Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Bourgognevine 137 Bovenlands-Goed Sorter, f. Eks. fra Cote d’Or, hører ubetinget til de bedste eksisterende Vine. De røde Bourgognevine dyrkes næsten kun paa et Højdedrag mellem Dijon og Chålons. De har en særlig smuk, brunrød Farve, er meget fyl- dige og velsmagende og har en ganske særlig fin Buket. De virker i høj Grad stimulerende og benyttes derfor som et fortrinligt styr- kende Middel for Rekonvalescenter, men de er temmelig svære, saaledes at de ikke egner sig til at drikkes daglig som Bordvine. De bedste røde Sorter maa som Regel i det høje- ste blive 8—10 Aar gamle, da de efter denne Tid taber i Smag og Kvalitet, medens de min- dre ædle Vine allerede er fuldstændig udvik- Blaiidt de Kommuner, der leverer Øvre- bourgogne, kan nævnes Beaune, V o I n a y, Nuits, P o m m a r d, M e u r s a u 11, Pu- ligny, Chassagne, Santenay, Aloxe, Premeaux, Vosne, Vougeot, C h am- bo 11 e, Morey, Qevre y-C h amb er tin o. fl. De røde Vine inddeles sædvanlig saaledes: 1. Klasse ekstra (Tete de cuvée Nr, 1): Roman é e-C o n t i fra Vosne, C 1 o s de Vougeot, Chambertin og Clos de B é z e fra Gevrey, Clos de Tart fra Mo- rey, C o r t o n (delvis) fra Aloxe, M u s i g n y fra Chambolle, Richebourg, Tåche og Ro m an é e St. Vi van t (delvis) fra Vosne, St. Georgs fra Nuits. 2. Klasse ekstra (Tete de cuvée Nr. 2): Beau x-M o n t s fra Boudots, C a i 1- 1 e s, C r a s, M u r g e r s, P o r r e t s, P r u 1 i- e r s, Thorey og Vaucrains fra Nuits. Caillerets og Champa ns fra Volney, C 1 a v o i 11 o n fra Puligny, C 1 o s-M o r g e o t fra Chassagne, C 1 o s-S t.-J acques, Mazy og V a r o i 11 e s fra Gevrey, C 1 o s-S t.-J e a n og C I o s-P i t o i s fra Chassagne, C 1 o s- Ta v a n n e s og N o y e r-B art fra Santenay, C o r t o n (delvis) fra Aloxe, Corvée s, Di- diers og Forets fra Premeaux, Echéz- a u x fra Flagey, Féves og Greves fra Beaune, Per r ié r e fra Fixin, Rom an ée- S t.-V i v a n t (delvis) fra Vosne og S a n t e- n o t fra Meursault. 1. Klasse (Premiere cuvée): Aloxe. Beaune, Chambolle, Flagey, G e v- irey, Morey, Nuits, Pommard, Pre- lede i det 3die eller 4de Aar. Dog findes der ogsaa Bourgognevine, der kan naa en meget høj Alder. I det hele taget fordrer den røde Bourgogne en meget omhyggelig Behandling o.«; maa lagres paa et tørt Sted, da den er den mest sensible af alle franske Vine. Naar den først har naaet sin fulde Udvikling paa Fade, vil den holde sig bedst ved at omtappes paa Flasker, og navnlig de fine Sorter forsendes derfor som oftest buteljerede. De hvide kan allerede omtappes efter at have henligget 1 eller 1% Aar og benyttes mest til Fabrikation af Champagne. Naar de henligger i længere Tid, bliver Farven mørkere, mere gullig. Man deler sædvanlig Bourgognevinene i Nedrebourgogne, Øvrebourgogne og Macon. Nedrebourgognevinene fra Departementet Yonne staar med Hensyn til Buket og Smag tilbage for Q^réWirgogne-___, - , _ _ _, vinene, idet Smagen er mere sKåWiWég mere Lr.. „~ ligner Bordeauxvinenes. Som den bedste Sort jmeaux, Vo 1 n