Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Aaklæde, norsk Betegnelse for Tæppe,
navnlig Sengetæppe.
Aal se Fisk.
Aal, et Instrument bestaaende af en lille
slank Staalspids, anbragt i den ene Ende af
et Haandtag, som ved den anden Ende har
en plan Skive. Det bruges i Bogtrykkerierne
af Sætterne til at udpille fejle Typer med.
Aalekvabbe se Fisk.
Aarfugl se Urfugl.
Aarringe se Træ.
Aarsdale-Grus kaldes en Slags Grus, der
opstaar ved Forvitring af Graniten ved Aars-
dale paa Østkysten af Bornholm. Paa Grund
af sin Ensartethed, Renhed og smukke røde
Farve anvendes det meget til Grusning af
Havegange og Spaserestier.
Aaskovs Draaber se Digitalisblade.
Abahadera se S a 1 v i e o 1 i e.
Abaka, Abaca se Manilahamp.
Abanon er et afførende Middel, hovedsage-
lig bestaaende af Magniumfosfotartrat. Det er
et hvidt, i Vand tungt opløseligt Pulver, der
indeholder c. 12 % Magnesia.
Abassi, en persisk Kobbermønt med en
Værdi af c. 9 Øre. A. bruges ogsaa som Be-
tegnelse for den persiske Handelsvægt Man
(s. d.).
Abastrol se A s a p r o 1.
Abat Chauvée kaldes i Frankrig en ordinær
Uldsort, som klippes af døde Faar, og som
kun er anvendelig til simple, grove Tøjer.
Abbats Pasta, en Blanding af lige Vægtdele
Arsensyrlinganhydrid og Morfinacetat, som
udrørt med Kreosot til en Dej tjener til at
dræbe Tandnerven.
Abebrødtræet, Baobab (A d an s o n i a
d i g i t a t a) er et i Afrika hjemmehørende,
men ogsaa til Indien og Sydamerika indført
Træ, der naar en Højde af indtil 22 m og et
Omfang af indtil 47 m. I sin Hjemstavn spiller
Træet en stor Rolle, idet den ofte hule Stam-
me benyttes til Bolig og som Gavntræ, me-
dens saavel de tørrede Blade, L a 1 o, som
den syrlige Frugtmarv spises, og Barken be-
nyttes som feberstillende Middel. Paa sidst-
nævnte Maade har Barken (Cortex Adan-
so n i æ) til forskellige Tider, ogsaa i de se-
nere Aar været benyttet i Europa. Den kom-
mer i Handelen i Form af flade, rendeformede
Meyers Vareleksikon.
Stykker, der oftest udvendig har den ru, graa
Kork siddende, og som paa den indvendige
Flade er glatte, rødbrune; paa et Tværsnit
viser Barken sig rød- og hvidstribet.
Abelmoskusfibre, Bombay- eller indisk
Hamp, er de indtil 0,75 m lange Basttrævler
af Hibiscus Abelmoschus og mulig-
vis andre Arter af den til Katostfamilien hø-
rende Slægt H., der dyrkes overalt i Tro-
perne. Fibrene ligner Jute, fra hvilke de kun
vanskelig kan kendes, ogsaa under Mikro-
skopet, da de baade har et lignende Udseende
og lignende Dimensioner (se Fig. 1); de en-
kelte Cellers Længde er 2—6 mm og Bredden
0,008—0,033 mm; men en Forskel findes bl. a.
ved det indre Hulrums Størrelse, idet dette
er videre hos Jute end her. De kommer der-
for ogsaa ofte i Handelen under Navn af Jute
og finder samme Anvendelse som denne, men
har, saaledes som de kommer til Europa, en
temmelig ringe Styrke, rimeligvis paa Grund
af daarlig Behandling ved Indvindingen. De
kaldes ofte fejlagtig G a m b o h a m p (s. d.).
Abelmoskusfrø se Bisamkor n.
Abel Test se Petroleum.
Aberdeen-Fish kaldes den saltede og i Tøn-
der nedpakkede Kabliau, der forsendes fra
Aberdeen. Den almindelige Betegnelse for
saaledes behandlet Kabliau er Laberdan;
i Holland kaldes den A b e r d a n eller Zou-
t e n v i s h.
Abeskind bruges især til Tæpper, Pelskra-
ver og Muffer og er en ikke ringe Artikel paa
Leipzigs og Londons Pelsvaremarkeder. Sær-
lig søgte er de sorte, langhaarede. silkeglin-
sendc Skind af Budengen eller Neger-
a b e n (S e m n o p i t h e c u s m a u r u s) fra
Java, de mere tyndhaarede afrikanske, af
hvilke de graa i Leipzig kaldes »P e r 1 a f-
fen«, og de sorte »S c h e i 1 a f f e n«, der
har en Skilning fra Panden ned ad Ryggen
til Haleroden, samt Skindene af forskellige
Marekatte, navnlig Cercopithecus
Diana, og Stumpaber, navnlig C o 1 o-
b u s poly comus fra Senegal. Benævnel-
sen Abeskind bruges ogsaa undertiden fejl-
agtig for N u t r i a s k i n d (s. d.).
Abies se Gr an.
Abietinsyre er en organisk Syre, der findes
i Harpiks af Fyr og Gran. Af dens Salte er
1