Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Brasil
139
Bremsebyld
en betydelig Længde, indtil 0,66 m eller mere,
og en Vægt af 5—6 kg, og har høj sammen-
trykt Krop med store sølvglinsende Skæl,
kort Rygfinne og lang Qatfinnc. I Legetiden
fanges den i Ruser og om Vinteren med Vaad.
Kødet er meget velsmagende, men kun større
Fisk opnaar gode Priser, da Kødet er stærkt
benrigt. Den er sejlivet og taaler godt at for-
sendes, pakket i vaadt Græs eller Mos. Fra
Danmark udføres den i betydelig Mængde til
Tyskland. En nærstaaende Fisk er Fliren,
ogsaa kaldet Sprogskalle, Laafinne,
Flitter o. a., der kan blive noget over 20
cm lang og let kendes fra Brasen paa, at
dens parrede Finner er rødlige, medens de
andre Finner er graablaa. Den er ikke Gen-
stand for professionelt Fiskeri.
Brasil bruges som Handelsbenævnelse for
Kaffe, Tobak og andre Varer fra Brasilien.
Brasilein se B r a s i 1 i n.
Brasilianske Nodder se Paranødder.
Brasilietræ se R ø d t r æ.
Brasilin er det farvegivencle Stof i Rødtræ
og udskilles til Dels i Form af Krystaller, til
Dels i Forbindelse med Kaik ved Henstand
af den i Handelen gaaende Rødtræekstrakt.
Heraf kan det fremstilles ved Udkogning med
alkoholholdig, fortyndet Saltsyre og Zinkstøv,
Filtrering i Varmen og Inddampning. Det
danner da hvide, silkeglinsende Naale eller
Blade, som er opløselige i Vand, Alkohol og
Æter. Den vandige Opløsning bliver ved
Luftens. Adgang hurtig rød, idet Brasilinet
oxyderes til et rødt Farvestof, Brasilein,
der med Vand giver en lyserød Opløsning
med en svagt orangefarvet Fluorescens. Med-
Aluminiumbejdser giver den røde, med Jærn-
bejdse graaviolette Farvelakker.
Brasilnødder se Paranødd
Brass se Ris.
Brassica er det botaniske Slægtsnavn for
flere Sorter K a a 1.
Brassolin se Celluloid.
Braunit er et, af Manganornanganioxyd og
Manganosilikat bestaaende sort Mineral, der
bl. a. forekommer sammen med andre Man-
ganmineraler i Botnedalen i Telemarken.
Braunschweigergrønt se Brunsviger-
grønt.
Bray 1) en Slags Skibstjære, der tilberedes
navnlig i Frankrig af Kolofonium og Tran til
Kalfatring af Skibe og forsendes fra Bor-
deaux.
2) se R i s.
Brazza er en fortrinlig Rødvin fra Øen
Brazza ved Dalmatiens Kyst. Særlig bekendt
ør den hvide tokajeragtige Vulgava.
Breannes, løst vævede, blegede Lærreder,
som særlig tilvirkes i det franske Departe-
ment Eure.
Brebas, en Slags spanske Figen, som mod-
nes tidligt og høstes to Gange hvert Aar.
Bredbil se Økse.
Bredguld se Bladguld.
Bregnerod (Farnwurzel; Root of
Jern male), Rhizoma F i li cis, er den
skraat opadstigende Rodstok med paasid-
dende Rester af Bladstilke (Bladbaser) af en
Bregne, Aspidium Filix mas (ogsaa
kaldet N e p h r o d i u m F. m.), L a s t r e s
f ■ m. os? P o 1 y s t i c h u m F. m.), alminde-
lig Mangeløv, der er vildtvoksende i Eu-
ropa, Nordasien, Nordafrika og Amerika.
Bregneroden bliver sjældent over 30 cm
lang og 2,5 cm tyk, Bladbaserne indtil 3 cm
lange og 1 cm tykke. Disse er beklædte med
tætsiddende, brune, skælformede Haardan-
nelser (»Avner«), der maa fjernes før Bru-
gen. I Spidsen af Rodstokken sidder hyppig
en grøn Knop af de snegleformet indrullede
Blade, Tværsnittet af Rodstokken viser en
uregelmæssig Periferi, indenfor hvilken be-
finder sig et livliggrønt svampet Væv, i hvil-
ket de lysere Karstrænge ligger spredte.
Bladbaserne er bredest paa Midten; paa den
udadvendte Side sidder ofte ærtestore Yngle-
knopper. Tværsnittet er ovalt, lidt fladtrykt
paa den mod Rodstokken vendte Side, med
færre Karstrænge, men livlig grønt ligesom
Rodstokkens. Den indsamles bedst tidlig paa
Efteraaret, i Skandinavien i September, ren-
ses derpaa og tørres ved svag Varme. Den
opbevares i Træ- eller Metalbeholdere, men
holder sig sjælden grøn i længere Tid end 1
Aar; er Tværsnittet blevet brunt, maa Varen
kasseres. Pulveret er endnu mindre holdbart
end den hele Rodstok. I Handelen gaar den
saavel med som uden Bladbaser, ligesom
disse ogsaa falbydes for sig; Forskellen i Kva-
liteten beror imidlertid ikke herpaa, men af-
hænger af Jordbundsforholdene paa Plantens
Voksested. Fra vulkanske Egne skal den
virksomste Vare faas, derefter følger skifer-
holdig Jordbund. Den danske, der bliver
sjældnere, efterhaanden som Forbud mod
Opgravning af Bregner i Skovene bliver al-
mindeligere, anses for mindre god. Bregne-
rod indeholder F i 1 i x s y r e, æterisk Olie og
Filixgarvesyre, der i Tidens Løb om-
dannes til F i 1 i x r ø d t, hvilket betinger den
Farveforandring, Drogen undergaar; endvi-
dere indeholdes 5—6 % fed Olie. Den anven-
des som Middel mod Bændelorm, hyppigst i
Form af en ved Hjælp af Æter fremstillet
Ekstrakt, Extractum F i 1 i c i s ætere-
u fn, men bør kun bruges efter Anvisning af
en Læge, da den for visse Konstitutioner kan
virke som en endog stærk Gift.
Breisgauervine se Badensiske Vine.
Bremerblaat se Bjergblaat.
Bremergarn kaldes westfalsk Hørgarn, som
forsendes fra Bremen.
Bremergrønt se Bjerg grønt.
Bremerlærreder er raa westfalske Lærre-
der, som udføres til Bremen og derfra for-
sendes videre under forskellige Benævnelser.
Bremersandsten er en temmelig finkornet
Sandsten af gullig til svag rødlig Farve. Med
Navnet Bremersandsten betegnes Stenarter
fra flere forskellige Omraader, saaledes Ober-
kirchen i Westfalen, Biickeburg i Schaum-
burg-Lippe o. fl. Den er anvendt meget til
Bygningssten, saaledes i København til Vi-
denskabernes Selskabs Bygning, Københavns
Kreditforenings Bygning paa GI. Torv, Poly-
teknisk Læreanstalt o. a.
Bremeruld er en Slags simpel Uld, som
navnlig faas af de smaa Faar fra Liineburger
Haide. Den forekommer baade hvid, graa og
sort.
Bremsebyld, Værn, kaldes de Knuder, som
Oksebremsens Larve frembringer paa Okse-
huder. Oksebremsen er en Flue, hvis haarede
sorte Krop er besat med rødgule og graa
Tværstriber, og hvis Fødder og Skinneben
er rødgule. Den foraarsager stor Skade ved
at lægge sine Æg paa Koernes Hud, idet den
af Ægget udkrøbne Larve med sine skarpe