers, optages, adskilles og igen udkastes, saaledes at hvert Dyr kan komme til fri Udvikling. Navnlig herfra faas de be- kendte smaa »Native s«. I Nordamerika dri- ves Østersfiskeriet i meget stor Skala, og for- uden den betydelige Mængde, der fortæres i Landet selv, udføres ogsaa en Del baade i frisk Tilstand og henkogt. Værdien af de ind- fiskede Østers, hvoraf c. 80 % faas i Chesa- peake bay, andrager c. 50 Mill. Kr. aarlig. Østers staar i Næringsværdi omtrent paa Højde med risk og er meget let fordøjelige. De kan undertiden ligesom Muslinger, men langt sjældnere end disse, frembringe Forgift- ninger, over hvis Natur man dog ikke er klar, ligesom man ogsaa har Eksempler paa, at Østers har været Overbringere af Tyfusbak- terier, naar de har levet i Vand, der har haft Tilløb af Kloakvand. Døde Østers kendes let