Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Brasil 139 Bremsebyld en betydelig Længde, indtil 0,66 m eller mere, og en Vægt af 5—6 kg, og har høj sammen- trykt Krop med store sølvglinsende Skæl, kort Rygfinne og lang Qatfinnc. I Legetiden fanges den i Ruser og om Vinteren med Vaad. Kødet er meget velsmagende, men kun større Fisk opnaar gode Priser, da Kødet er stærkt benrigt. Den er sejlivet og taaler godt at for- sendes, pakket i vaadt Græs eller Mos. Fra Danmark udføres den i betydelig Mængde til Tyskland. En nærstaaende Fisk er Fliren, ogsaa kaldet Sprogskalle, Laafinne, Flitter o. a., der kan blive noget over 20 cm lang og let kendes fra Brasen paa, at dens parrede Finner er rødlige, medens de andre Finner er graablaa. Den er ikke Gen- stand for professionelt Fiskeri. Brasil bruges som Handelsbenævnelse for Kaffe, Tobak og andre Varer fra Brasilien. Brasilein se B r a s i 1 i n. Brasilianske Nodder se Paranødder. Brasilietræ se R ø d t r æ. Brasilin er det farvegivencle Stof i Rødtræ og udskilles til Dels i Form af Krystaller, til Dels i Forbindelse med Kaik ved Henstand af den i Handelen gaaende Rødtræekstrakt. Heraf kan det fremstilles ved Udkogning med alkoholholdig, fortyndet Saltsyre og Zinkstøv, Filtrering i Varmen og Inddampning. Det danner da hvide, silkeglinsende Naale eller Blade, som er opløselige i Vand, Alkohol og Æter. Den vandige Opløsning bliver ved Luftens. Adgang hurtig rød, idet Brasilinet oxyderes til et rødt Farvestof, Brasilein, der med Vand giver en lyserød Opløsning med en svagt orangefarvet Fluorescens. Med- Aluminiumbejdser giver den røde, med Jærn- bejdse graaviolette Farvelakker. Brasilnødder se Paranødd Brass se Ris. Brassica er det botaniske Slægtsnavn for flere Sorter K a a 1. Brassolin se Celluloid. Braunit er et, af Manganornanganioxyd og Manganosilikat bestaaende sort Mineral, der bl. a. forekommer sammen med andre Man- ganmineraler i Botnedalen i Telemarken. Braunschweigergrønt se Brunsviger- grønt. Bray 1) en Slags Skibstjære, der tilberedes navnlig i Frankrig af Kolofonium og Tran til Kalfatring af Skibe og forsendes fra Bor- deaux. 2) se R i s. Brazza er en fortrinlig Rødvin fra Øen Brazza ved Dalmatiens Kyst. Særlig bekendt ør den hvide tokajeragtige Vulgava. Breannes, løst vævede, blegede Lærreder, som særlig tilvirkes i det franske Departe- ment Eure. Brebas, en Slags spanske Figen, som mod- nes tidligt og høstes to Gange hvert Aar. Bredbil se Økse. Bredguld se Bladguld. Bregnerod (Farnwurzel; Root of Jern male), Rhizoma F i li cis, er den skraat opadstigende Rodstok med paasid- dende Rester af Bladstilke (Bladbaser) af en Bregne, Aspidium Filix mas (ogsaa kaldet N e p h r o d i u m F. m.), L a s t r e s f ■ m. os? P o 1 y s t i c h u m F. m.), alminde- lig Mangeløv, der er vildtvoksende i Eu- ropa, Nordasien, Nordafrika og Amerika. Bregneroden bliver sjældent over 30 cm lang og 2,5 cm tyk, Bladbaserne indtil 3 cm lange og 1 cm tykke. Disse er beklædte med tætsiddende, brune, skælformede Haardan- nelser (»Avner«), der maa fjernes før Bru- gen. I Spidsen af Rodstokken sidder hyppig en grøn Knop af de snegleformet indrullede Blade, Tværsnittet af Rodstokken viser en uregelmæssig Periferi, indenfor hvilken be- finder sig et livliggrønt svampet Væv, i hvil- ket de lysere Karstrænge ligger spredte. Bladbaserne er bredest paa Midten; paa den udadvendte Side sidder ofte ærtestore Yngle- knopper. Tværsnittet er ovalt, lidt fladtrykt paa den mod Rodstokken vendte Side, med færre Karstrænge, men livlig grønt ligesom Rodstokkens. Den indsamles bedst tidlig paa Efteraaret, i Skandinavien i September, ren- ses derpaa og tørres ved svag Varme. Den opbevares i Træ- eller Metalbeholdere, men holder sig sjælden grøn i længere Tid end 1 Aar; er Tværsnittet blevet brunt, maa Varen kasseres. Pulveret er endnu mindre holdbart end den hele Rodstok. I Handelen gaar den saavel med som uden Bladbaser, ligesom disse ogsaa falbydes for sig; Forskellen i Kva- liteten beror imidlertid ikke herpaa, men af- hænger af Jordbundsforholdene paa Plantens Voksested. Fra vulkanske Egne skal den virksomste Vare faas, derefter følger skifer- holdig Jordbund. Den danske, der bliver sjældnere, efterhaanden som Forbud mod Opgravning af Bregner i Skovene bliver al- mindeligere, anses for mindre god. Bregne- rod indeholder F i 1 i x s y r e, æterisk Olie og Filixgarvesyre, der i Tidens Løb om- dannes til F i 1 i x r ø d t, hvilket betinger den Farveforandring, Drogen undergaar; endvi- dere indeholdes 5—6 % fed Olie. Den anven- des som Middel mod Bændelorm, hyppigst i Form af en ved Hjælp af Æter fremstillet Ekstrakt, Extractum F i 1 i c i s ætere- u fn, men bør kun bruges efter Anvisning af en Læge, da den for visse Konstitutioner kan virke som en endog stærk Gift. Breisgauervine se Badensiske Vine. Bremerblaat se Bjergblaat. Bremergarn kaldes westfalsk Hørgarn, som forsendes fra Bremen. Bremergrønt se Bjerg grønt. Bremerlærreder er raa westfalske Lærre- der, som udføres til Bremen og derfra for- sendes videre under forskellige Benævnelser. Bremersandsten er en temmelig finkornet Sandsten af gullig til svag rødlig Farve. Med Navnet Bremersandsten betegnes Stenarter fra flere forskellige Omraader, saaledes Ober- kirchen i Westfalen, Biickeburg i Schaum- burg-Lippe o. fl. Den er anvendt meget til Bygningssten, saaledes i København til Vi- denskabernes Selskabs Bygning, Københavns Kreditforenings Bygning paa GI. Torv, Poly- teknisk Læreanstalt o. a. Bremeruld er en Slags simpel Uld, som navnlig faas af de smaa Faar fra Liineburger Haide. Den forekommer baade hvid, graa og sort. Bremsebyld, Værn, kaldes de Knuder, som Oksebremsens Larve frembringer paa Okse- huder. Oksebremsen er en Flue, hvis haarede sorte Krop er besat med rødgule og graa Tværstriber, og hvis Fødder og Skinneben er rødgule. Den foraarsager stor Skade ved at lægge sine Æg paa Koernes Hud, idet den af Ægget udkrøbne Larve med sine skarpe