a y og Vosne, forsaavidt de regnes den fra O li votes ved Dannemoiné, ikke er nævnte ovenfor. dør 1-1 n V cmiiV cxcc f'irlrlio* c\ cr \1 i n P inddplpc eget fyldig og r r i- M on-t der har en smuk Farve og er fin. Meget nærstaaende er P i t é r e; endvidere kan nævnes P r Savoy e, Pointsot, C h a r t „ og Auxerre, blandt hvilke særlig kan fr’ém- hæves Clos de la Chainette. Vieille De hvide Vine inddeles sædvanlig saaledes: 1. -Klasse ekstra (Hors ligne): ..M o n't r a c h e t fra Puligny. 1. Klasse (Premiere cuvée): B å- o n t r a c h e t fra Puligny, Per r i- é r e s fra Meursault, C o r t o n blåne fra Plante fra Vinbjerget af dette Navn ved Pontigny leverer en meget søgt Vin, der paa en ejendommelig Maade forbinder Bourgogne- og Bordeauxvinenes Karakter. Af de hvide Vine kan særlig nævnes Chablis, der har en fin Buket og Farve, som den beholder længe, og en behagelig Smag. Ogsaa fra Eg- nen omkring Tonnerre faas gode hvide Vine, af hvilke kan nævnes E p i n e u i 1, Vau- Morillon, Villineuve, Blanchet og hvid Cote de Dannemoine. Macon vinene fra Departementet Sa- one-et-Loire og Omegnen af Villefranche lig- ner Øvrebourgognevinene en Del, men de er sædvanlig fyldigere og ikke saa fine. De bed- ste Sorter er Torain s og Ch en a s, der- efter følger L a n c i é, B r o u i 11 y, O d e n a s, Fleury, Chapelle, G uinch ey, Ro- man é c h e o. fl. Øvrebourgogne- vinene er de bedste or tæller mellem sig Jordens allerfineste Vine. Dette beror ikke alene paa den fortrinlige Beliggenhed, som Bjergkæden mellem Dijon og Chålons har, men ogsaa paa den fortrinligt ledede Dyrk- ning og den udmærket gennemførte Behand- ling af Vinene. Bagved den første Bjergkæde, der leverer den fineste Vin, findes mange mindre Dale og Bjerge, der ogsaa er beplan- tede med Druer, og disse kan i tørre og varme Aar ogsaa levere fortrinlige Vine, der dog ikke kan komme paa Højde med de andre. Aloxe. Derefter følger de andre hvide Vine om- trent saaledes: Charmes, Combettes, Qenevri- ér es og Goutte d’O r fra Meursault, Charlemagne fra Pernant o. s. v. Det ved Benævnelsen af Bourgognevine hyppigt benyttede Ord Clos betyder en af Mure indhegnet Vinhave. Ved Petit Bour- gogne forstaar man kun de simpleste Sor- ter, som mest forbruges i Landet selv, saa- som M o n t a g n y, Sans, B o u s s e r o n o. fl. De til Eksport bestemte Vine faar oftest en Tilsætning af Alkohol før Afsendelsen fra Frankrig. De vigtigste Handelspladser for Nedrebourgognevinene er Auxerre, Chablis, Tonnerre, Avallon og Irigny, for Maconvinene: Macon, Villefranche, Beaujeu og Belleville og for Øvrebourgognevinene: Dijon, Gevrey. Nuits, Beaune, Chålons-sur-Saone, Chagny og Givrey. Bourre de Soie er den franske Benævnelse for Floretsilke os bruges ogsaa undertiden som Benævnelse for forskellige Tøjer og Tør- klæder, tilvirkede af en Blanding af dette og god Silke. Bourre de Marseille er et saadant, oftest moireret Stof. Boutarge se B o t a r g a. Bove bruges undertiden som Benævnelse for den saakaldte Vanilla Bove, se Vanilje. Bovenlands-Goed kaldes i den hollandske