Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Bovril 138 Brasen Handel Tobaksblade fra Pfalz, Hessen, Bayern og andre tyske Egne, som forsendes over Rotterdam. Bovrii se P e p t o n. Boxbeutel se Bocksbeutel. Boxcalf, B o xka 1 v, kromgarvede Kalve- skind, der særlig benyttes til Overlæder i Fodtøj. Boy, Bai; Bayettes, Bagettes, er en Slags groft, løstvævet Flonel, som efter Væv- ningen oprues, sædvanlig uden at valkes, hvorefter det presses varmt. Det fremstilles i de fleste europæiske Klædefabrikker af for- skellig Finhed. De lettere Sorter farves sæd- vanlig blaa og bruges til Matrosskjorter, de sværere er som oftest hvide, graa eller høj- røde og gaar i Handelen bl. a. under Navn af Svanebai. Boysalt se Salt. Bozzo er et i Norditalien benyttet Maal for flydende Varer. 1 Bozzo Olie er = 2,632 1, 1 Bozzo Vin = 2,683 1. Br er det kemiske Tegn for Grundstoffet Brom. Brabant, Brabanteralen, er et gam- melt Længdemaal i Nederlandene og Tysk- land, hvis Længde paa de forskellige Steder varierer mellem 0,694 og 0,695 m. Brachetto, en oftest noget stram og daar- ligt aflagret, meget stærk italiensk Rødvin. Brak- eller Br ack-K af f e bruges under- tiden som Benævnelse for havareret eller marineret Kaffe. Brambær se Brombær. Braneire Dueru se Bordeauxvine. Brancos er en undertiden i Hamborg be- nyttet Betegnelse for forskellige Slags Raa- sukker og for hvidt sydamerikansk Pudder- sukker. Brand kaldes en Slags russisk Hampelær- red, enten glat eller stribet; i sidstnævnte Tilfælde kaldes det ogsaa KI e a n k a. Brand i Korn foraarsages af en Del forskel- lige Svampe, som vokser imellem og i Cel- lerne og her danner deres Sporer, efter først at have fortæret de Vævsdele, hvori Spore- dannelsen finder Sted, hvorved der kan for- aarsages en ret betydelig Skade. Et godt Middel til at undgaa Brandsvampene er den under Bejdsning omtalte Behandling af Sædekornet med varmt Vand, hvorved de paa Skallerne siddende Sporer dræbes og derved forhindres fra at vokse op igen sam- men med Planten. Brandbind, Bardelebens- er Stivelse- bind, imprægnerede med basisk Vismutnitrat, og benyttes som Tørringsmiddel ved Brand- saan Brandenburgervine kaldes de i Branden- burg ved Floden Oder avlede Vine, der sæd- vanlig er tynde og sure, men som i gunstige Aar kan blive nogenlunde gode. De benyttes hyppigt til Forskæring af andre Vine, hvortil navnlig Gr iin eber ger vin en e egner sig. Brandfri Stoffer kaldes Stoffer, der er im- prægnerede saaledes, at de bliver uforbræn- delige eller rettere, at de ikke kan brænde med Flamme; undertiden benyttes Benævnel- sen dog ogsaa for selve Imprægneringsstoffet. Virkningen af de til Imprægnering af brandfri Stoffer anvendte Salte beror paa, at de i Varme afsætter en ensformig uforbrændelig Skorpe paa de enkelte af det imprægnerede Stofs Smaaclele og derved hindrer Luftens Ad-1 gang, hvorved ogsaa Muligheden for en fuld« stændig Forbrænding er udelukket. Til Im- prægnering af Tøjer, navnlig Balkjoler og Teaterkostumer, benytter man en Opløsning af Ammoniumsulfat eller -fosfat eller, da de dermed behandlede Tøjer ikke kan taale at stryges med et varmt Jærn, en Opløsning af 20 % Natriumvolframat og 3 % Natriumfosfat i Vand, til hvilket man ved stive Tøjer sætter den fornødne Mængde Klister. Til Tøj med meget sarte Farver benyttes en vandig Op- løsning af 15 % Borax og 12 % Magniumsul- fat, og til meget grove Tøjer og Teaterdekora- tioner kan man bruge en Blanding af Am- moniumsulfat, Gips og Vand i Forholdet 1:2:3. Træ, og til Dels ogsaa Teater dekora- tioner, kan imprægneres med en Opløsning af Vandglas, Ferrosulfat, Alun eller Borax, og kan yderligere stryges med en mættet Op- løsning af et af disse Stoffer blandet med Ler eller et mineralsk Farve-Pulver eller med en Blanding af Ler, Aske, Filspaaner og Lim- vand. En saadan Blanding og andre lignende kaldes B r a n d k i t. Brandgods kaldes kasseret Tovværk. Det inddeles sædvanlig i to Sorter, nemlig helt Brandgods, der endnu kan bruges til Surringer o. 1. paa Skibe, og iøvrigt hvor der ikke udkræves synderlig Kraft paa et længere fritliggende Stykke, og slet Brandgods, der hugges itu og benyttes i Papirfabrikkerne. Brandliniment se Æ g g e o 1 i e. Brandmalede kaldes Genstande af Træ og undertiden ogsaa af Læder, der er ornamen- terede ved Hjælp af en glødende Stift. Man har til dette Brug konstrueret et Apparat, der bestaar af en Flaske, der indeholder Benzin, hvis Dampe ved Hjælp af en lille Blæsebælg føres hen til en Platinnaal, som ved Hjælp af en Slange er i Forbindelse med Flaskens Luftrum. Naar Stiften først er gjort glødende ved at holdes ind i en Spiritusflamme, vil Forbrændingen af de tilførte Benzindampe vedblive at holde den i Glød. Stiftens Glød- ning kan ogsaa bevirkes ved Elektricitet. Brandkit se Brandfri Stoffer. Brandskifer (Oelschiefer; Bitumi- nous flogstone, B. shale; Schiste bituminifére, Pyroschist e) er en sortebrun til begsort bituminøs Skifer med indtil 48 % Bitumen, der mere synes at stam- me fra Dyre- end fra Planterester. Den bræn- der med stærk blaahvid Flamme under Ud- vikling af en svovlet, harpiksagtig Lugt. Ved tør Destillation afgiver den s. k. Brand- olier. Den forekommer i Devonformationen i Nord-Skotland, ligeledes i Stenkulformatio- nen og Jura i Bøhmen, Måhren, Wiirtemberg og mange andre Steder og bruges til Indvin- ding af Bitumen. Brandsølv kaldes dels meget rent Sølv med et Indhold af 984,375 pro Mille Sølv, dels gamle Sølvtresser o. 1., der skal oparbejdes til Sølv. Brandy er det engelske Navn for Brænde- vin, men benyttes i Handelen navnlig som Betegnelse for Kognak. Branne Cantenac se Bordeauxvine. Brasen (Brachsen; Bream; Bréme; A b r a m i s b r a m a) er en til Karpeslægten henhørende Fisk, der er meget almindelig i Mellem- og Nordeuropas Indsøer. Ogsaa i Danmark er den hyppigt forekommende, naar undtages Søerne i Vestjylland. Den kan naa