Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Brenkas 140 Briketter Mundhager er i Stand til at bore sig igennem Huden, paa hvis indre Side den bliver lig- gende uden at vokse synderlig i de første 7—8 Maaneder. Efter denne Tids Forløb vokser den meget betydeligt og frembringer derved en stærk Irritation i den omkringlig- Fig. 48. Oksehud nied Breinsebylder. sende Del af Huden. Der dannes derved en meget tykvægget Sæk, der viser sig udven- dig som en stor Knude, se Fig. 48r og i Gen- nemsnit som en Sæk med et Hul ud gennem Huden (Fig. 49). Naar Larven skal forpuppe sig, forlader den sin Vært og kryber ned i lorden, hvor dens sidste Forvandling fore- gaar. Foruden den Skade, som Oksebremsen foraarsager paa Kvæget ved at faa. dette til at bisse, forringer den Hudernes Værdi i meget betydelig Grad, idet den giver den færdiggarvede Hud et hullet, koparret Ud- seende, se Fig. 50. Brenkas kaldes ' en Slags fint ostindisk Tin, som navn- lig benyttes til Fremstilling af Tinsalte og Tinfolie. Brenta er et Maal for fly- dende Varer, der tidligere an- vendtes i Italien og Schweiz og i Størrelse varierede fra 37,5 til 75,6 1. Breslauerbrunt se Hat- chetts Brunt. Bretagnotto kaldes i Ita- lien nogle smaa nedsaltede Torsk og Kabliau. Breveté er den franske Be- tegnelse for patenteret. Varer, der er paten- terede, forsynes i Frankrig med Bogstaverne B. S. G. D. G., Breveté sans ga ran ti e du Gouvernement, hvilket hentyder til, at Patenter i Frankrig udstedes efter en blot Anmeldelse fra Ansøgerens Side, uden at der finder nogen Undersøgelse Sted om, hvor- vidt vedkommende Opfindelse virkelig er ny. Brew Meal se B r y g m e 1. Brianøoner-Kridt er en Varietet af fedt- sten (s. d.), der benyttes som Sminke og navnlig brydes ved Fennestrelles i Piermont. Briar-wood, B r u y é r e, er den træagtige Rodstok af den til Lyngfamilien hørende Erica ar bor ea, der vokser i Middel- havslandene og kan naa en Højde af 20 m. Vedet, der er meget stærkt masret, kommer i Handelen som smaa, kantet tilskaarne Styk- ker, der paa friske Snit- flader er lyst rødligt men udsat for Luften bliver dybt rødbrunt. Det er me- get tæt og haardt og bru- ges især til Tobakspiber. Bridsel se Blaatræ. Brie se Ost. Brigades kaldes iFrank- rig Faareskind, der er til- beredte som Raadyrskind og navnlig benyttes i Handskefabrikationen. Brignol se Blommer. Briketter kaldes en Slags Brændsel, der fremstil- les ved Sammenpresning af Savsmuld, Papiraffald, Tørv, Trækuls-, Sten- kuls-, Brunkuls- eller Ko- kespulver med eller uden Anvendelse af et Binde- middel. Briketter af Tørv fremstilles paa for- skellig Maade. Man kan saaledes tørre den godt æltede Tørvemasse og op- hede den saa stærkt, at en Del af Tørvenes humysagtige Bestanddele bli- ver flydende og ved den paafølgende Presning i en med Damp ophedet Presse sammenkitter de øvrige Bestanddele, saaledes at den færdige Briket omtrent har samme Fasthed som al- mindelig Brunkul og udgøres af en mørke- brun, omtrent sort Masse med glinsende Overflade. Man kan ogsaa fremstille den ved meget stærk Presning af almindeligt tørret, firdelt Tørvemateriale. Det er et smukt støv- frit Brændsel, som imidlertid bl. a. paa Grund Fig. 50. Garvet Hud, som har været besat med Bremse- bylder. af det meget Vand, der skal bortskaffes ved Tørringen, bliver meget dyrt. Brunkuls- briketter fremstilles paa følgende Maade. Kullene bliver, saaledes som de kommer fra Gruberne, med et Indhold af indtil 50 % Vand, knuste paa et Valseværk til en Korn- størrelse af omtrent 3 mm og derpaa tør- rede i Ovne, indtil de endnu indeholder om- trent 5—15 % Vand. De tørrede Kul bliver derefter pressede i Stempelpresser med en aaben Form under et rripget stærkt Tryk af over 1000 kg pr. cm2. Paa Grund af Trykket