Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Aaklæde, norsk Betegnelse for Tæppe, navnlig Sengetæppe. Aal se Fisk. Aal, et Instrument bestaaende af en lille slank Staalspids, anbragt i den ene Ende af et Haandtag, som ved den anden Ende har en plan Skive. Det bruges i Bogtrykkerierne af Sætterne til at udpille fejle Typer med. Aalekvabbe se Fisk. Aarfugl se Urfugl. Aarringe se Træ. Aarsdale-Grus kaldes en Slags Grus, der opstaar ved Forvitring af Graniten ved Aars- dale paa Østkysten af Bornholm. Paa Grund af sin Ensartethed, Renhed og smukke røde Farve anvendes det meget til Grusning af Havegange og Spaserestier. Aaskovs Draaber se Digitalisblade. Abahadera se S a 1 v i e o 1 i e. Abaka, Abaca se Manilahamp. Abanon er et afførende Middel, hovedsage- lig bestaaende af Magniumfosfotartrat. Det er et hvidt, i Vand tungt opløseligt Pulver, der indeholder c. 12 % Magnesia. Abassi, en persisk Kobbermønt med en Værdi af c. 9 Øre. A. bruges ogsaa som Be- tegnelse for den persiske Handelsvægt Man (s. d.). Abastrol se A s a p r o 1. Abat Chauvée kaldes i Frankrig en ordinær Uldsort, som klippes af døde Faar, og som kun er anvendelig til simple, grove Tøjer. Abbats Pasta, en Blanding af lige Vægtdele Arsensyrlinganhydrid og Morfinacetat, som udrørt med Kreosot til en Dej tjener til at dræbe Tandnerven. Abebrødtræet, Baobab (A d an s o n i a d i g i t a t a) er et i Afrika hjemmehørende, men ogsaa til Indien og Sydamerika indført Træ, der naar en Højde af indtil 22 m og et Omfang af indtil 47 m. I sin Hjemstavn spiller Træet en stor Rolle, idet den ofte hule Stam- me benyttes til Bolig og som Gavntræ, me- dens saavel de tørrede Blade, L a 1 o, som den syrlige Frugtmarv spises, og Barken be- nyttes som feberstillende Middel. Paa sidst- nævnte Maade har Barken (Cortex Adan- so n i æ) til forskellige Tider, ogsaa i de se- nere Aar været benyttet i Europa. Den kom- mer i Handelen i Form af flade, rendeformede Meyers Vareleksikon. Stykker, der oftest udvendig har den ru, graa Kork siddende, og som paa den indvendige Flade er glatte, rødbrune; paa et Tværsnit viser Barken sig rød- og hvidstribet. Abelmoskusfibre, Bombay- eller indisk Hamp, er de indtil 0,75 m lange Basttrævler af Hibiscus Abelmoschus og mulig- vis andre Arter af den til Katostfamilien hø- rende Slægt H., der dyrkes overalt i Tro- perne. Fibrene ligner Jute, fra hvilke de kun vanskelig kan kendes, ogsaa under Mikro- skopet, da de baade har et lignende Udseende og lignende Dimensioner (se Fig. 1); de en- kelte Cellers Længde er 2—6 mm og Bredden 0,008—0,033 mm; men en Forskel findes bl. a. ved det indre Hulrums Størrelse, idet dette er videre hos Jute end her. De kommer der- for ogsaa ofte i Handelen under Navn af Jute og finder samme Anvendelse som denne, men har, saaledes som de kommer til Europa, en temmelig ringe Styrke, rimeligvis paa Grund af daarlig Behandling ved Indvindingen. De kaldes ofte fejlagtig G a m b o h a m p (s. d.). Abelmoskusfrø se Bisamkor n. Abel Test se Petroleum. Aberdeen-Fish kaldes den saltede og i Tøn- der nedpakkede Kabliau, der forsendes fra Aberdeen. Den almindelige Betegnelse for saaledes behandlet Kabliau er Laberdan; i Holland kaldes den A b e r d a n eller Zou- t e n v i s h. Abeskind bruges især til Tæpper, Pelskra- ver og Muffer og er en ikke ringe Artikel paa Leipzigs og Londons Pelsvaremarkeder. Sær- lig søgte er de sorte, langhaarede. silkeglin- sendc Skind af Budengen eller Neger- a b e n (S e m n o p i t h e c u s m a u r u s) fra Java, de mere tyndhaarede afrikanske, af hvilke de graa i Leipzig kaldes »P e r 1 a f- fen«, og de sorte »S c h e i 1 a f f e n«, der har en Skilning fra Panden ned ad Ryggen til Haleroden, samt Skindene af forskellige Marekatte, navnlig Cercopithecus Diana, og Stumpaber, navnlig C o 1 o- b u s poly comus fra Senegal. Benævnel- sen Abeskind bruges ogsaa undertiden fejl- agtig for N u t r i a s k i n d (s. d.). Abies se Gr an. Abietinsyre er en organisk Syre, der findes i Harpiks af Fyr og Gran. Af dens Salte er 1